Lidl Danmark

Over 2.300 kunder fejrede åbningen af ny Lidl-butik på Amagerbrogade

Del
Beboerne på Amager kan nu foretage deres indkøb i fire Lidl-butikker på Amager efter at komiker Mikkel Rask underholdt med stand-up, hvorefter butikschef Anders Földes Wessel officielt kunne erklære den spritnye butik på Amagerbrogade for åben. Nyåbningen fejredes med manér med lunt bake-off og kaffe, goodiebags og tapasanretninger, mens dagligvarekædens udvalg blev nærstuderet af over 2.300 kunder.

Den nye Lidl-butik på Amager har haft nogle rigtig gode første dage i de nye omgivelser på Amager, efter at dørene blev slået op for Lidls anden butik på Amagerbrogade. Stand-up komiker Mikkel Rask underholdt de ventende kunder foran butikken før Butikschef, Anders Földes Wessel,klippede det røde bånd over, og de første kunder kunne træde ind i Lidls butik nr. 116.

Butikschef, Anders Földes Wessel, fortæller her om de første dage på Amagerbrogade:

”Vi har længe set frem til at åbne endnu en flot og indbydende Lidl-butik for amagerkanerne, og til at præsentere alt det som Lidl har at byde på, og som vi mener, gør Lidl til Danmarks bedste dagligvarekæde. Det er fx vores mange danske og økologiske varer og vores store udvalg af frugt og grønt, der leveres hver dag, som vi gerne vil fremhæve for kunderne”.

Der var over 2.300 kunder forbi den nye Lidl-butik på åbningsdagen.

Og interessen for butikken på Amagerbrogade glæder udviklings- og ejendoms-direktør for Lidl, Mads T. Nielsen:

”I Lidl vil vi redefinere dansk discount, og vi er altid på udkig efter nye lokationer til vores butikker, så vi kan opfylde de danske forbrugeres efterspørgsel og behov bedst muligt. Der har været rigtig god respons på vores første butik på Amagerbrogade, og det er derfor med stor glæde for alle i organisationen, at butik nummer to ligeledes har fået så god en modtagelse her de første dage”.

På åbningsdagen var der desuden endnu en overraskelse til de cykelglade amagerkanere. Dagen igennem sørgede cykelservicefirmaet Ren Cykel nemlig for, at de besøgende kunne cykle hjem med et smil på læben, samt rene og velsmurte cykler med opstrammede kæder og nypumpede hjul.

Der vil desuden være en permanent cykelpumpe ved butikken, så cyklisterne altid har mulighed for at give hjulene et ekstra skud luft, inden dagens indkøb fragtes hjem.

Festdage med bake-off, tapas og ansigtsmaling

Et sjovt syn mødte kunderne lørdag eftermiddag, da de ankom til Lidl. Her kom der nemlig både en lille løve og en tiger ud af butikken med deres forældre i hånden. Børnene havde efter en skattejagt i butikken fået en makeover af den fremmødte ansigtsmaler og var nu parate til at komme hjem efter et sjovt første besøg i den nye Lidl.

Forvandlingen af de to børn til dyr var en del af tre dages festligheder, som indledte åbningen af butikken. Fejringen omfattede også uddeling af goodiebags samt smagsprøver på Lidls bake-off, kaffe og tapasprodukter til de fremmødte.

Vil du gerne selv gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Amagerbrogade, så er der åbent mandag-søndag kl. 8-22.

Nøgleord

Billeder

Information om Lidl Danmark

Lidl Danmark
Lidl Danmark
Carl Blochs Gade 89
8000 Aarhus C

7635 0000http://www.lidl.dk

Om Lidl:

  • 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 116 dagligvarebutikker og flere end 2.550 medarbejdere i Danmark.
  • Lidl er repræsenteret i 30 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.500 butikker og mere end 150 distributionscentre i 29 lande verden over.

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse

Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.

Lidl i ambitiøs digital satsning: Ny scan-selv-løsning giver større kundetilfredshed og mindre svind23.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se. Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.

Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand31.3.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye