Den største Lidl-butik i København åbnede på Frederiksberg

Beboerne på Frederiksberg kan nu foretage deres indkøb i den spritnye Lidl-butik på Nordre Fasanvej 27, efter Niclas Kjellman, Lidls regionsdirektør i Øst, i torsdags officielt erklærede butikken for åben. Det er den tredje Lidl-butik på Frederiksberg, og med sine mere end 1.220 m2 i salgsareal dagligvarekædens største i Københavns Indre By.
Det er nogle rigtig gode første dage, som den nye Lidl-butik på Frederiksberg har haft i de nye omgivelser på Nordre Fasanvej, efter dørene blev slået op for Lidls butik nr. tre på Frederiksberg og butik nr. 120 i Danmark.
”Vi har glædet os meget til at åbne i dag, og vi er meget stolte af vores nye butik. I butikken har vi forsøgt at skabe en moderne og eksklusiv indkøbsoplevelse. Ekstra stolte er vi selvfølgelig af vores bake off-afdeling og vores frugt og grønt, som vi har vundet mange priser for. Disse ting er rygraden i alt, vi gør”, sagde Niclas Kjellman, Lidls regionsdirektør i Øst, blandt andet i sin tale og tilføjede:
”Jeg vil gerne sige tak til vores entreprenør, der har bygget den flotte butik, og til Frederiksberg Kommune for at give os lov til at åbne endnu en Lidl-butik her på Nordre Fasanvej. Og så vil jeg gerne sige tak til butikschef Phillip Adolf og alle de andre dygtige Lidl-medarbejdere, som har arbejdet hårdt i forbindelse med åbningen af den nye butik”.
Butikschef Phillip Adolf fortæller her om de første dage i Lidls nyeste butik på Frederiksberg:
”Vi er blevet taget rigtig godt imod af Frederiksbergenserne i vores første to butikker på Frederiksberg, så vi har virkelig glædet os til at åbne Lidl-butik nr. tre i bydelen”, siger han og tilføjer:
”Både mit personale og jeg har haft nogle fantastiske første dage her i butikken, og det er en fornøjelse at drive en butik, når man har så gode kunder, som vi har. Vi glæder os til fortsat at overraske danskerne, med alt det, vi står for i Lidl”.
Den største Lidl-butik i Indre By
Og interessen for butikken på Nordre Fasanvej 27 glæder udviklings- og ejendomsdirektør for Lidl, Mads T. Nielsen:
”I Lidl er vi altid på udkig efter nye lokationer til vores butikker, så vi kan opfylde de danske forbrugeres efterspørgsel og behov bedst muligt. Med butikken på Nordre Fasanvej 27 på Frederiksberg har vi valgt at opføre en stor og rummelig butik – med sine mere end 1.220 m2 i salgsareal er det faktisk den største Lidl-butik i Københavns Indre By. Samtidig er der masser af lys i butikken og 40 gratis parkeringspladser til vores kunder, så hele indkøbsoplevelsen bliver rigtig behagelig for dem”, siger han og tilføjer:
”I Lidl vil vi redefinere dansk discount, og vi arbejder altid på at gøre indkøbsoplevelsen endnu bedre. Den gode modtagelse af butikken og dens medarbejdere bekræfter, at vores arbejde er værdsat, og det betyder rigtig meget for os i hele organisationen”.
Festdage med bake-off, tapas og ansigtsmaling
Et sjovt syn mødte kunderne lørdag eftermiddag, da de ankom til Lidl. Her kom der nemlig både en lille løve og en tiger ud af butikken med deres forældre i hånden. Børnene havde efter en skattejagt i butikken fået en makeover af den fremmødte ansigtsmaler og var nu parate til at komme hjem efter et sjovt første besøg i den nye Lidl.
Forvandlingen af de to børn til dyr er en del af tre dages festligheder, som indledte åbningen af butikken. Fejringen omfattede også uddeling af goodiebags samt smagsprøver på Lidls bake-off, kaffe og tapasprodukter til de fremmødte.
”I Lidl vil vi gerne overraske kunderne med vores store udvalg af produkter til enhver lejlighed og for hele familien. Det afspejler indholdet i goodiebaggen og smagsprøverne til åbningsfesten, hvor kunderne fik eksempler på både danske varer og vores egne populære mærker med hjem”, fortæller Phillip Adolf.
Vil du gerne selv gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Nordre Fasanvej 27, så er der åbent mandag-søndag kl. 7-22.
Billeder
Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 120 dagligvarebutikker og flere end 2.700 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 32 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 160 distributionscentre i 31 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Ny Chief Customer Officer i Lidl: “Vi skal gøre Lidls kunder til fans”4.6.2025 10:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Lidl udvider direktionen med ansættelsen af Mette Schacht Færch som ny Chief Customer Officer (CCO). Mette Schacht Færch kommer fra en stilling som Global Vice President, Categories, Marketing & Consumer Experience i Danish Crown, hvor hun har spillet en central rolle i at styrke og modernisere koncernens image. Nu skal hun styrke Lidls brand og sætte yderligere fokus på dagligvarekædens markante sundhedsinitiativer.
Med 20 års erfaring i bagagen er Kasper klar til at åbne ny Lidl-butik i Hillerød30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 12. juni kl. 8 åbner Lidl dørene til sin nye butik på Frederiksværksgade 154 i Hillerød. I front står en lokal og erfaren profil nemlig butikschef Kasper Pichard Nielsen, der ser frem til at hilse på kunderne i byens første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik. På åbningsdagen kan alle kunder se frem til friskbrygget kaffe, morgenmad og masser af gode åbningstilbud.
Begræns tilgængeligheden af tobaks- og nikotinprodukter: Nye tal viser opbakning til regeringens seneste udmelding28.5.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udmelding om at begrænse antallet af salgssteder for tobak og nikotinprodukter vækker stor opbakning i befolkningen, viser en ny undersøgelse. Lidl Danmark, som allerede har 24 tobaks- og nikotinfrie butikker, hilser udmeldingen velkommen og opfordrer til handling i hele branchen.
Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.
Lavbundsjorde i fokus i nyt samarbejde mellem Arla og Lidl5.5.2025 10:11:13 CEST | Pressemeddelelse
Arla Foods og Lidl Danmark gør et af hovedpunkterne i Den Grønne Trepart til virkelighed i et nyt samarbejde, der skal hjælpe Arla-landmænd med at udtage kulstofrige lavbundsjorde. Projektet skal belyse, hvordan udtagning af lavbundsjorde kan reducere CO2-udledningen og på sigt gavne natur og biodiversitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum