Det selvbetjente bibliotek åbner igen

Det er nu godt en måned siden, at bibliotekerne i Næstved Kommune åbnede op for aflevering og udlån efter Corona-krisen. Siden har rigtig mange borgere efterspurgt den selvbetjente åbningstid, hvor de kan afhente reserverede materialer samt aflevere uden for åbningstiden.
Det har heldigvis været en meget vellykket delvis åbning af bibliotekerne, hvor borgere og medarbejdere har været gode til af overholde hygiejne-forholdsreglerne, så det er nu blevet muligt ansvarligt at tage næste skridt i genåbningen. Derfor bliver der nu åbnet op for det selvbetjente bibliotek, dog med en uges mellemrum.
Indtil videre vil åbningstiderne for det selvbetjente bibliotek på alle bibliotekerne være mandag til torsdag fra kl. 8.00-20.00 og fredag til søndag fra kl. 8.00-17.00.
Legetøj kan igen bruges
For børnefamilierne er der igen åbent for brug af legetøj og andet på bibliotekerne fra mandag den 29. juni.
Begrænset brug af pc’er og kopimaskiner
Selvom der er stor efterspørgsel på brugen af bibliotekets pc’er, er det i henhold til Regeringens retningslinjer, stadig ikke muligt at anvende bibliotekernes computere, heller ikke i den selvbetjente åbningstid. Det er dog muligt at tage sin egen bærbare tablet/smartphone eller computer med og anvende den - også til at printe på bibliotekernes printere. Og det er også muligt at sidde og læse aviser og tidsskrifter.
Vi holder stadig afstand og spritter af
For at tage hensyn til borgerne og personalets sikkerhed, er det naturligvis vigtigt, at alle på bibliotekerne fortsat overholder forholdsreglerne og sørger for at holde afstand, spritte af m.m., både i den betjente og selvbetjente åbningstid.
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Tryghed på papir - Sådan hjælper du dine kære7.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan du bedst hjælpe dine kære, hvis de har svært ved det digitale? Det kan du høre meget mere om, når Borgervejledningen inviterer til en informativ aften på Næstved Bibliotek tirsdag den 27. maj kl. 19.00-21.00.
Lille Tut på eventyr5.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er historier, sang og musik for de mindste børn, når teaterkoncerten ”Lille Tut på eventyr” gæster Næstved Bibliotek. Det sker lørdag den 24. maj kl. 11.00-12.00.
Foredrag om børns mistrivsel28.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 14. maj kl. 19:00-20:30 på Næstved Bibliotek kan du få gode råd til at opdage, håndtere og forebygge mistrivsel hos dit barn, når psykolog og forfatter Ulla Dyrløv tager afsæt i sin nye bog ‘Spot mistrivsel – en guide til forældre.’
It-kriminalitet og sikker færden på nettet25.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Lokalpoliti fortæller, hvordan du passer på dig selv og dine nærmeste, når I færdes digitalt. Det sker ved et foredrag på Næstved Bibliotek fredag den 16. maj kl. 15.30-16.30.
Forårsbyttemarked på Næstved Bibliotek22.4.2025 11:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 26. april kl. 10:00 - 14:00 afholder de frivillige fra Byttemarked Næstved årets første byttemarked i Salen på Næstved Bibliotek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum