Topdanmark A/S

Ny salgsdirektør i Topdanmark. ”Hver aften skal jeg kunne sige til mig selv, at jeg har gjort mit bedste for kunderne”

Del
Dennis Kjær er ny salgsdirektør i Topdanmark Livsforsikring. Nøgleordene for ham er passion, god kundeservice, tillid og samarbejde
Dennis Kjær er ny salgsdirektør for liv og pension i Topdanmark. Foto: Topdanmark
Dennis Kjær er ny salgsdirektør for liv og pension i Topdanmark. Foto: Topdanmark

Dennis Kjær, 50 år, Skanderborg, tiltrådte pr. 1. juli jobbet som salgsdirektør for liv & pension i Topdanmark Livsforsikring. Han kommer fra et job som salgsdirektør for Topdanmark Livsforsikring i Jylland og på Fyn.    

Det vigtigste for Topdanmarks nye salgsdirektør, der betjener ca. 200.000 pensionskunder, er at fortsætte og videreudbygge Topdanmarks samarbejde med kunder, mæglere og partnere.

”Jeg har altid været passioneret omkring mit arbejde og at gøre mit ypperste hver dag. Det gør, at jeg om aftenen, når jeg falder til ro, kan se tilbage og tænke: ’Fedt, jeg gjorde mit bedste for kunderne og dermed for Topdanmark’. Jeg ser frem til opgaven med at lede Topdanmarks samlede liv- og pensionssalg, herunder samarbejdet med medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere. Topdanmark Liv er stærk på partnerskaber, og det kan vi bruge på nye måder, fx med flere distributionskanaler og dermed nå nye kundegrupper,” siger Dennis Kjær i forbindelse med jobskiftet.

Tillid og samarbejde

Dennis Kjær tror på værdien af det brede samarbejde, både internt i virksomheden og ud mod omverdenen, for man opnår de bedste resultater i fællesskab. Han lægger vægt på at skabe og vise tillid, og han går sjældent galt i byen på den front, så den tilgang bevarer han, naturligvis med sine mere end 25 års erfaring inden for pension og livsforsikring i bagagen.

Den nye salgsdirektør vil udbygge Topdanmarks position inden for de kundenære områder og sætter også medarbejdernes trivsel i højsædet.

”Mine medarbejdes trivsel er alfa og omega, både for dem selv, men også for virksomheden. Og smil hos medarbejderne smitter af på kunderne. Vi skal fortsat lægge vægt på at hjælpe vores kunder, der primært er mindre og mellemstore virksomheder, ved at understøtte og inspirere til god trivsel og mindre stress. Desuden skal vi videreudvikle vores rådgivning og kundeservice og gøre pension let og enkelt for vores kunder, så vi kan fastholde vores position som dem, der har de mest tilfredse kunder i vores segment, ” siger Dennis Kjær.  

Privat bor Dennis Kjær i Skanderborg, han er gift og har tre voksne børn. Han er oprindelig uddannet på Forsikringsakademiet, suppleret med flere strategi- og lederuddannelser.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Dennis Kjær er ny salgsdirektør for liv og pension i Topdanmark. Foto: Topdanmark
Dennis Kjær er ny salgsdirektør for liv og pension i Topdanmark. Foto: Topdanmark
Download

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v

Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters

Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse

Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi

Topdanmark i opråb: Afgørende at tjekke dette før skiferien30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tusindvis af danskere får snart travlt med at pakke kufferten for at komme afsted på ski. Uge 7 og 8 er to meget populære skiuger, som normalt plejer at give travlhed hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. ”Vi kan allerede se nu, at danskerne kommer til skade på ski og snowboard. Vi forventer især at få travlt med at hjælpe vores kunder i de klassiske vinterferieuger, som er højsæson for skiferier,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. Topdanmarks kunder har foreløbigt anmeldt knap 190 skiskader i år. I januar og februar sidste år blev der anmeldt knap 700 skiskader. Ifølge SOS International, som Topdanmark samarbejder med, var det henholdsvis de 50-59-årige og 20-29-årige, der tegnede sig for flest skiskader i forbindelse med sidste års skisæson. Begge aldersgrupper stod for ca. 20 procent af skiskaderne hver. ”Det er især skader i knæ og underben, der giver mange danskere problemer på skiferien, men vi ser også altid en del, som slår skulderen,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye