Billund Kommune tager topplacering hos Dansk Byggeri for ottende år i træk
23.6.2020 08:00:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Sent i aftes offentliggjorde Dansk Byggeri, hvem organisationen ser som Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner i 2020.
Det er ottende gang Dansk Byggeri laver en landsdækkende analyse af erhvervsvenligheden og for ottende gang er Billund Kommune at finde i top ti i Danmark. Denne gang helt præcis som den tredjebedste erhvervskommune i Danmark.
- Vi blev nummer et 1 i 2019, i 2017 og i 2014 og vi har to andenpladser og nu også to tredjepladser, og samlet set kan vi slå fast, at Billund Kommune over årene er den mest erhvervsvenlige kommune i Danmark i forhold til Dansk Byggeris undersøgelse, og det er vi utrolig stolte over, siger Borgmester Ib Kristensen.
I 2020 er Favrskov for første gang at finde på førstepladsen, mens Thisted er på andenpladsen og det er begge kommuner som med målrettet arbejde på erhvervsvenlighed er rykket markant i undersøgelsen.
Danmarks bedste i forhold til skatter og afgifter igen
- Det er uden tvivl blevet langt sværere at blive nummer et, da rigtig mange kommuner satser målbevidst på erhvervsvenlighed og i forhold til de parametre Dansk Byggeri måler efter, men jeg noterer med stor tilfredshed, at vi igen i år er Danmarks bedste i forhold til rammevilkår på skatter og afgifter, siger Ib Kristensen.
Billund Kommune er at finde på tredjepladsen i forhold til, hvilke kommuner, der er bedst til udbud som er et andet af de seks overordnede temaer i undersøgelsen, der i alt favner 22 parametre i forhold til at drive virksomhed i kommunen.
- Sidste år havde vi en festlig dag med is til børn, medarbejdere og ældre, da Dansk Byggeri kom forbi med diplom og kage. I år må vi nøjes med at sige tillykke til Favrskov og så glæde os over, at vi igen ligger med i toppen i forhold til at give vores erhvervsliv de bedste rammebetingelser for at drive virksomhed, siger Ib Kristensen.
Kontakter
Yderlige oplysninger hos: Borgmester Ib Kristensen på telefon 4054 8090
Billeder
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


