Ny kampagne vil hylde de lokale lærere: Sig tak til en lærer, der gør en forskel for børnene i Norddjurs Kommune

Vi kender dem alle: Den lærer, der gjorde indtryk i skolen. Den lærer, der hjalp dig med at forstå den ligning, der ikke ville løses. Og den lærer, der ikke gav op på dine vegne, da dansktimerne blev svære.
Nu sætter professionshøjskolen VIA University College fokus på lærerne i alle Region Midtjyllands 19 kommuner, som hver dag gør skolen til noget særligt for børnene.
”Lærerne i den danske skole løser en utrolig vigtig opgave, når kommende generationer skal dannes og uddannes. Vi vil gerne sige tak til de mange lokale lærere, der hver dag gør en forskel for børnene i vores skoler. Det fortjener de,” siger Henrik Lundsted Nielsen, der er uddannelsesleder for VIAs læreruddannelse i Randers, som blandt andet leverer nyuddannede lærere til Norddjurs Kommune.
Han opfordrer alle borgere i Norddjurs Kommune til at indstille en lærer, som de enten kender eller selv har haft, til en personlig takkehilsen på hjemmesiden www.via.dk/taklærer. Herefter vil VIA sørge for at sende blomster og et takkekort med en personlig hilsen til tilfældigt udvalgte lærere fra alle regionens kommuner.
”Mange kan sikkert huske en lærer, der gjorde skolegangen til noget særligt. Enten fordi han eller hun var en dygtig formidler og underviser, eller måske havde et særligt blik for de svage elever, og evnede at motivere alle i klassen. Det er det, vi ønsker at sætte fokus på ved at bede borgerne i Norddjurs Kommune indstille deres lokale favoritlærer – og det samme i resten af regionens 19 kommuner,” forklarer Henrik Lundsted Nielsen.
Behov for flere dygtige lærere
Ifølge en analyse foretaget af COWI for Region Midtjylland kan kommunerne i store dele af regionen få svært ved at tiltrække og fastholde uddannede lærere i fremtiden. Og det får i værste fald betydning for fagligheden, hvis man skal tro den lokale uddannelsesleder.
”Vi ved, at veluddannede lærere er en vigtig forudsætning for at lykkes med læringen i skolen. Men samtidig kigger vi ind i en fremtid, hvor vi kan møde udfordringer med at tiltrække dygtige lærere til Norddjurs Kommune. Derfor håber vi naturligvis, at kampagnen også kan inspirere de unge til at overveje læreruddannelsen. For det er en fantastisk meningsfuld uddannelse, og der er i dén grad brug for flere dygtige lærere,” siger Henrik Lundsted Nielsen.
Du kan indstille en lærer fra Norddjurs Kommune frem til 6. juli. Enten din egen nuværende eller tidligere lærer, dine børns lærer eller bare en lærer, du kender, og som du synes gør en særlig indsats. Måske er det netop din lærer, der ender med at få en af de mange personlige blomsterhilsner, som VIA sender ud.
Der er sidste ansøgningsfrist for at søge ind på en af regionens læreruddannelser i Randers, Silkeborg, Nørre Nissum, Holstebro, Skive og Aarhus den 5. juli kl. 12.00.
Kontaktoplysninger:
Henrik Lundsted Nielsen, uddannelsesleder VIA Læreruddannelsen i Skive, Nørre Nissum, Holstebro og Randers
T: +45 87 55 32 08
E: hlni@via.dk
Hanne Duus, journalist
T: +45 87 55 14 10
hd@via.dk
Billeder
Links
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum