Hver anden eventvirksomhed frygter konkurs

Hver anden af de virksomheder organiseret hos SMVdanmark, der lever af at levere fx fadøl og forlystelser, telte og toiletter samt opsætte lyd og lys eller på anden vis understøtte landets mange arrangementer, festivaler og koncerter, er i en overhængende risiko for konkurs.
Det vurderer virksomhederne i branchen i en medlemsundersøgelse i SMVdanmark, hvor de er blevet spurgt, hvad de vurderer risikoen er for, at de går konkurs inden næste højsæson. Her svarer 20 pct. af virksomhederne ’meget stor risiko’ og 31 pct. ’nogen risiko’. Kun 17 pct. vurderer, at de ikke er i risiko for konkurs.
Mia Amalie Holstein, cheføkonom i SMVdanmark, ser med stor bekymring på tallene:
”Eventvirksomhederne er blandt de af vores medlemmer, der er allerhårdest ramt. Problemet for dem er, at de bliver ramt dobbelt: For det første er stort set hele deres forretningsgrundlag forsvundet grundet forsamlingsforbuddet. For det andet tjener mange i branchen en meget stor del af deres årsindtægt ind i sommermånederne, hvilket betyder, at der kan gå et år til de reelt har indtægt igen. Kombinationen af de to ting gør, at mange virksomheder risikerer, at de ikke har nok at leve af før næste sommer.”
Analysen viser bl.a. også, at virksomhederne i eventbranchen organiseret hos SMVdanmark i gennemsnit har tabt 82 pct. af omsætningen. Det betyder dog ikke, at de har udsigt til meget hjælp i hjælpepakkerne, påpeger Mia Amalie Holstein:
”Pengene er fosset ud af virksomhederne, da hjælpepakkerne kun har dækket en andel af deres udgifter, og mange virksomhederne har måttet leve for lånte penge. De sidste af hjælpepakkerne udløber inden for kort tid, og hele underskoven af leverandører er hårdt trængte. Ønsker vi at redde fx det lille omrejsende tivoli, der er forhindret i at komme ud på kræmmermarkeder og lignende, bør politikerne forlænge hjælpen.”
Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonom
Tlf:53 55 71 77holstein@smvdanmark.dkBilleder
Links
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Aktindsigt viser store forskelle i brugen af juniormesterlære: Flere kommuner løfter ikke ansvaret10.6.2025 10:33:25 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark har søgt aktindsigt i brugen af den nye juniormesterlæreordning hos landets kommuner. Resultatet viser store geografiske forskelle. I nogle kommuner deltager over 10 procent af eleverne, mens andre ikke har én eneste tilmeldt. SMVdanmark opfordrer til, at alle kommuner kommer i gang med at bruge ordningen, som kan gøre en stor forskel for unge.
SMVdanmark: EU-strategi har potentiale – men iværksætterne har brug for mere end gode hensigter28.5.2025 14:39:40 CEST | Pressemeddelelse
EU lancerer ny strategi for at fastholde vækstvirksomheder i Europa med fokus på bedre adgang til kapital og talent og på enklere regler. SMVdanmark roser ambitionerne, men understreger, at iværksætterne har brug for konkret handling, ikke blot hensigter i en strategi.
Frisører, tandlæger og transportbranchen har de dårligste oplevelser i mødet med det offentlige28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvordan SMV’er i forskellige brancher oplever samarbejdet med offentlige myndigheder, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Det samlede billede er dog, at der alle steder er plads til forbedring. SMVdanmark opfordrer til politisk handling og til opgør med skrankepavekultur.
Vismænd bekymrede for fusioner – SMVdanmark peger på byrder og bureaukrati som årsag27.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere fusioner mellem danske virksomheder kan svække konkurrencen og presse de mindre spillere ud, advarer SMVdanmark efter ny vismandsrapport. Ifølge Jakob Brandt sker alt for mange erhvervsægteskaber af nød snarere end lyst – presset frem af et voksende bjerg af bureaukrati.
Offentlig skrankepavekultur rammer byggebranchen: Elektrikerne har de største udfordringer27.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt udsnit af byggebranchens virksomheder lider under urimelig behandling og skrankepavekultur i mødet det offentlige. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark. Særligt elektrikere melder om dårlige oplevelser. Også VVS-, tømrer-, og bygningssnedker-fagene har problemer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum