Daka Denmarks indkøbselev vinder DI Horsens Lærlingepris 2020

Hedensted Kommunes borgmester Kasper Glyngø overrakte prisen til Sarah 18. juni hos Daka Denmark, hvor både kollegager, Sarahs chef Henrik Persen og DI Horsens formand Johannes Saugbjerg, var til stede.
Daka Denmark producerer en lang række serviceydelser til landbrugssektoren og fødevareindustrien, og virksomheden er vant til at uddanne lærlinge, der primært udfører manuelt arbejde. Sarah er den første indkøbselev på kontoret, hvor hun har været med til at integrere nye it-systemer, der samler virksomhedens arbejdsprocesser.
- Det er fantastisk, at Sarah vinder DI Horsens Lærlingepris 2020. Ud over at hun har udført et anerkendelsesværdigt stykke arbejde, så er hun også en rollemodel for mange unge mennesker i området, der overvejer en erhvervsuddannelse, men ikke nødvendigvis passer ind på et værksted, siger Johannes Saugbjerg.
Efter Sarah afsluttede sin elevuddannelse i efteråret 2019 blev hun tilbudt en projektansættelse hos Daka Denmark som Category Assistent til udgangen december 2020.
- Jeg glemte flere gange, at Sarah var elev. Hun påtog sig opgaver, der lå udover hvad man kan forvente af en elev. Det er fuldt ud hendes egen fortjeneste, at hun har fået tildelt ansvar og bevist, at hun kan leve op til det. Hun har udvist et kæmpe engagement, siger Henrik Persen, indkøbschef Daka Denmark A/S.
DI Horsens omfatter kommunerne Horsens, Hedensted, Odder og Samsø, hvor der er et stort behov for flere faglærte. Ifølge trepartsaftalen fra 2016 skal mindst 30 pct. af de unge i 9. eller 10. klasse i 2025 have taget en erhvervsuddannelse. For unge i Hedensted Kommune var det i 2019 29 pct., som valgte en erhvervsuddannelse.
- Vores område har brug for de unge, der tager en erhvervsuddannelse. Virksomhederne står klar til at oprette praktikpladser til elever og job efter endt uddannelse. Derfor har vi brug for unge som Sarah, der vælger en erhvervsuddannelse, siger Johannes Saugbjerg.
Fakta om lærlingeprisen
DI Horsens’ Lærlingepris uddeles hvert år til en elev eller lærling, som i ekstraordinær grad har udmærket sig fagligt og/eller kollegialt.
Årets vinder bliver fundet blandt DI’s 367 medlemsvirksomheder i DI Horsens
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent i DI Lars Magnus Christensen, tlf. 4127 2838, lmlc@di.dk eller presserådgiver Ditte Rieland, tlf. 2246 7822, dirh@di.dk
Billeder
Information om DI Sydøstjylland
For yderligere information om DI Horsens:
Chefkonsulent Lars Magnus Lund Christensen
Mail: lmlc@di.dk
Tlf. 3377 3087
Mobil: 4127 2838
Koordinator Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf. 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Sydøstjylland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på flere skoler i Sydøstjylland. Men hvis det skal lykkes Horsens, Hedensted og Odder allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Sydøstjylland
Erhvervsvenligheden både falder og stiger i Sydøstjylland4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år falder erhvervsvenligheden i Hedensted, mens den stiger i Horsens. Odder er stadig mest erhvervsvenlig i Sydøstjylland, men også her falder erhvervsvenligheden, viser Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Der er brug for at smøge ærmerne op på flere områder, lyder det fra DI Sydøstjylland og de lokale virksomheder
Odder er Danmarks bedste til sagsbehandling2.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uanset om det er byggetilladelser eller sygedagpenge, så er de lokale virksomheders tilfredshed med Odder Kommunes sagsbehandling den højeste i hele Danmark. Ventetiden på en byggetilladelse er ligeledes Danmarks korteste. Derfor kårer Dansk Industri i en ny måling Odder som Danmarksmester i sagsbehandling.
Ny repræsentant til DI Sydøstjyllands bestyrelse10.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lokale virksomhedsledere er blevet genvalgt, og en ny repræsentant for rådgiverbranchen er blevet en del af DI Sydøstjyllands bestyrelse. Vola-direktør Johannes Saugbjerg blev både genvalgt til bestyrelsen og til at stå i spidsen for DI Sydøstjyllands mere end 600 medlemsvirksomheder
Arezoo og Thorbjørn er årets lærlinge i Sydøstjylland10.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De er meget forskellige, men begge dygtige, engagerede i deres fag, gode kollegaer og altid i godt humør. Det var umuligt at pege på kun én vinder, og derfor modtager hele to lærlinge i år DI Sydøstjyllands Lærlingepris 2024
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum