359 nye VIA-studerende i Herning
Klausuleret: Må først offentliggøres 28.07.2020 kl. 00:01:
Med mere end 800 ansøgninger har efterspørgslen på at tage en uddannelse på VIA i Herning været stor. Kort efter midnat fik 359 kommende studerende besked på, at de er optaget.
I blandt dem findes det første hold af sygeplejerskestuderende, der skal tage dele af uddannelsen på den nye uddannelsesstation i Herning. Her er alle 40 pladser fyldt op, og det glæder Jonna Frølich, der er uddannelsesdekan for VIAs sygeplejerskeuddannelser.
”Det er skønt at se, at den nye uddannelsesstation i Herning bliver taget så godt imod. Med det nye regionshospital i Gødstrup bliver behovet for flere sygeplejersker i området endnu større, og derfor giver det bare rigtig god mening, at vi også uddanner sygeplejersker der,” mener hun.
Fyldte pladser flere steder
Uddannelsesstationen i Herning er tilknyttet sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, og også her er alle pladser fyldte. Samlet set er der 36,4 procent flere, der vil læse til sygeplejerske i Holstebro eller Herning sammenlignet med sidste år.
Også uddannelsen Tekstildesign, -håndværk og formidling i Herning er eftertragtet og har fået mere end dobbelt så mange ansøgninger i forhold til sidste år. Her er alle 16 pladser nu fyldt ud.
Selvom pladserne er fyldte, er det stadig muligt at søge standbypladser, som åbnes, hvis der er én, der vælger at springe fra. Ved at søge standbypladser skal man være klar til at begynde allerede i efteråret og ellers til februar for de studier, som har vinteroptag.
Anbefaler at søge ledige pladser
VIA har i alt optaget 6171 nye studerende, og ifølge Gitte Sommer Harrits, der er den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser, er det et tilfredsstillende resultat. Der er dog stadig ledige pladser på flere uddannelser, også i Herning.
Det gælder blandt andet på den nye skatteuddannelse, der blev lanceret sidste år. Her kan man efter sommerferien byde 23 nye studerende velkommen, men der er stadig ledige pladser. Det samme gør sig gældende på den engelsksprogede Design, Technology and Business-uddannelse samt uddannelsen til designteknolog. Her er der få ledige pladser tilbage.
De ledige pladser kan eksempelvis søges af de unge, der har fået afslag på at komme ind på de uddannelser, de søgte i første omgang.
”Vi har i VIA masser af gode erfaringer med, at studerende, der ikke kom ind på deres førsteprioritet, er blevet glade for et alternativt studie. Jeg vil derfor anbefale unge, der har fået afslag, at se på andre studieretninger og andre uddannelsesbyer end dem, de søgte i første omgang, for der er stadig mange gode muligheder for dem, der opfylder adgangsbetingelserne. Og jeg vil råde til at få sendt ansøgningerne afsted hurtigst muligt,” lyder det fra Gitte Sommer Harrits.
Se listen over de ledige studiepladser i VIA her: www.via.dk/ledige-pladser.
God studiestart trods corona
Gitte sommer Harrits understreger, at de nye studerende nok skal få en god studiestart trods situationen med coronavirus.
”I VIA overholder vi selvfølgelig myndighedernes retningslinjer i forhold til corona og gør en målrettet indsats for at minimere risikoen for smittespredning. Men samtidig er vi meget optagede af at give de kommende førstesemesterstuderende en studiestart, hvor de mødes på campus, og som bliver både sjov og social.”
Kontakter
Gitte Sommer Harrits, prorektor, T: +45 87 55 18 76, E: gish@via.dk
Anne Rahbek, journalist, T: +45 87 55 15 21, E: rahb@via.dk
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum