Lidl fejrede åbningen af deres nye butik i Skagen
27.3.2018 06:00:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Den nye Lidl-butik i Skagen har haft nogle rigtigt gode første dage i de nye omgivelser på Chr. X’s Vej, efter at dørene blev slået op for Lidls butik nr. 111 i Danmark. Med ordene fra borgmester Birgit Stenbak Hansen: ”Velkommen til Lidl, og velkommen til toppen af Danmark. Vi er glade for, at I har valgt at slå jer ned her i byen,” blev den røde snor klippet over, og de første kunder kunne træde ind i butikken.
Butikschef Niki Porsmose fortæller her om de første dage i Skagen:
”Vi har længe set frem til at åbne butikken for skagboerne og til at præsentere det forretningskoncept, som vi mener gør Lidl til Danmarks stærkeste dagligvarekæde. Det er fx vores mange danske og økologiske varer og vores store dagfriske udvalg af frugt og grønt, som vi gerne vil fremhæve for kunderne” siger han og tilføjer:
”Mit personale og jeg er overvældede over den gode modtagelse, vi har oplevet her i butikken. Det er en fornøjelse at drive en butik, når man har så glade og positive kunder, som vi har. Vi glæder os til fortsat at overraske danskerne, med alt det vi står for i Lidl.”
Siden åbningen har et stort antal kunder besøgt den nye Lidl-butik.
Og interessen for butikken på Chr. X’s Vej glæder salgsdirektør for Lidl, Marcus Gustafsson:
”I Lidl vil vi redefinere dansk discount, så vi kan opfylde de danske forbrugeres efterspørgsel og behov bedst muligt. Den gode modtagelse af butikken og dens medarbejdere i Skagen bekræfter, at vores arbejde er værdsat, og det betyder rigtig meget for os i hele organisationen.”
Festdage med bake-off, tapas og ansigtsmaling
Et sjovt syn mødte kunderne lørdag eftermiddag, da de ankom til Lidl. Her kom der nemlig både en lille løve og en tiger ud af butikken med deres forældre i hånden. Børnene havde efter en skattejagt i butikken fået en makeover af den fremmødte ansigtsmaler, og var nu parate til at komme hjem efter et sjovt første besøg i den nye Lidl.
Forvandlingen af de to børn til dyr er en del af tre dages festligheder, som indledte åbningen af butikken. Fejringen omfattede også uddeling af goodiebags samt smagsprøver på Lidls bake-off, kaffe og tapasprodukter til de fremmødte. Arrangementet understøtter Lidls kampagne #LidlOverrasker, hvor kæden fremviser nogle af sine mange danskproducerede varer.
”I Lidl vil vi gerne overraske kunderne med vores store udvalg af produkter til enhver lejlighed og for hele familien. Det afspejler indholdet i goodiebaggen og smagsprøverne til åbningsfesten, hvor kunderne kan finde eksempler på både danske varer og vores egne populære mærker,” fortæller Marcus Gustafsson.
Vil du gerne selv gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Chr. X’s Vej, så er der åbent mandag-søndag kl. 08-21.
I videoen kan du se eksempler på, hvordan fejringen af Lidl, Chr. X’s Vej tog sig ud på åbningsdagen.
https://www.youtube.com/watch?v=Ix8CoxGKleU&feature=youtu.be
Nøgleord
Billeder
Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 110 dagligvarebutikker og flere end 2.550 medarbejdere i Danmark.
- Med flere end 10.000 butikker i 27 europæiske lande og USA - og over 225.000 medarbejdere er Lidl en af Europas førende dagligvarekæder.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Vigtig kundeinformation: Hel poussin af mærket Butcher’s tilbagekaldes8.5.2026 15:41:42 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder hel poussin af mærket Butcher’s med bedst før dato d. 04.05.2026 grundet risiko for salmonella.
Lidl svinger pris-takstokken8.5.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle discountere har meldt ud, at de følger i Lidls fodspor og sænker priserne fast på en række varer. Status er dog, at ingen endnu matcher Lidls faste lave priser på 232 produkter.
Ny undersøgelse: To ud af tre fra Region Syddanmark foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl lancerede søndag d. 3. maj et helt nyt priskoncept, hvor de sænker priserne fast på over 200 hverdagsvarer for at gøre indkøbsturen lettere og mere overskuelig. Det sker i en tid, hvor mange af borgerne i Syddanmark er trætte af at jage tilbud. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, hvor 65 pct. af borgerne i Region Syddanmark svarer, at de foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt.
Ny undersøgelse: To ud af tre sjællændere foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl lancerede søndag d. 3. maj et helt nyt priskoncept, hvor de sænker priserne fast på over 200 hverdagsvarer for at gøre indkøbsturen lettere og mere overskuelig. Det sker i en tid, hvor mange sjællændere er trætte af at jage tilbud. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, hvor 64 pct. af sjællændere svarer, at de foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt.
Ny undersøgelse: To ud af tre nordjyder foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl lancerede søndag d. 3. maj et helt nyt priskoncept, hvor de sænker priserne fast på over 200 hverdagsvarer for at gøre indkøbsturen lettere og mere overskuelig. Det sker i en tid, hvor mange nordjyder er trætte af at jage tilbud. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, hvor 70 pct. af nordjyderne svarer, at de foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

