
Nye kompetencer i Mission Østs bestyrelse

På Mission Østs årsmøde i Hillerød den 21. juni blev følgende valgt ind som nye bestyrelsesmedlemmer: Pia Jensen, Torben Andersen, Christian Nolsø, Jens Stiller og Setara Nigar Hassan. De afløser Carsten Wredstrøm, David Hermansen og Helge Sørensen, som alle var på valg. Ikke på valg var Ib Alstrup og Klaus Jahn.
Dirigent advokat Peter Sindal konstaterede, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt, og at den er øverste myndighed for foreningen og dermed den eneste myndighed, der kan aflyse eller udsætte generalforsamlingen. Carsten Wredstrøms erklæring i pressen om, at mødet er ugyldigt har dermed intet på sig.
Der blev fremsat en mistillidsdagsorden til de fire tidligere bestyrelsesmedlemmer, der havde fritstillet generalsekretær Kim Hartzner: Carsten Wredstrøm, David Hermansen, Helge Sørensen og Ib Alstrup. Der blev foretaget en skriftlig afstemning blandt foreningens medlemmer, som støttede forslaget. De 38 stemmeberettigede stemmer fordelte sig med at 37 stemte ja, og 1 stemte nej. Forslaget blev dermed vedtaget.
De nye bestyrelsesmedlemmer blev vagt ind ved fredsvalg, da der ikke var andre opstillede. Det blev besluttet, at den nye bestyrelse skal være på seks personer. De seks er foruden Klaus Jahn følgende kapaciteter: Pia Jensen er registreret revisor, Torben Andersen er investeringsrådgiver, Christian Nolsøe er overlæge, Jens Stiller er gymnasierektor, og Setara Nigar Hassan er bæredygtighedskonsulent.
Sidstnævnte påkalder sig særlig opmærksomhed:
Setara Nigar Hassan måtte som ung flygte med sin familie fra Afghanistan, tog en universitetsuddannelse i Danmark og arbejdede for FN i Kabul, hvor hun blandt andet oprettede et kvindenetværk og ledte en tv-station. I dag leder hun et konsulentbureau med fokus på bæredygtighed. I Mission Øst vil hun især have fokus på kvinders rettigheder og sikre at nødhjælp og udvikling også sker på kvinders præmisser.
To suppleanter blev valgt: Pia Jerslund og René Hartzner.
Under punktet Eventuelt takkede Klaus Jahn for godt arbejde under svære forhold – Corona og ledelseskrisen - og revisor Carsten Danielsen bedyrede, at der bestemt ikke er noget galt med regnskabet, som insinueret af Carsten Wredstrøm.
Der indkaldes snarest til ekstraordinær generalforsamling med bestyrelsesberetning og regnskabsaflæggelse.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon: 28 707 703
Billeder

Information om Mission Øst
Mission Øst arbejder i Afghanistan, Armenien, Irak, Libanon, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Hjælpeorganisationen har kontor i København, Bruxelles og Berlin. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard og følger Røde Kors' etiske retningslinjer.
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Mission Østs afghanske medarbejdere er i sikkerhed17.8.2021 15:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs over 100 lokale medarbejdere i Afghanistan opholder sig hjemme, mens vagter passer på organisationens fire kontorer. Hjælpeprogrammerne er indstillet, men genoptages så snart, Taleban kan garantere sikkerheden.
Mission Øst bliver i Afghanistan for at møde befolkningens behov11.8.2021 20:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Den danske hjælpeorganisation har ydet nødhjælp og udvikling i Afghanistan i 20 år. Projektområdet er i dag under Talebans kontrol, men Mission Øst fortsætter hjælpearbejdet, selv om de allierede trækker den militære støtte den 11. september. ”Vi vil fortsætte med at møde befolkningens behov trods de svære forhold,” fortæller international chef.
Iværksætteri giver håb til unge i Syrien18.6.2021 09:59:27 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Flygtningedag: Zaid og Naila er blandt de unge, der måtte flygte, men som nu har fået uddannelse og hjælp til at forsørge deres familier på et Mission Øst-støttet medborgercenter i den syriske by Aleppo.
Årsmøde viste en effektiv, men sårbar organisation31.5.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs årsmøde søndag viste en organisation, der kan omstille sig og nå langt ud med hjælp til de mest nødlidende. Men også, at der hurtigt kan skabes uro om bestyrelsesposter.
Mission Øst har hjulpet over 500.000 mennesker i 202026.5.2021 13:47:57 CEST | Pressemeddelelse
Hjælpeorganisationen kan ved årsmødet 30. maj fejre fremgang og overskud til gavn for verdens nødlidende.