Topdanmark A/S

Rekord lavt antal tyverier i sommerferien

Del
Corona-epidemien har vendt op og ned på danskernes sommerferie, og det kan nu også ses i antallet af tyverier. Der har kun været halvt så mange tyverier i juli måned som normalt, viser nye tal fra Topdanmark.
Antallet af tyverier fra butikker og offentlige steder er faldet med ca. 82 pct. i juli sammenlignet med juli sidste år. Det viser nye tal fra Topdanmark
Antallet af tyverier fra butikker og offentlige steder er faldet med ca. 82 pct. i juli sammenlignet med juli sidste år. Det viser nye tal fra Topdanmark

Sommeren har været markant anderledes end normalt for de fleste danskere, og den ændrede adfærd i ferien har tilsyneladende gjort livet svært for kriminelle, der begår tyveri.

Det kan Danmarks næststørste forsikringsselskab Topdanmark tydeligt mærke. Normalt anmeldes over 1.000 tyverier blandt Topdanmarks kunder i løbet af sommeren. Men i år har tallet kun været ca. det halve. I juli 2019 blev der i alt anmeldt 1.023 tyverier blandt Topdanmarks kunder. I juli 2020 var tallet kun 579 – et fald på ca. 44 pct. i forhold til året før.

"Vi har set en klar tendens i sommerferien til, at antallet af tyverier er faldet på alle forskellige typer af tyveri. Særligt tyverier fra butikker og offentlige steder, hvor danskerne normalt samles, har haft et meget markant fald", siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.

Antallet af tyverier fra butikker og offentlige steder er faldet med ca. 82 pct. i juli sammenlignet med juli sidste år. På samme måde er antallet af tyverier fra biler halveret sammenlignet med sidste år.

Coronakrav gør det svært for tyve
Ifølge Topdanmark er der ikke tvivl om, at de ændrede ferievaner og coronakravene om at holde afstand er medvirkende til det rekordlave antal sommertyverier.

"Folk holder mere afstand og mødes i langt mindre grad i store forsamlinger eller går i et tæt menneskemylder på gaden. Det har gjort tyverier langt vanskeligere i denne sommer", siger Rasmus Ruby-Johansen.

De mange aflysninger af sommerens festivaler kan umiddelbart også ses i tyveritallene. Topdanmark har i juli kun fået anmeldt ét enkelt tyveri fra telt.

Tallene for indbrud er også faldet, men ikke så markant som tyverier. Topdanmark har i juli registeret ca. 10 pct. færre indbrud end samme periode sidste år.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Antallet af tyverier fra butikker og offentlige steder er faldet med ca. 82 pct. i juli sammenlignet med juli sidste år. Det viser nye tal fra Topdanmark
Antallet af tyverier fra butikker og offentlige steder er faldet med ca. 82 pct. i juli sammenlignet med juli sidste år. Det viser nye tal fra Topdanmark
Download

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark advarer: Forbered dig på dårlig vejrcocktail i weekenden5.7.2024 13:11:27 CEST | Pressemeddelelse

Skybrud, hagl, torden og kraftige vindstød. Det er den dårlige vejrcocktail, som har kurs mod Danmark i weekenden. Derfor sender Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, en opfordring til sine kunder om at forberede sig, inden det voldsomme vejr forventes at ramme dele af landet. “Som forsikringsselskab vil vi gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader. Derfor sender vi nu en opfordring til boligejere om, at de bør huske at tage deres forholdsregler, før der kommer skybrud. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Udsendt varsel “Det er en god idé at få et familiemedlem eller en nabo til at se til huset, hvis man ikke er hjemme i weekenden for at minimere eventuelle skader. Og hvis jeg selv var på Roskilde Festival eller camping lige nu, ville jeg kraftigt overveje, om ikke det var en god idé at fastspænde teltet eller pavillonen ekstra for at være på den sikre side,” siger Helene Ibsen. DMI har fredag udsendt varsel for

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye