Svingende sommervejr forhindrer ikke risiko for brand i mejetærskere

Den usædvanlig varme og tørre sommer i 2018 gav et rekordhøjt antal mark- og mejetærskerbrande. Men selvom sommeren omvendt har været usædvanlig kold i år, forhindrer det ikke risikoen for brande under høsten, lyder det fra Topdanmarks landbrugsspecialist Gunnel Andersson. Det understreger tallene fra sidste år, hvor sommeren heller ikke var varm, men hvor Topdanmark alligevel registrerede omkring 30 brande i mejetærskere.
”Uanset sommervejret er det vigtigt med fokus på brandforebyggelse, når der høstes. Det er især vigtigt dagligt at rengøre motoren i mejetærskeren og have vandtanke med ud i marken”, siger Gunnel Andersson fra Topdanmarks landbrugsafdeling.
En løvblæser en god investering for enhver landmand. Den er effektiv til løbende at få halmrester blæst væk i mejetærskeren og andre maskiner i løbet af høsten, lyder et godt råd fra Gunnel Andersson.
”Vi anbefaler også at gennemgå mejetærskeren, også selv om den er rengjort og smurt efter sidste høst. Mus og rotter kan have gnavet på elkabler og hydraulikslange. Omkring 40 procent af alle mejetærskerbrande opstår i ledningsnettet - til dels på grund af små gnavere,” siger Gunnel Anderson.
Punktsikring er en god idé
En anden god idé er at få monteret et automatisk brandslukningsanlæg, en punktsikring, i motorrummet på mejetærskeren. Punktsikringen udløses ved brand og begrænser skaden, så man kan fortsætte med høstarbejdet.
”Vi har hvert år eksempler, hvor punktsikringen hurtigt slår ilden ned, så man efter et par dage var i gang med høsten igen. Den hurtige slukning af ilden mindsker også risikoen for en omfattende markbrand”, siger landbrugsspecialist Gunnel Andersson.
Det er en frygtelig oplevelse for en landmand at se sin mejetærsker brænde, og dermed kan der blive et problem at få høsten i hus. Vi dækker selvfølgelig i tilfælde af en skade, men kan man begrænse skaden, vil det også mindske det besvær, som landmændene vil stå med midt i en travl høst, slutter Gunnel Andersson fra Topdanmark.
Gode råd
- Blæs motoren ren dagligt – det gøres nemt og effektivt med en løvblæser.
- Tjek drivremme og lejer på mejetærskeren.
- Tjek jævnligt, at pulverslukkerne er i orden. Vend dem op og ned - så sedimenterer pulveret ikke og lægger sig i bunden.
- Hav altid vand med i marken fx med en gyllevogn eller en tankvogn
- Hold pauser mindst hver anden time, og gå en tur rundt om maskinen, så mindre fejl på fx lejer opdages
- Hent 112-app’en og brug den til nødopkald, da den fortæller alarmcentralen præcis, hvor et nødopkald kommer fra
Nøgleord
Kontakter
Simon Tolstrup HolmegaardPresseansvarlig
Tlf:+45 29 99 30 69sth@topdanmark.dkGunnel AnderssonTopdanmarks ingeniørafdeling
Tlf:44 74 37 39gna@topdanmark.dkBilleder

Information om Topdanmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Forsikringsselskaber advarer: Drop ukrudtsbrænderen18.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det knastørre vejr får nu forsikringsselskaberne If og Topdanmark til at advare mod brug af ukrudtsbrænder. ”Vi vil på det kraftigste fraråde danskerne at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt som nu. Selv en lille gnist kan lynhurtigt antænde en brand,” siger Lama Chehade, skadesdirektør i Ifs danske forretning. Ukrudt pibler i øjeblikket frem i haven, og det får hvert år nogle haveejere til at ty til andre metoder end lugejern og mælkebøttejern. Men brugen af ukrudtsbrændere kan være særdeles farlig under de nuværende tørkeforhold. Fredag og lørdag nåede DMIs tørkeindeks over 9, hvilket betød, at vi fik sæsonens første to nationale tørkedøgn. Det er ikke set så tidligt på året i de 21 år, som DMI har data fra. Det betyder, at der i gennemsnit mangler cirka 90 millimeter nedbør i de øverste jordlag i hele landet, men de nuværende prognoser viser ikke meget regn i den nærmeste fremtid. ”Vi forventer i den kommende periode at se anmeldelser om brande i huse, skure og carporte, der er
Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v
Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters
Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse
Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi
Topdanmark i opråb: Afgørende at tjekke dette før skiferien30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere får snart travlt med at pakke kufferten for at komme afsted på ski. Uge 7 og 8 er to meget populære skiuger, som normalt plejer at give travlhed hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. ”Vi kan allerede se nu, at danskerne kommer til skade på ski og snowboard. Vi forventer især at få travlt med at hjælpe vores kunder i de klassiske vinterferieuger, som er højsæson for skiferier,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. Topdanmarks kunder har foreløbigt anmeldt knap 190 skiskader i år. I januar og februar sidste år blev der anmeldt knap 700 skiskader. Ifølge SOS International, som Topdanmark samarbejder med, var det henholdsvis de 50-59-årige og 20-29-årige, der tegnede sig for flest skiskader i forbindelse med sidste års skisæson. Begge aldersgrupper stod for ca. 20 procent af skiskaderne hver. ”Det er især skader i knæ og underben, der giver mange danskere problemer på skiferien, men vi ser også altid en del, som slår skulderen,
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum