Lidl vælger LINK og NIRAS som rådgivere til nyt hovedkontor
Dagligvarekæden Lidl meldte ud tidligere på året, at de vil bygge nyt hovedkontor i Aarhus. Det nye hovedkontor bliver 11.000 m2 stort med et tilhørende p-hus samt en ny konceptbutik – et byggeprojekt, som kræver nogle erfarne rådgivere.
Lidl har valgt arkitektfirmaet LINK til totalrådgiver på projektet, mens NIRAS skal være bygherrerådgiver. Både LINK og NIRAS er kendt for at være blandt Skandinaviens førende virksomheder inden for deres felt af ekspertiser; LINK i kraft af deres arkitektfaglige kompetencer og NIRAS som rådgivende ingeniørvirksomhed. Og nu kan begge virksomheder altså føje byggeriet af Lidls nye hovedkontor, der skal stå færdigt i 2021, til listen over projekter.
”Vi er meget tilfredse med valget af LINK og NIRAS som rådgivere for os. De har stor erfaring inden for blandt andet byggeri, projektering og planlægning og er kendt for at skabe velfungerende og bæredygtige bygninger og arbejdsmiljøer. Alt sammen vigtige parametre i forhold til vores kommende hovedkontor i Aarhus”, siger Mads T. Nielsen, der er udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl.
Holdet er sat
Som totalrådgiver vil LINKS primære opgaver blive at projektere, mens NIRAS som bygherrerådgiver vil rådgive Lidl om alle dele af byggeprojektet fra start til slut. En af de større opgaver over det næste års tid bliver at beslutte, hvilken totalentreprenør der skal stå for byggeriet.
Mads T. Nielsen, glæder sig til samarbejdet:
”LINK og NIRAS var også en del af teamet, der var med til at vinde udbuddet om det nye hovedkontor, og vi er sikre på, at også det fremtidige samarbejde med LINK og NIRAS vil skabe et godt resultat”.
LINK kommer i processen til at arbejde tæt sammen med sine to underrådgivere, Oluf Jørgensen, som de har valgt som rådgivende ingeniørfirma på projektet, samt tegnestuen SMAK architects, der blandt andet skal kigge på de rumlige behov i det nye, flere etager store byggeri.
FAKTA
Lidls nye hovedkontor
- Det nye byggeri vil bestå af hovedkontor, dagligvarebutik og parkeringshus
- Byggeriet vil ligge på hjørnet af Carl Blochs Gade og Søren Frichs Vej i Aarhus C
- Hovedkontoret vil ligge cirka 10 minutters gang fra Aarhus Banegård og Rutebilstation
- Kontoret bliver på ca. 11.000 m2 og får flere tagterrasser med udsigt over Aarhus
- Butikken bliver en koncept-butik på ca. 2.500 m2
- Lidl vil også bygge et parkeringshus med parkeringspladser til både Lidl og de omkringliggende bygninger
- Hele byggeriet bliver bæredygtighedscertificeret efter DGNB-standarden
- Det nye hovedkontor forventes at stå færdigt i 2021.
Om Lidl
- Med flere end 10.500 butikker i 30 europæiske lande og USA - og over 260.000 medarbejdere er Lidl en af Europas førende dagligvarekæder. Lidl er en del af Schwarz-gruppen, der har hovedkvarter i Neckarsulm, Tyskland. Schwarz-gruppen, der indeholder Lidl- og Kaufland-detailkæderne, har været den største detailhandler i Europa siden 2014 og er pt. verdens fjerde største detailkæde.
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 115 butikker og flere end 2.550 medarbejdere i Danmark.
- To lagre i Kolding og Køge forsyner dagligt Lidl-butikkerne med friske varer. Alle Lidl butikker får frugt og grøntsager leveret 7 dage om ugen.
- Lidl har ca. 1.800 produkter i sit sortiment, ca. 11 pct. er økologiske, ca. 40 pct. er dansk frugt og grønt, og når det gælder kød, er 90 pct. af varerne danske.
- Ca. 21 procent af varerne har Ansvarlige Mærker (fx Økologi, MSC, ASC, Svanemærket, Fairtrade, Fairtrade kakaoprogram, UTZ, Rainforest Alliance, Astma-Allergi Danmark, Laktosefri, Glutenfri, Nøglehulsmærket)
- Lidl har Europas grønneste dagligvarebutik – den ligger i Valby. Den har de højeste certificeringsgrad indenfor byggestandarden LEED Platinum (Leadership in Energy & Environmental Design.
Nøgleord
Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 115 dagligvarebutikker og flere end 2.550 medarbejdere i Danmark.
- Med flere end 10.500 butikker i 30 europæiske lande og USA - og over 260.000 medarbejdere er Lidl en af Europas førende dagligvarekæder.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.
Lavbundsjorde i fokus i nyt samarbejde mellem Arla og Lidl5.5.2025 10:11:13 CEST | Pressemeddelelse
Arla Foods og Lidl Danmark gør et af hovedpunkterne i Den Grønne Trepart til virkelighed i et nyt samarbejde, der skal hjælpe Arla-landmænd med at udtage kulstofrige lavbundsjorde. Projektet skal belyse, hvordan udtagning af lavbundsjorde kan reducere CO2-udledningen og på sigt gavne natur og biodiversitet.
Efter historisk antal butiksåbninger: Lidl har plantet rekordmange træer i samarbejde med Plant et Træ2.5.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 18 butiksåbninger satte Lidl Danmark rekord i 2024. Det har de nu markeret med sin hidtil største træplantning: 22.000 træer i samarbejde med Plant et Træ. Sidste del af skoven blev plantet d. 1. maj og er fredskov på kommunal jord.
Lidl i ambitiøs digital satsning: Ny scan-selv-løsning giver større kundetilfredshed og mindre svind23.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se. Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.
Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand31.3.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum