Furesø tager temperaturen på det lokale erhvervsklima

Efter et forår, hvor alt har været vendt på hovedet, er der mere end nogensinde brug for at vide, hvordan erhvervsliv og kommune bedst samarbejder om et godt erhvervsklima.
Derfor igangsætter Furesø Kommune nu en storstilet spørgeskemaundersøgelse rettet mod virksomhederne i Furesø. 4000 cvr-numre modtager en invitation til at deltage i undersøgelsen, der er blevet til efter drøftelser med Furesøs lokale erhvervs- og handelsforeninger og erhvervskontaktudvalget i Furesø.
”Furesø Kommune har 7 år i træk nu sikret sig en placering som Nordsjællands mest erhvervsvenlige kommune. Man kommer ikke sovende til sådan en topplacering i Dansk Industris årlige erhvervsklima undersøgelse. Det gør man kun gennem et godt og frugtbart samarbejde erhvervsliv og kommune imellem. Derfor opfordrer vi stærkt virksomhederne til at give deres besyv med ved at deltage i undersøgelsen”, siger Mogens Brusgaard, der er formand for Furesø Industri.
Sidst, en tilsvarende undersøgelse blev lavet, var i 2011. Undersøgelsen fra dengang har dannet grundlaget for det samarbejde, der i dag er om erhvervsudviklingen i Furesø. Nu er det så tid til igen at høre Furesøs virksomheder, hvordan de mener, Furesø bedst udvikler sig til gavn for erhvervslivet og beskæftigelsen.
”Med en så stor og repræsentativ undersøgelse får vi en god viden og indsigt, der kan danne grundlag for de kommende års samarbejde og den dialog, vi har mellem virksomheder og kommune. Den konstruktive dialog betyder meget for, hvordan vi fortsat kan udvikle kommunen erhvervsmæssigt. På vegne af erhvervslivet er jeg meget spændt på at se resultaterne, også fordi det giver os en idé om, hvordan vi i erhvervsforeningen hjælper vores medlemmer bedst muligt,” fortæller Birgit Ritter, formand for Furesø Erhvervsforening.
Hasan Yilmaz (A), formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv i Furesø Kommune hæfter sig ved, at undersøgelsen tager temperaturen på erhvervsklimaet helt lokalt.
”Flere organisationer laver hvert år forskellige undersøgelser, der benchmarker kommunerne mod hinanden. Denne undersøgelse sætter fokus på, hvordan erhvervslivet ser på samarbejdet mellem erhvervsliv og kommune. Men den giver os i høj grad også en pejling af, hvad der vil have størst værdi for erhvervslivet, at vi sætter fokus på fra kommunens side for at fortsætte den gode udvikling, siger han.
Fakta:
invitationen udsendes via e-Boks til ca. 4.000 CVR-numre i Furesø i løbet af uge 34.
Sidst, Furesø Kommune lavede en tilsvarende undersøgelse var i 2011. Her deltog ca. 1.000 virksomheder.
Nøgleord
Kontakter
Hasan Yilmaz (A), formand for Udvalget for beskæftigelse og erhverv i Furesø Kommune, tlf. 2145 0704
Birgit Ritter, formand for Furesø Erhvervsforening, tlf. 2310 0380
Mogens Brusgaard, formand for Furesø INDUSTRI, tlf. 4070 1444
Flemming Ipsen, erhvervskonsulent i Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Furesø Kommune, tlf. 7235 5454
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
12 nye klimafamilier vil halvere deres CO2-udledning8.5.2025 12:00:59 CEST | Pressemeddelelse
24 børn og voksne gik ambitiøst til opgaven, da de skrev sig op til det seneste hold af Klimafamilier. På opstartsmødet fik de hjælp til at tage hul på rejsen mod vaneændringer i klimaets tegn, og deres mål er klart: De vil spare miljøet for 13.640 kilo CO2. Den 28. maj er der igen mulighed for at melde sig som Klimafamilie.
Sammen styrker vi Furesøs folkeskoler5.5.2025 11:03:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi styrke Furesøs folkeskoler, så endnu flere børn og unge kan trives og lære i deres lokale skole? Den opgave har byrådet sat fokus på at løfte. Det har nu godkendt et visionspapir og en ramme for indsatsen i de kommende år.
Kulturministeren uddeler 2,7 mio. kr. til ny indsats for udsatte unge2.5.2025 10:21:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er en af hovedkræfterne i ”Trivsel er en Kunst”, et nyt netværk på landsplan, der arbejder med at fremme trivsel og handlekraft hos unge med især autisme og ADHD. Kulturministeriet har nu valgt at støtte initiativet med 2,7 mio. kr. til at udvikle kulturpasforløb på tværs af 10 kommuner.
Solidt regnskab 2024 i Furesø Kommune30.4.2025 20:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 er gjort op, og det viser, at Furesø kan lægge 112,5 mio. kr. i kassen. Det store overskud skyldes dels at udgiftsbudgettet er holdt til punkt og prikke kombineret med ekstraordinære engangsindtægter fra bl.a. grundskyld og ejendomsskat samt færre renteomkostninger og udskudte anlægsprojekter.
Endnu flere Furesø-borgere med i lokalt idrætsliv8.4.2025 14:57:08 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Idrætsforbund og DGI viser, at Furesø Kommunes idrætsforeninger fortsat står stærkt. Fra 2023 til 2024 er medlemstallet steget med 609, så det samlede antal nu lyder på 28.947. Det er en fremgang og udtryk for, at kommunens vision om et aktivt og tilgængeligt fritidsliv for alle lever og udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum