Udenrigsministeriet

Ny frihandelsaftale mellem EU og Vietnam skaber muligheder for danske virksomheder i en trængt tid

Del
I dag træder EU’s nye frihandelsaftale med Vietnam i kraft. Aftalen, der betegnes som EU’s mest ambitiøse frihandelsaftale med et udviklingsland, giver danske virksomheder bedre adgang til en vækstøkonomi med næsten 100 millioner indbyggere.

”COVID-19 er både en sundhedskrise og en økonomisk krise. Det er en kæmpe trussel mod verdenshandlen og derfor er det også en hovedprioritet for mig som udenrigs- og handelsminister at få rettet op på dansk eksport efter COVID-19. Her er den nye handelsaftale med Vietnam rigtigt godt nyt for vores eksportvirksomheder”, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

I en tid, hvor verden har været lukket ned som følge af COVID-19-pandemien, er aftalen et stærkt signal om, at EU er ”open for business”, og står i spidsen for en stærk frihandelsdagsorden baseret på fælles regler.

”Krisen har flere steder i verden betydet nye handelsbarrierer. Det er en bekymrende tendens. Der er brug for mere fri og fair samhandel - ikke mindre. Aftalen med Vietnam er et stort skridt i den rigtige retning. International handel må aldrig føre til et kapløb mod bunden. Vietnam-aftalen indeholder forpligtigelser om, at parterne ikke må sænke miljø- og arbejdsmarkedsstandarder for at tiltrække handel og investeringer. Det mener jeg er helt afgørende for fremtidens handelspolitik”, siger Jeppe Kofod.

Aftalen indeholder væsentlige toldbesparelser, som kan gøre danske og europæiske virksomheders varer mere konkurrencedygtige i Vietnam. Allerede fra i dag kan 65% af EU’s eksport omsættes toldfrit i Vietnam, og når aftalen er fuldt implementeret, vil 99% af tolden være fjernet. Dette vil få stor betydning for bl.a. dansk fødevareeksport, hvor tolden på flere varer i dag er højere end 20%.

Aftalen giver også bedre adgang for tjenesteydelser som eksempelvis grønne løsninger og søtransport, hvor danske virksomheder er førende. Der ud over vil danske firmaer med produktion i Vietnam få nemmere adgang til det europæiske marked. Samtidig er aftalen med til at understøtte virksomhedernes muligheder for at skabe mere robuste og diversificerede forsyningskæder og mindske afhængigheden af enkelte markeder.

Læs mere om EU/Vietnam-frihandelsaftalen og hvordan vi kan hjælpe din virksomhed på Trade Council’s hjemmeside: Her

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye