Fødevareminister Jacob Jensen besøgte Lidl i Holbæk: Madværket udvider sortimentet markant med dansk frugt og grønt i 2026
26.11.2025 06:03:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Efter succes med introduktionen af Madværket i foråret udvider Lidl nu sortimentet markant fra 2026. Dette blev fejret mandag, da fødevare-, landbrug- og fiskeriminister, Jacob Jensen (V), besøgte Lidl i Holbæk for at markere, at discountkædens danske eget-mærke fra marts næste år også inkluderer en stor mængde frugt og grønt fra danske avlere.

Dagligvarekæden Lidl ser et behov for at tænke langsigtet for at sikre, at der om 10 år stadig er dansk frugt og grønt på hylderne. Derfor samler kæden nu en række leverandører af dansk frugt og grønt under mærket Madværket, der blev lanceret i foråret. I første omgang bliver ni danske leverandører en del af Madværket, mens der forhandles med endnu flere.
En af de danske avlere, der er kommet ind under Lidls Mærværket-mærke, er sjællandske Østervang fra Stevns, der leverer tomater til kædens butikker. Østervangs gartner Peter Krage var med, da ministeren besøgte Lidls butik i Holbæk, og gartneren havde svært ved at skjule sin begejstring over at blive en del af kædens danske mærke.
"Det er rigtig rart, at vi er blevet en del af Madværket. Vi har haft et godt samarbejde med Lidl i en årrække og derfor er det en mulighed, som vi er glade for at være med i. Vi oplever et marked, hvor der er en udskilning, så det er virkelig godt, at Lidl gør noget for producenterne af dansk frugt og grønt."
Madværket blev lanceret i foråret 2025 og i første omgang med mellem 70 og 100 produkter, som danskerne har brug for i deres hverdag. Det drejede sig om mejeriprodukter, brød og kornprodukter, æg, pålæg og morgenmadsprodukter.
Vil støtte danske avlere og bidrage til den grønne omstilling
Udvidelsen med frugt og grønt i Madværket er et direkte svar på et tydeligt kundekrav. For ifølge viden fra Madkulturen finder 91% af forbrugerne det vigtigt, at der er en varieret produktion af frugt og grønt i Danmark, og to ud af tre vil gerne betale mere for danskproducerede fødevarer.
At Lidl udvider sortimentet i Madværket med frugt og grønt skal bidrage til en styrket lokal forsyningskæde, men også sikre en endnu højere standard af friskhed og ikke mindst tilbyde det bedste af årstidens frugt og grønt, fortæller Peer Sandtner, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.
“Ved at inkludere vores danske leverandører af frugt og grønt under Madværket sikrer vi, at en større andel af vores forbrug kommer fra lokale marker. Dette er en vigtig indsats for at støtte danske gartnerier, hvor kun omkring en tredjedel af udvalget i detailhandlen i dag er produceret i Danmark."
Ambitionen hos Lidl er at opnå 15% markedsandele, hvilket også betyder et voksende behov for mere frugt og grønt, og derfor er der også behov for et styrket samarbejde med de danske producenter.
Disse leverandører af dansk frugt og grønt bliver en del af Madværket fra foråret 2026:
Gasa Odense, Ørskov, Torup Bakkegaard, Grøntsagsmestrene, Rosborg, Storøhage Kartofler, Øgrønt, Gasa Nord Grønt.
Madværket skal være Lidl Danmarks største eget mærke:
• Over 250 produkter i fast sortiment.
• Vi samler de største kategorier under Madværket: frugt & grønt, mejeri og kød.
• Målet er, at over 50% af vores kunder kender mærket inden et år.
Kontakter
Thomas SejersenPressechef - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl runder butik nummer 170: Ny butik på Randersvej i Aarhus markerer milepæl26.2.2026 11:52:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhusianerne strømmede torsdag morgen til Randersvej for at fejre åbningen af en ny, moderne Lidl. Butikken er ikke kun en gevinst for lokalområdet, men markerer også en milepæl som butik nummer 170 i Danmark - et vigtigt skridt mod ambitionen om at nå over 200 butikker i Danmark.
Greve tog imod ny Lidl med fuldt hus: Lokalkendt butikschef klippede snoren26.2.2026 11:51:00 CET | Pressemeddelelse
Stor lokal opbakning og lange køer prægede åbningsdagen, da Lidl slog dørene op til sin nye butik på Mosede Strandvej i Greve. Med en lokalkendt butikschef i spidsen har byen fået en moderne dagligvarebutik med fokus på pris, kvalitet og friske råvarer.
Herning strømmede til ny Lidl på Messevejen: Klar med skarpe priser og høj kvalitet26.2.2026 11:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lange køer og lokal nysgerrighed prægede åbningsdagen, da Lidl slog dørene op til sin anden butik i Herning. Den nye butik på Messevejen skal gøre det lettere at handle lokalt i den sydvestlige del af byen og er samtidig tobaks- og nikotinfri.
Tre produkter fra Lidls populære Madværket serie nomineret til europæisk pris13.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Tre danskproducerede hverdagsfavoritter fra Lidls Madværket er i år i finalen ved European Private Label Awards 2026. Denne gang er det havregryn, skyr neutral og økologisk piskefløde, der markerer endnu en international anerkendelse af danske leverandører i europæisk topklasse.
Aviaja åbner ny Lidl på Randersvej: Vi vil vinde på vores store udvalg og skarpe priser12.2.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Når Lidl torsdag den 26. februar åbner dørene til en ny butik på Randersvej i Aarhus, er ambitionen klar: Kunderne skal mødes af høj kvalitet, skarpe priser og en moderne butik, hvor det er nemt og rart at handle. I spidsen for den nye butik står 35-årige Aviaja, der er født og opvokset i Aarhus og glæder sig til at sætte sit præg på Lidls nyeste butik i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

