Taxihovedkvarter placeres i Bagsværd

Når en taxikunde, et sted i Danmark, fra september skal bruge en taxi, er der stor sandsynlighed for, at betjeningen sker fra det nyetablerede taxahovedkvarter i Bagsværd.
Dantaxi er, efter flere års vækst, vokset ud af huset i selskabets nuværende domicil på Kongevejen i Virum. Allerede for et år siden måtte salg- og marketingafdelingen flytte til en midlertidig lokation. Til september samles medarbejderne og afdelinger på Krogshøjvej i Bagsværd.
Udlejer Topdanmark Ejendom glæder sig over samarbejdet med Dantaxi, som har givet anledning til en totalrenovering af Krogshøjvej 49, så ejendommen er fremtidssikret og kan bidrage til Dantaxi’s fortsatte vækst.
Eget uddannelsesakademi
Dantaxi's administrerende direktør Carsten Aastrup forklarer, at det er med vemod, at selskabet efter 38 år forlader Virum, men ser frem til de nye muligheder det kommende hovedsæde åbner for:
"Det er ingen hemmelighed, at vi altid har befundet os godt i Virum. I takt med at selskabet igennem årene er vokset, har vi, siden 1982, haft adresse på tre forskellige lokationer på Kongevejen. Vi har faktisk medarbejdere, der nu skal flytte arbejdsplads for fjerde gang.
Med flytningen kan afdelingerne igen samles under det samme tag, og huset er dimensioneret til en fortsat vækst. Et af vores fokusområder er undervisning og efteruddannelse for at forbedre kundeoplevelsen. Vi samler vores nuværende kursusvirksomhed, og etablerer i Bagsværd et uddannelsesakademi for taxichauffører."
Startede i beskedne lokaler i tagetagen på Lyngby Torv 15
Det nuværende Dantaxi blev til efter en sammenlægning i 2017, hvor TaxiNord skiftede navn til Dantaxi. Taxinord blev grundlagt i 1937 under navnet Lyngby Taxa. Det første domicil lå i beskedne lokaler i tagetagen på Lyngby Torv nr. 15, og Lyngby Taxa rådede fra starten blot over en håndfuld vogne. I 1982 flyttede Lyngby-Holte Taxi, som havde været selskabets navn siden 1974, til Kongevejen i Virum. Den nuværende lokalitet er Kongevejen 135, der har været hovedsæde de seneste 12 år.
Om Dantaxi
- Danmarks største taxiselskab og, siden 2017, det største taxiselskab i Storkøbenhavn.
- På landsplan er cirka 1.900 taxier (heraf kører 150 på el) tilsluttet Dantaxi.
- Foruden hovedsædet har Dantaxi også administration i Aalborg.
- Selskabet udfører taxikørsel i 61 af Danmarks 98 kommuner.
Nøgleord
Kontakter
Presseafdeling kan kontaktes direkte på
Tlf:+45 28 40 51 48presse@dantaxi.dkRasmus KrochinKommunikationschef
Tlf:+45 45 95 44 57rs@dantaxi.dkCarsten AastrupCEO
Tlf:+45 45 95 44 50ca@dantaxi.dkBilleder







Information om Dantaxi 4x48 A/S
Følg pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S
Bornholms lokale taxiselskab sætter alle sejl til under Folkemødet11.6.2025 10:50:11 CEST | Pressemeddelelse
Bornholms eneste taxiselskab, Dantaxi, opruster markant i forbindelse med årets Folkemøde. Ud over den faste, lokale vognpark sender selskabet hele 31 taxier fra Sjælland til Bornholm – det højeste antal nogensinde. Det sker for at sikre, at både øboere og de mange tusinde besøgende kan komme effektivt rundt på øen under Folkemødet.
Uber acquires Dantaxi from Triton to create the leading mobility platform in Denmark28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Acquisition unites Denmark’s most popular taxi company with global ride-hailing leader, expanding Uber’s reach to 75 out of 98 municipalities.
Uber køber Dantaxi fra Triton og styrker taxatilbuddet i hele Danmark28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uber køber Dantaxi fra Triton og styrker taxatilbuddet i hele Danmark
New Code of Conduct sets Safety Standards for 2.600 Danish taxis12.12.2024 13:18:25 CET | Press release
Visitors to Danish cities such as Aalborg, Aarhus, Copenhagen, Esbjerg, and Odense are encouraged to look for the Safe Taxi sticker on the side windows of taxis. This sticker indicates that the taxi is part of the new Code of Conduct introduced by the taxi industry, which aims to enhance passenger safety and trust.
Danmarks største taxiselskab er tilsluttet tryg.taxi28.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt landsdækkende initiativ skal øge passagertrygheden i taxierne: Alle Dantaxi’s cirka 1.900 taxier fordelt over hele landet er med fra start, når taxibranchen, op til årets julefrokostsæson, lancerer et nyt landsdækkende tryghedskodeks kaldet tryg.taxi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum