Lidl Danmark

Lidl planter 2.000 træer i samarbejde med Plant et Træ og Aarhus Kommune

Del
Organisationen Plant et Træ og Lidl planter 2.000 træer i Aarhus Kommune. Træerne skal blandt andet være med til at forbedre biodiversiteten i området, og så er de et træk i Lidls fokus på at være tilstede og støtte op om gode tiltag i Aarhus Kommune, hvor kæden flytter sit hovedkontor til.

I 2019 indgik Plant et Træ og Lidl et samarbejde, som er et vigtigt led i dagligvarekædens overordnede CSR-strategi. Især skal samarbejdet være med til at skabe opmærksomhed om Plant et Træs mission: At oplyse og uddanne om træers mange gode egenskaber for miljø og mennesker og derudover arbejde på at give især børn mulighed for at komme ud i naturen og lære at elske den på den måde. En del af samarbejdet er Lidls løfte om at plante 100 nye træer for hver ny Lidl-butik.

Nu er den første runde af træerne plantet, og det begejstrer CSR-chef i Lidl Danmark, Lærke Skaksen:

”Jeg synes, det er dejligt, at vi nu er kommet til at plante træerne. Én ting er at indgå samarbejdet og lave aftalen, men at stå og se på de små nye træer giver altså en særlig følelse. Så kan vi se, at det virkelig betyder noget, og vi lever op til vores ansvar om bæredygtighed.”

Forskellige sorter skaber bedre biodiversitet

Siden samarbejdets begyndelse i 2019 har Lidl åbnet 10 nye butikker, hvilket ifølge aftalen giver 1.000 nye træer. For at komme stærkt i gang med projektet og for at udnytte pladsen i området planter Plant et Træ og Lidl forud og kommer de næste 10 butikker i forkøbet. Det vil sige 1.000 træer for de 10 byggede butikker og 1.000 træer for de kommende 10 butikker. Derfor er der netop plantet 2.000 træer i Aarhus Kommune ved Ølsted, hvor der er gode muligheder for at plante så mange træer på én gang.

Der er fokus på biodiversitet, og derfor er det en række forskellige sorter, der er plantet. Sorterne er benved, stilkeg, fjeldribs, fuglekirsebær, navr, skovfyr, tørst og engriflet hvidtjørn. De forskellige sorter skal udover at gavne biodiversiteten fungere som ammetræer, lætræer og forbedre jordbundsholdene.

Dirk Fust, CEO i Lidl, er glad for at se de små nye træer: ”Vi har stort fokus på at gøre noget for miljøet og lokalsamfundet dér, hvor vi er tilstede. Derfor er det dejligt at se alle disse små træer, der skal vokse som vi også har planer om at udvide vores aktivitet i Aarhus i de kommende år – især med vores nye hovedkontor.”

Børn skal have mulighed for at lære om naturen

Både for Plant et Træ og for Lidl stikker samarbejdets rødder dybere end selve plantningen af træer. Det drejer sig i høj grad også om at give børn muligheden for at komme ud i naturen og lære en masse om de mange forskellige træer, vi har i Danmark.

Blandt andet har Lidl sponsoreret frugtplantager til børnehaver gennem samarbejdet med Plant et Træ. Disse frugtplantager består af forskellige typer træer og buske, som det er tilfældet med de netop plantede træer ved Ølsted. Frugtplantagerne falder i god jord i børnehaverne, hvor børnene udover at have en spændende dag på selve dagen, plantagerne bliver plantet, har en fast aktivitet med at passe og være i plantagen, hvor de kan lære at elske og forstå naturen.

”Frugtplantagerne har vist sig at være en stor succes, som børnene elsker. Lidls engagement har været med til at booste interessen for frugtplantager i børnehaver, så lige nu har vi en decideret venteliste med børnehaver, som gerne vil have en frugtplantage. Det skaber stor glæde blandt børnene både i øjeblikket, plantagerne bliver plantet, men også efterfølgende, hvor børnene kan komme udenfor og være i naturen,” siger landsformand for Plant et Træ, Jens Døssing.

Fokus på fordelene

Den læring, Plant et Træ sætter fokus på, skal fremhæve de mange gode egenskaber, træer har. Det er nemlig mere end at optage og lagre CO2, som mange af os forbinder træplantning med. Træer kan også være med til at sænke menneskers stresniveau, hvis man går ud i naturen, de er med til at beskytte vores dyrebare grundvand, og så er skove levesteder for tusindvis af dyr og planter.

I Lidl er man særligt glad for samarbejdet, fordi Lidl bygger mange nye butikker om året. Faktisk er planen 10-15 nye butikker årligt.

”Vi har fart på i Lidl, og vi bygger mange nye butikker. Derfor er det super vigtigt med dette samarbejde om at plante træer for hver nyåbning,” siger Mads T. Nielsen, Udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl, og fortsætter: ”Vi bygger nyt hovedkontor i Aarhus, så derfor er det naturligt for os at fokusere vores aktiviteter her og gøre noget godt for området og støtte op om kommunens aktiviteter.”

Der er altså mange fordele for alle parter ved dette samarbejder, men vigtigst af alt står det skarpe fokus på at skabe opmærksomhed om træers positive miljøpåvirkning og at give børn og voksne en større forståelse for træers vilkår og vækst.

”Vi er virkelig glade for samarbejdet med Plant et Træ, der indtil videre har ført til fire frugtplantager, et bytræ på Fredens Torv i Aarhus, en masse juletræer i potter i december, pengedonationer til Plant et Træ og nu de første 2.000 nyplantede træer. Det er jo en fin start på samarbejdet, der kun er lidt mere end et år gammelt,” remser Lærke Skaksen op.

///

Om Plant et Træ

Plant et Træ er en almennyttig organisation, der i 30 år har haft H.K.H. Kronprinsen som protektor. Organisationen har siden 1988 plantet over 1.500.000 træer i Danmark: enkelttræer, frugtplantager ved børneinstitutioner, undervisningsskove, alléer, mindetræer i Danmarkslunden med videre.

Hjemmeside: www.plant-et-trae.dk

Kontaktinformation: Landsformand, Jens Døssing, 8614222, jens.doessing@plant-et-trae.dk

Nøgleord

Billeder

Information om Lidl Danmark

Lidl Danmark
Lidl Danmark
Carl Blochs Gade 89
8000 Aarhus C

7635 0000http://www.lidl.dk

Om Lidl:

  • 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 126 dagligvarebutikker og mere end 3.000 medarbejdere i Danmark.
  • Lidl er repræsenteret i 32 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 160 distributionscentre i 31 lande verden over.
  • Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse

Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.

Lidl i ambitiøs digital satsning: Ny scan-selv-løsning giver større kundetilfredshed og mindre svind23.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se. Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.

Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand31.3.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye