Lidl indtager andenplads over bedst omtalte retail-brands i Danmark

Det er fjerde år i træk, at dagligvarekæden Lidl ligger i top ti på analyseinstituttet YouGovs liste over de bedst omtalte brands i Danmark. For første gang er Lidl i år rykket op på en andenplads over bedst omtalte retail-brands, efter at have ligget nummer tre på denne liste siden 2015. Listerne er baseret på YouGovs interviews af 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning. Placeringerne giver grund til begejstring hos Lidl:
”Den flotte placering som det niende bedst omtalte brand i Danmark og nu andenbedste retail-brand er resultatet af benhårdt arbejde i vores 124 butikker og hovedkontor. Det gør mig meget stolt, og det sætter kun endnu mere strøm til den motor, der hver dag arbejder hårdt for at skabe den bedste indkøbsoplevelse for vores kunder”, udtaler Chief Commercial Officer i Lidl, Robert Stekovic.
Indkøbsdirektøren peger blandt andet også på, at Lidls mange nye koncepter har haft medvind i 2019.Det gælder blandt andet videreførelsen af den digitale kundeklub app ’Lidl Plus’, imagekampagnen #LidlOverrasker, produktserien ’WH’ i samarbejde med gourmetkokken Wassim Hallal, baby- og børneuniverset Lupilu, en udvidelse af produktsortimentet samt et endnu større fokus på rækken af miljø- og samfundsorienterede tiltag.
”Vores produktserie ’WH’ har bevist, at man kan hæve baren for kvalitet indenfor dansk discount. Det har vores kunder opdaget, men også internationalt har produktserien vakt opsigt. I går blev det offentliggjort, at de blå oste i WH-serien fra Bornholm Andelsmejeri vandt for bedste produkt i ’mejeri’-kategorien i European Private Label Awards,” siger Robert Stekovic.
Han fremhæver desuden ogsåkædens CSR-initiativer og målsætninger, fx at kæden vil være CO2-neutral i år og kædens samarbejder med blandt andre To Good To Go, Dansk Vegetarisk Forening, Danske Hospitalsklovne, Plastic Change og Blå Kors, som har gjort det nemmere og mere tilgængeligt at handle ansvarligt.
”Vores initiativer på eksempelvis klimaagendaen og ift. madspild bliver lagt mærke til af vores kunder, og jeg tror, det har meget at skulle have sagt i den generelle opfattelse af Lidl også. Vi vil gerne bevise, at discount både kan være af høj kvalitet og ansvarligt. Det arbejde kommer vi til at fortsætte med”, siger Robert Stekovic.
Internationalt kendte brands som LEGO Group, Netflix og IKEA er også at finde på listen over de bedst omtalte varemærker.
”Trods de gode placeringer, som vi er vildt glade for, kommer vi ikke til at hvile på laurbærrene. Der er hård konkurrence, men vi kommer til at fortsætte med at forbedre kundernes oplevelse af Lidl, så vi kan nå helt til tops”, slutter Robert Stekovic.
Om YouGov BrandIndex
BrandIndex er en daglig tracking af danskernes opfattelse af mere end 380 brands. Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker.
Buzz-scoren beregnes ved, at man spørger respondenterne, om de i løbet af de seneste to uger har hørt noget positivt eller negativt om et bestemt varemærke gennem reklame, nyheder, mund-til-mund eller venner og familie. Netscoren beregnes som positive minus negative tilkendegivelser.
Du kan læse mere om YouGovs Brandindex her:
http://www.brandindex.com/ranking/denmark/2019-buzz
https://www.brandindex.com/ranking/denmark/2019-buzz/category/retail
Billeder

Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 124 dagligvarebutikker og flere end 2.700 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 32 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 160 distributionscentre i 31 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.
Lavbundsjorde i fokus i nyt samarbejde mellem Arla og Lidl5.5.2025 10:11:13 CEST | Pressemeddelelse
Arla Foods og Lidl Danmark gør et af hovedpunkterne i Den Grønne Trepart til virkelighed i et nyt samarbejde, der skal hjælpe Arla-landmænd med at udtage kulstofrige lavbundsjorde. Projektet skal belyse, hvordan udtagning af lavbundsjorde kan reducere CO2-udledningen og på sigt gavne natur og biodiversitet.
Efter historisk antal butiksåbninger: Lidl har plantet rekordmange træer i samarbejde med Plant et Træ2.5.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 18 butiksåbninger satte Lidl Danmark rekord i 2024. Det har de nu markeret med sin hidtil største træplantning: 22.000 træer i samarbejde med Plant et Træ. Sidste del af skoven blev plantet d. 1. maj og er fredskov på kommunal jord.
Lidl i ambitiøs digital satsning: Ny scan-selv-løsning giver større kundetilfredshed og mindre svind23.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se. Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.
Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand31.3.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum