Lettere at måle udledning af lattergasser og ammoniak fra marker
I fremtiden skal det blive lettere og hurtigere at måle effekten af nye miljøteknologiers effekt på udledning af klimagasser som lattergas og fordampningen af ammoniak fra mark. I et nyt projekt - REM – Reduktion af Emissioner fra Mark - undersøger Teknologisk Institut, hvordan nye målemetoder skal gøre det nemmere og hurtigere at måle miljøteknologiers klima- og miljøeffekt i planteproduktionen.
– I dag er det dyrt, omstændeligt og tidskrævende at måle udledningen af den stærkt klimaskadelige lattergas og ammoniak fra landbrugsjorden. Dette skyldes både manuelle målemetoder og behov for måling over lange periode for at opnå tilstrækkeligt data med nuværende metoder, siger seniorspecialist Mathias Andersen, Teknologisk Institut.
Det er kun få institutioner, primært universiteter, som kan måle lattergas og ammoniak fra mark, og der er lang ventetid på at få testet, om nye miljøteknologier har den ønskede effekt. Teknologisk Institut kan fremover tilbyde producenter af miljøteknologi verificering af markeffekt for både ammoniak og lattergas i udbytteforsøg. Teknologisk Institut skal igennem projektet udvikle et nyt målekoncept, hvor det forventes, at måleperioden kan reduceres fra et år til få måneder. Det er målet på sigt, at målekonceptet bliver anerkendt og kan udgøre en standard for, hvordan klimagasser og ammoniak måles fra planteproduktionen.
- En ny kombination af målemetoder, som udvikles i projektet, skal gøre det muligt at måle udledningen af både lattergas og ammoniak samtidig med udbytteforsøg. Derved kan teknologiproducenterne spare både tid og ressourcer på test og verificering af teknologiens effekt på både klima og miljø samt økonomisk via udbytte og kvalitetsmålinger af afgrøden, siger Mathias Andersen.
Dette er et af formålene i projektet REM – Reduktion af Emissioner fra Mark, som er støttet af GUDP og startet op i foråret 2020.
Tre teknologier i spil
Landbruget står for mere end 20 procent af den samlede udledning af klimagasser og er dermed et område, hvor der kræves en stor indsats, hvis målet om klimaneutralitet i 2050 skal opnås. Ligeledes står landbruget for mere end 80 procent af den samlede ammoniakfordampning, der er til gene for det omkringliggende miljø, og som er en indirekte kilde til lattergasemission. Der er derfor nødvendigt at få teknologier hurtigere i spil, som kan være med til at nedbringe udledningen fra landbruget.
– Et af formålene med projektet er at dokumentere effekten af tre teknologier, der alle vedrører behandling af gylle fra virksomhederne JH Agro, N2 Applied og FCSI. Tilsammen kan de få stor indflydelse på den samlede emission fra stald og lager til mark, og på den måde være med til at spille en central rolle i forhold til at opnå reduktionsmålene i Danmark og samtidig nå ud over landet grænser, siger Mathias Andersen.
Udledning af lattergas fra planteproduktion
Omkring halvdelen af landbrugets udledning af drivhusgasser stammer fra planteproduktion, og her udgør lattergas en stor andel af udledningen. Lattergas dannes ved mikrobielle processer som nitrifikation og denitrifikation der hovedsageligt frigives i forbindelse med gødskning og dyrkning af jorden, hvor der tilføres kvælstof til jorden. Lattergas (N2O) påvirker klimaet godt 300 gange så meget som CO2. Ammoniak (NH3) er ikke en klimagas, men fordampning af ammoniak fra markerne belaster det omkringliggende miljø med kvælstof, hvor en del også omdannes til lattergas.
– Der er på nuværende tidspunkt et stort behov for at identificere og afdække teknologier, som kan være med til at reducere udledning af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget, idet der i dag kun er ringe kendskab til teknologiernes effekt på klimaet og ammoniakfordampning. For at nå dertil arbejdes med udvikling af nye og optimerede målemetoder, som skal gøre det hurtigere at undersøge teknologiernes potentiale sammenlignet med almindelig praksis, siger Mathias Andersen.
Det første praktiske forsøg i projektet er netop gennemført, hvor der er målt ammoniakemissioner fra en kløvergræsmark med ubehandlet afgasset gylle og behandlet afgasset gylle. Målingerne forløb over en uge, hvor traditionelle og manuelle målemetoder blev testet parallelt med automatiserede avancerede målemetoder.
Automatisk dataopsamling i markforsøg
I dag er det standard at udtage manuelle prøver og analyserede dem for lattergas og ammoniak via forskellige målemetoder, men med den nye metode forventer Teknologisk Institut, at det bliver muligt at måle både lattergas og ammoniak samtidig via online måleudstyr, som kan måle meget præcist i høj tidslig opløsning. Ligeledes kan der opsamles data fra flere forskellige behandlinger i samme forsøg kontinuerligt. Dermed vil man kunne vurdere både udbytte og kvalitet af afgrøden behandlet med en given miljøteknologi og samtidig bestemme klima- og miljøeffekt af teknologien i marken gennem en og samme afprøvning.
Projektet Reduktion af Emissioner Mark, REM er støttet af Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklingsprogram GUDP med godt fire millioner kr. i støtte og løber frem til 2023.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger: Projektleder og seniorspecialist Mathias Andersen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 3308, mail: mata@teknologisk.dk
Billeder


Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
21 millioner til elektrificering af cementproduktion skal reducere CO2-udledning4.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt vil udvikle elektriske opvarmningsteknologier til cementindustrien, hvor målet er at reducere industriens CO2-udledning.
Dansk teknologi skal sikre vand til fremtidens industri3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
19 millioner kroner skal i det ambitiøse fyrtårnsprojekt Vandternativet udvikle ny vandteknologi, der sikrer industrien brugbart vand uden at belaste grundvandsressourcerne.
Dansk elektronikbranche skal reducere ressourcespild gennem cirkulær produktion31.3.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske elektronikvirksomheder får nu hjælp til at arbejde mod at reducere ressourceforbrug og CO2-udledning med op til 30 procent gennem nye cirkulære løsninger. Målet er at gøre Danmark til foregangsland for bæredygtig elektronikproduktion.
Danskerne skal sikres bedre mod Legionella i brugsvandet28.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde skal dokumentere løsninger mod Legionella i danske brugsvandsinstallationer og samtidig sikre lavt energiforbrug. Nye EU-krav om energieffektivitet kan utilsigtet skabe bedre vækstbetingelser for legionellabakterier.
38 millioner år gammel kristtornblomst fundet i rav27.3.2025 11:07:40 CET | Pressemeddelelse
En usædvanligt velbevaret blomst indkapslet i rav er analyseret med avanceret teknologi. Det har gjort det muligt at identificere det danske danekræ som den første uomtvistelige fossile kristtornblomst, der er kendt i verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum