Udvider til København og Aarhus: Lidl udvider pakkestation-samarbejde med SwipBox og PostNord

Fra i dag udvides samarbejdet, så handlende i Lidl-forretninger i Aarhus og København fremover kan afhente pakker fra deres online-shopping samtidig med, at de klarer de daglige indkøb. Det sker, efter Lidl har indgået et helt nyt samarbejde med SwipBox og Postnord om at opsætte 20 nye pakkestationer i udvalgte butikker, som Lidl-kunder kan afhente fra.
”På grund af den stigende e-handel er der et voksende behov for at hente pakker i Danmark. Ved at få pakkestationer enten inde i vores butik eller ude på parkeringspladsen kan vi tilbyde vores kunder en ekstra service, nemlig at de kan afhente deres pakke, når de alligevel skal købe ind hos os”, forklarer Thomas Thybo, som er Digital Manager i Lidl.
Samarbejdet kommer efter en testperiode, hvor de nye typer pakkestationer, Nærbokse, fra SwipBox og PostNord blev opstillet i to Lidl-forretninger i Kolding og en i Sønderborg. Her har brugen af pakkestationerne overgået forventningerne. Det får nu Lidl til at udbrede testen af de nye nærbokse til 20 flere butikker – i første omgang i Aarhus og København.
”Vi arbejder hele tiden på at gøre indkøbsoplevelsen i Lidl endnu bedre – både i vores butikker og digitalt. Afhentning af fysiske pakker fra e-handel ligger lige i krydsfeltet. Ved at tilbyde endnu en service til vores kunder kan vi forhåbentlig gøre vores eksisterende kunder endnu mere tilfredse, ligesom vi selvfølgelig også håber, at det kan få nye kunder ind og opleve, hvad vores butikker har at byde på”, siger Thomas Thybo.
Nærboksene bliver sat ind i de 20 nye Lidl-forretninger i løbet af november måned, og ordningen vil løbende blive evalueret.
De nye typer pakkestationer er en del af Danmarks nye pakkeinfrastruktur, Nærboks, som SwipBox og PostNord står bag. Udover PostNord, vil DHL også udlevere pakker i nærboksene, og flere aktører er ifølge PostNord og Swipbox på vej.
For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, Kommunikationschef i Lidl morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. +45 76 35 01 68
Billeder

Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 121 dagligvarebutikker og flere end 2.700 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 32 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 160 distributionscentre i 31 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl fejrer 20 år i Danmark og åbner pop up-butik på Kærligheden til Smukfest4.7.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl åbner en spritny pop up-butik midt i et af festivalens hjerter, nemlig campingområdet Kærligheden. Aftalen med Smukfest skal være med til at fejre Lidl 20-års jubilæum i Danmark. Med i aftalen er også, at Lidl sender fire frugtstande ind på festivalpladsen, så gæsterne kan få sunde snacks mellem koncerterne.
Vigtig kundeinformation vedr. Carribean Style drikkeklar kokosnød med sugerør1.7.2025 15:47:19 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder af forsigtighedsprincip: Carribean Style drikkeklar kokosnød med sugerør, da det pga. indtagelse med sugerør ikke er synligt, om produktet kan være ramt af råd, også selvom nøddens skal er intakt.
Lidl-kampagne imponerer: Stor vækst i salget af økologisk frugt og grønt1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske frugter og grøntsager er steget med 21 % i kædens butikker på landsplan i forbindelse med Lidl Danmarks ugentlige øko-kampagner, der kører en gang om måneden i Lidl-Plus-appen. Indkøbsdirektør i Lidl, Peer Sandtner, er glad for, at kunderne har taget tilbuddene til sig, for det skal være nemmere at tage sunde og økologiske valg, siger han.
Lidls tøjkollektioner har før ramt plet – nu lander ny Lidl-Trek-kollektion i butikkerne20.6.2025 14:33:43 CEST | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl har lanceret en ny Lidl-Trek-kollektion i alle danske butikker inspireret af et af verdens bedste cykelhold. Kollektionen henvender sig til både hverdagscyklister og sportsentusiaster og lander midt i en sommer præget af Mads Pedersens etapesejre i flere af forårets løb samt weekendens afholdelse af Copenhagen Sprint, hvor Lidl er Official Fresh Food Partner.
Lidls nye butik i Hillerød er åbnet, og den er helt uden tobak og nikotin12.6.2025 18:44:54 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag morgen blev snoren klippet til Lidls nye butik på Frederiksværksgade i Hillerød. Dermed har byen fået sin første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik, og kunderne strømmede til fra morgenstunden for at besøge den nye butik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum