Lidl: Gør en forskel - ryd op i naturen på World Cleanup Day

Hvis bare 5% af danskerne, ca. 290.000, rydder én plasticpose op i naturen denne dag, vil det fjerne ca. 5,7 ton plasticaffald – en lille handling, som gør en kæmpe forskel. Så tænk bare hvad det kunne betyde, hvis 5% af hele verdens befolkning samledes om at rydde op i naturen? Det er målet for World Cleanup Day 2019 – en global begivenhed der samler mennesker verden over hvert år, og som i 2018 resulterede i 88.500 ton affald indsamlet – det svarer til vægten af 8.8 Eiffeltårne*.
World Cleanup Day 2019 løber af stablen d. 21. september i hele Danmark med aktiviteter i mindst 10 større danske byer. Indtil videre har Aarhus, Amager, Guldborgsund, Herning, Horsens, Odense, Slagelse, Sønderborg, Thisted og Vejle meldt sig.
I år er det med dagligvarekæden Lidl som hovedsponsor for udviklingsnetværket JCI Danmark, som gennemfører en række aktiviteter på dagen.
I Lidl er man begejstrede for den nye aftale, der tilføjer endnu en aktivitet til kædens omfattende CSR-strategi.
”I Lidl er vi med til at sætte fokus på problematikken om affald i naturen, og vi bidrager dermed til en renere planet for os og vores efterfølgere. Det er vigtigt, at alle tager ansvar for at løse problemet, og det gælder også Lidl som virksomhed. Tilføjelsen af World Cleanup Day til vores CSR-aktiviteter er et godt eksempel på det, vi ønsker at bidrage med i vores bestræbelser på at imødekomme FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig fremtid”, fortæller CEO fra Lidl, Dirk Fust. Han uddyber:
”Derudover støtter vi med vores engagement i World Cleanup Day i høj grad et projekt, der favner bredt i mange dele af verden. Det er fantastisk at kunne skabe fællesskaber, hvor så mange forskellige mennesker kan mødes omkring ønsket om at gøre en forskel for vores fælles fremtid. Vi deltager selv aktivt på dagen, og vi glæder os til at rydde op i naturen sammen med en masse miljøbevidste danskere”.
Lørdag d. 6. april mødtes Lidl med en af de danske aktører i forbindelse med World Cleanup Day, udviklingsnetværket JCI samt en række NGO’er, der støtter projektet, for ved fælles indsats at planlægge den bedst mulige dag oglægge en strategi for at sætte affaldsindsamling på dagsordenen. Målet er at få flest mulige danskere engageret på dagen, enten via en af de arrangerede aktiviteter eller på egen hånd.
Fra begyndelsen i Estland til et globalt projekt
Ideen til World Cleanup Day opstod i Estland i 2008, hvor 50.000 mennesker deltog. I 2018 omfattede projektet 17 millioner frivillige fordelt på 158 lande, og i 2019 håber man på endnu flere deltagere. Helt præcist 5% af verdens befolkning. Samarbejdsaftaler med virksomheder som Lidl er vigtige for at nå det mål:
”World Cleanup Day er tiltænkt som en social begivenhed, der kan samle mennesker om et fælles mål. Men det kræver selvfølgelig, at der skabes opmærksomhed om projektet, og her er vores samarbejde med Lidl guld værd”, siger World Cleanup Day Koordinator, Steen Mølkjær fra JCI Danmark og uddyber:
Lidl viser tydeligt, at de er engagerede i miljø- og samfundsmæssige aktiviteter, og deres støtte er katalysatoren for, at vi kan rulle projektet ud i endnu større grad og i endnu flere byer i år. Vi er meget glade for at byde dem velkommen”.
Steen Mølkjær fortæller endvidere, at man hos JCI Danmark i år har som mål at samle min. 3-4 gange så meget affald som i 2018. Det svarer til min. 10 ton affald.
Også Lidls samarbejdspartner for kædens plastikstrategi, Plastic Change, er engageret i World Cleanup Day. Plastic Change samler informationer om de mange forskellige initiativer på dagen, så danskerne kan se, hvad der sker i deres lokalområde. Og ligesom Lidl ønsker Plastic Change at mobilisere den danske befolkning til at gøre en forskel. Det kan dagligvarekædens beslutning om at blive hovedsponsor for JCI Danmark hjælpe med til:
”World Cleanup Day er et godt eksempel på, hvordan alle kan bidrage i deres hverdag. Og jo flere der bakker op om sagen, desto bedre. Det er derfor meget glædeligt, at Lidl også er med til at skabe fokus på et problem, som vi skal løse i fællesskab”, siger direktør fra Plastic Change, Louise Lerche-Gredal. Hun tilføjer:
”En enkelt oprydningsdag løser ikke vores problem med plastik i naturen, men det skaber en god anledning til at få en dialog i gang om, hvordan vi løser problemet. Vi håber derfor, at endnu flere danskere vil bakke op om initiativet i år og samtidig begynde at tale om løsningerne”.
Lidl sørger for gratis morgenmad og drikke til alle deltagere samt merchandise ved JCI Danmark arrangementerne i Danmark, der foregår i mindst 10 større byer rundt omkring i landet.
Indtil videre er der annonceret World Cleanup Day events i Aarhus, Amager, Guldborgsund, Herning, Horsens, Odense, Slagelse, Sønderborg, Thisted og Vejle.
*www.lokalavisen.dk/nyheder/2018-09-05/-Til-kamp-mod-plastik-Så-meget-betyder-din-hjælp-på-World-Cleanup-Day-3072162.html og facebook.com/worldcleanupday2019
Vil du vide mere om World Cleanup Day og måske deltage på selve dagen?
Læs mere og følg med på:
- worldcleanupday.org/about
- facebook.com/WorldCleanupDay2019Danmark
- plasticchange.dk/world-cleanup-day-2019
Lidl Danmarks plaststrategi
Lidl har sat følgende mål for sine butikker i Danmark:
- I 2025 skal forbruget af plastikemballage skæres ned med 20 %. (Sammenlignet med 2017 og på egne mærker i fast sortiment)
- I 2025 skal 100 % af plastemballagen bestå af materiale, som i udgangspunktet er genanvendeligt og genbrugeligt. Hvor dette ikke er muligt, skal den benyttes som energikilde. (Gælder egne mærker i fast sortiment. Genanvendelse: Emballagen skal kunne fastholdes og genbruges i materialestrømmen som led i en cirkulær livscyklus)
- I 2022 skal alle nuværende frugt og grønt-poser erstattes af mere miljørigtige alternativer
- Lidl Danmark deltager i Dansk Erhvervs rådgivningscenter for plastikreduktion.
Fuldførte og igangværende projekter:
- Stop af salg af alle plastiksugerør i løssalg fra varesortimentet: Sugerør af plastik findes derfor ikke som løssalg i varesortimentet
- Lidl har i 2018 indført bæreposer af papir som alternativ til engangsplastikposer, som er udfaset fra butikkerne i Danmark (Plastikposerne erstattedes af indkøbsposer af genanvendte materialer: FSC-certificeret papir og Fairtrade-bomuld)
- Udfasning af drikkebægre, tallerkner, bestik og vatpinde af engangsplast fra begyndelsen af 2019 (artiklerne erstattes af nye produkter af komposterbare og genanvendelige materialer)
- Lidl arbejder løbende på at skære ned for mængden af emballage på egne mærker. Dette gælder også dobbelt indpakning. Med mindre emballage optager varen mindre plads i lastbilerne under transport til butikkerne, som derved skal køre færre gange for at levere samme mængde varer. Derved udledes mindre CO2 ved transport. Lidl har haft succes med at skære ned på emballagen på følgende produkter:
- Kaffekapsler
- Nødder
- Gennem tests med mindre emballage på Lidls nøddeprodukter, har Lidl reduceret emballagens størrelse og derved plastforbruget med ca. 20 %.
- Formil flydende vaskemiddel
- Lidl har reduceret emballagens størrelse og derved plastforbruget med 25 %, hvilket svarer til en besparelse på 13,5 tons plastik pr år
Læs mere om Lidls overordnede CSR-strategi på: www.lidl.dk/da/ansvarlighed.htm
Om Schwarz-koncernens 360 graders plaststrategi
Som en af verdens førende detailhandlere er Schwarz-gruppen - som Lidl og Kaufland tilhører - opmærksom på sit ansvar overfor det samfund og det miljø, vi er en del af. Schwarz-koncernen ønsker at tage et medansvar, og som en del af en omfattende 360 graders plaststrategi udvikler Schwarz-koncernen foranstaltninger og implementerer dem verden over. Plaststrategien tager udgangspunkt i en cirkulær tankegang og sigter mod at reducere brugen af plastik.
Nøgleord
Billeder
Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 118 dagligvarebutikker og flere end 2.700 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 30 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.500 butikker og mere end 150 distributionscentre i 29 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.
Lavbundsjorde i fokus i nyt samarbejde mellem Arla og Lidl5.5.2025 10:11:13 CEST | Pressemeddelelse
Arla Foods og Lidl Danmark gør et af hovedpunkterne i Den Grønne Trepart til virkelighed i et nyt samarbejde, der skal hjælpe Arla-landmænd med at udtage kulstofrige lavbundsjorde. Projektet skal belyse, hvordan udtagning af lavbundsjorde kan reducere CO2-udledningen og på sigt gavne natur og biodiversitet.
Efter historisk antal butiksåbninger: Lidl har plantet rekordmange træer i samarbejde med Plant et Træ2.5.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 18 butiksåbninger satte Lidl Danmark rekord i 2024. Det har de nu markeret med sin hidtil største træplantning: 22.000 træer i samarbejde med Plant et Træ. Sidste del af skoven blev plantet d. 1. maj og er fredskov på kommunal jord.
Lidl i ambitiøs digital satsning: Ny scan-selv-løsning giver større kundetilfredshed og mindre svind23.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se. Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.
Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand31.3.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum