Lidl Danmark

Lidl åbner ny flot butik på Chr. X’s Vej i Skagen

Del
Når Lidl torsdag den 22. marts åbner op til en ny, flot butik på Chr. X’s Vej 45-59, bliver det fejret med manér dagen igennem. Alle skagboere i området er naturligvis inviteret, når borgmester Birgit Stenbak Hansen kl. 08.00 officielt slår dørene op for byens første Lidl.

I spidsen for butikken på Chr. X’s Vej står 33-årige Niki Porsmose, som har været ansat i Lidl i 7,5 år. Sammen med et team på 19 medarbejdere, hvoraf de 18 medarbejdere er fra lokalområdet, ser han frem til at byde kunderne velkommen i den nye butik.

”Vi glæder os meget til at hilse på kunderne her i butikken på Chr. X’s. Jeg er sikker på, at vores store udvalg af danske produkter, vores flotte frugt- og grøntafdeling og vores lækre bake-off til Danmarks bedste priser, vil tiltale og overraske kunderne og sende os godt fra start. Vores dygtige og servicemindede medarbejdere ser frem til at byde kunderne velkommen i butikken, og jeg er sikker på, at alle får en rigtig god dag,” lyder det fra butikschefen.

Lidl har i lang tid haft et ønske om at åbne en butik i området. Butikken i Skagen er Lidls butik nr. 111 i Danmark, og at butikken nu er en realitet, vækker speciel stor begejstring hos udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl, Mads T. Nielsen:

”I Lidl leder vi altid efter nye spændende lokationer til vores butikker. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan åbne dørene til butikken i Skagen, som vi har designet efter byens karakteristiske fiskerhuse ved havnen. Vi glæder os til at blive en del af lokalområdet, og til at hilse på alle vores nye kunder her i byen.”

Salgsdirektør for Lidl, Marcus Gustafsson tilføjer:

"Vi er glade for at åbne en ny flot butik i Skagen. Udover nye Lidl kollegaer fra lokalområdet, vil vores butik være fyldt med friske kvalitetsvarer, som vi får leveret hver dag. Vi er stolte over at byde Skagen velkommen, i det vi mener, er Danmarks bedste butikskoncept, og ikke mindst ser vi frem til at lære kunderne i Skagen at kende."

I den nye Lidl-butik kan du via Lidls samarbejde med Danske Hospitalsklovne donere flaskepant til et godt formål. Flaskedonationerne i butikken på Chr. X’s Vej går nemlig til, at endnu flere indlagte børn kan få besøg af de lokale hospitalsklovne Tut og Luici, der spreder smil og glæde hos de indlagte børn på Hjørring Sygehus.

Åbningsfest den 22. til 24. marts

Fejringen af den nye butik starter torsdag kl. 7.30, hvor der vil være balloner til de små og en goodiebag med nogle af Lidls mange kvalitetsmærker til de første 100 morgenfriske kunder i butikken. Her byder kæden også på kaffe og morgenbrød fra butikkens bake-off-afdeling. Torsdag og fredag kl. 11-19 har man desuden mulighed for at prøvesmage lækkerier fra butikkens store udvalg af tapasprodukter.

Inden snoren til den nye butik klippes af borgmester Birgit Stenbak Hansen kl. 08, vil Lidls regionsdirektør i Region Vest, Anders Frydendahl, holde en åbningstale.

Lørdag den 24. marts byder på en hyggelig dag for hele familien. I tidsrummet kl. 10-14 får butikken nemlig besøg af en ansigtsmaler, og så kan alle børn op til 10 år deltage i en skattejagt i butikken.

Butikken holder åbent hver dag fra kl. 08-21.

Nøgleord

Billeder

Information om Lidl Danmark

Lidl Danmark
Lidl Danmark
Carl Blochs Gade 89
8000 Aarhus C

7635 0000http://www.lidl.dk

Om Lidl:

  • 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 110 dagligvarebutikker og flere end 2.550 medarbejdere i Danmark.
  • Med flere end 10.000 butikker i 27 europæiske lande og USA - og over 225.000 medarbejdere er Lidl en af Europas førende dagligvarekæder.

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse

Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.

Lidl i ambitiøs digital satsning: Ny scan-selv-løsning giver større kundetilfredshed og mindre svind23.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se. Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.

Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand31.3.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye