Aldersgrænse på køb af energidrikke i Lidl træder i kraft
Fra søndag d. 30. september skal du kunne vise gyldigt billed-ID for at købe energidrikke i Lidls 115 butikker. Det er nemlig første dag, hvor Lidls aldersgrænse på 16 år for at købe de koffeinholdige drikke træder i kraft.
Og hos Lidl har man haft travlt med at forberede de ansatte og med at opdatere informationen rundt omkring i butikkerne:
”Vi har været meget grundige i vores forberedelser, så butikkerne og personalet er parat til, at aldersgrænsen træder i kraft,” udtaler CSR-ansvarlig for Lidl, Lærke Skaksen, og fortsætter:
”Vores personale er grundigt informeret om det nye tiltag og bliver mindet om at spørge efter ID, når en energidrik scannes ind ved kassen. Hertil har vi opdateret vores skilte og prismærker i butikken, så kunderne kan se, at aldersgrænsen nu er indført, og at du skal være minimum 16 år for at kunne købe energidrik.”
Indførelsen af aldersgrænsen bliver også synlig i Lidls tilbudsaviser, hvor energidrikke markeres med et ”16 års”-logo. Også på Lidls hjemmeside og på Facebook markeres det nye tiltag med blandt andet en informationsfilm.
Debatten er i gang
Lidl er den første dagligvarekæde i landet, der har indført en aldersgrænse på salget af energidrik. Det har medført en debat, som er nået helt op til politikerne på Christiansborg. Det er man glade for hos Lidl:
”Salget af energidrikke til børn og unge er steget markant de sidste år, og vi vil som virksomhed være med til at tage et ansvar. Ved at sætte en aldersgrænse på salget har vi taget stilling til emnet, og vi er meget positive overfor den debat, der er afledt af vores tiltag. Unges forbrug af koffeinholdige drikke er et kompleks emne, som skal tages alvorligt af forhandlerne af energidrikkene, men også af politikerne på højeste niveau,” siger Lærke Skaksen.
Hos foreningen Hjernesagen bifalder man indførelsen af aldersgrænsen på energidrik i Lidl:
"Energidrikke kan være problematiske for børn og unge, fordi selv mindre indtag af koffein kan påvirke kroppen negativt. Hjernen er ekstra sårbar, når du er barn eller ung, fordi den stadig er under udvikling. Børn bør slet ikke drikke energidrikke. Hjernesagen støtter derfor initiativet med at indføre en aldersgrænse for køb af energidrik, som Lidl nu har taget," siger Lise Beha Erichsen, der er landsformand i Hjernesagen.
Selvom tilføjelsen af aldersgrænsen sandsynligvis vil få salget af energidrikke til at falde i butikkerne, ser man det kun som en positiv udvikling i Lidl:
”Det er selvfølgelig usædvanligt, at man som dagligvarekæde gerne ser et fald i salget af en vare, men hvis det betyder, at vi med vores nye initiativ har været med til at mindske unges forbrug af energidrik, så er vi meget tilfredse. Vi vil gerne sætte et godt eksempel for de unge, og i Lidl tror vi på, at det er den rette vej at gå, og vi håber at andre i branchen følger trop,” tilføjer indkøbsdirektør for Lidl, Mikko Forsström.
Lidl meddelte tilbage i juni, at de fra den 30. september vil indføre en aldersgrænse på køb af energidrik. Beslutningen blev taget på baggrund af DTU Fødevareinstituttet og interesseorganisation Hjerteforeningens anbefalinger for børn og unges indtag af koffein.
Læs mere om indførslen af aldersgrænsen på salget af energidrik i Lidl her: lidl.dk/da/Salg-til-unge.htm
Nøgleord
Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 115 dagligvarebutikker og flere end 2.550 medarbejdere i Danmark.
- Med flere end 10.500 butikker i 30 europæiske lande og USA - og over 260.000 medarbejdere er Lidl en af Europas førende dagligvarekæder.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Kokkedal strømmede til: Ny Lidl åbning trak fuldt hus4.12.2025 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var højt humør og lang kø foran indgangen, da Lidl torsdag morgen åbnede sin nye butik på Højengen i Kokkedal. Borgmester i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen, stod for snoreklippet sammen med butikschef Benjamin Bohn, og de mange fremmødte kunder blev budt velkommen med morgenkaffe, en bolle med ost og mange skarpe juletilbud.
Fødevareminister Jacob Jensen besøgte Lidl i Holbæk: Madværket udvider sortimentet markant med dansk frugt og grønt i 202626.11.2025 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Efter succes med introduktionen af Madværket i foråret udvider Lidl nu sortimentet markant fra 2026. Dette blev fejret mandag, da fødevare-, landbrug- og fiskeriminister, Jacob Jensen (V), besøgte Lidl i Holbæk for at markere, at discountkædens danske eget-mærke fra marts næste år også inkluderer en stor mængde frugt og grønt fra danske avlere.
Erfaren butikschef er klar til at åbne ny Lidl i Kokkedal: ”Vi vil vinde julehandlen med de laveste priser”25.11.2025 15:07:31 CET | Pressemeddelelse
Når Lidl torsdag d. 4. december åbner dørene til sin nye butik i Kokkedal, bliver det med en butikschef, der både kender området og brænder for at skabe en butik med lokal forankring, lave priser og god stemning. Benjamin Bohn, der bor i Espergærde og har svigerfamilie i Nivå-Kokkedal, ser frem til at byde kunderne velkommen til en moderne butik med et dedikeret team og fokus på kvalitet og service.
Lidl i ny offensiv: Vil vinde julehandlen og sænker priserne på endnu flere produkter19.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl sætter turbo på julehandlen med nye prisnedsættelser på en lang række varer. Med det runder dagligvarekæden søndag 150 produkter, der har fået sænket prisen, over den seneste måned - lige fra nødder og marcipan til brød og rengøringsartikler.
Lang kø og store smil: Ringsted tager imod ny Lidl-butik med åbne arme6.11.2025 12:25:19 CET | Pressemeddelelse
Mange kunder stod klar fra morgenstunden, da butikschef, Tobias Viktor Torp Lubrin, og Ringsteds borgmester, Klaus Hansen, torsdag klippede den røde snor til Ringsteds nye Lidl på Klosterparks Allé. De mange fremmødte blev budt velkommen med morgenmad, kaffe og masser af billige priser på friske produkter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
