Dansk minkfarm ramt af Covid-19: Dyreværnsorganisation kræver permanent nedlukning

I sidste uge kom det frem, at en person med tilknytning til en minkfarm i Vendsyssel var testet positiv for Covid-19, og at Fødevarestyrelsen derfor havde valgt at undersøge farmen for coronasmitte. Nu er det netop blevet bekræftet, at minkene på farmen er smittet med corona, og at den smittede minkbesætning skal aflives.
Det er ikke første gang, at minkfarme er ramt af coronasmitte. Siden april er der konstateret Covid-19 blandt mink på i alt tretten hollandske minkfarme. Den hollandske regering beordrede derfor i forrige uge tusindvis af mink aflivet.
Eksperter påpeger, at inficerede farme kan fungere som reservoirer for viruset og holde det i cirkulation i lang tid. To hollandske medarbejdere på minkfarme er blevet testet positiv, og den hollandske minister for landbrug har udtalt, at det er ekstremt sandsynligt, at smitten er overført fra mink. Det fik dyreværnsorganisationer i hele verden, heriblandt den danske dyreværnsforening Anima til at kræve et forbud mod minkfarme.
Dyreværnsorganisation kræver totalforbud
Nu hvor der også er konstateret coronasmitte på en dansk minkfarm, gentager organisationen sin opfordring til en permanent nedlukning.
“På danske minkfarme lever tusindvis af mink i små bure under uhygiejniske, stressende og unaturlige forhold. Ud over den grusomme behandling af dyrene er risikoen for spredning af zoonotiske sygdomme, og for at minkfarme fungerer som reservoirer for coronavirus, endnu en virkelig god grund til at lukke pelsfarme i Danmark – såvel som alle andre pelsproducerende lande - permanent”, siger Joh Vinding, direktør for Anima.
Pelsbranchen oplever i disse år en stærk økonomisk krise. Samtidig har stadig flere lande udfaset industrien helt af hensyn til dyrevelfærd. Det gælder bl.a. vores naboer i Norge og Tyskland. Derfor vil en lukning af minkfarmene ikke ligefrem udgøre et tab, mener Anima:
“Der er ingen tvivl om at fremtiden er pelsfri, og derfor er det kun et spørgsmål om tid, før minkfarmene lukker, frivilligt eller ej. Derfor bør man fra politisk hold forbyde pelsavl i stedet for at trække pinen ud ved at holde hånden under et døende erhverv”, udtaler Joh Vinding, direktør for Anima.
Baggrund
Covid-19 er ikke den første sygdom, som rammer danske minkavlere. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA findes MRSA blandt mink, og det er derfor en risikofaktor at arbejde på en minkfarm eller være i husstand med én, der gør.
Ifølge DTU var ⅓ af danske minkfarme inficeret med MRSA i 2018.
I Europa har femten lande indført forbud mod al pelsdyravl, herunder Norge, Belgien, England og Holland (med udfasning frem mod 2024): https://www.furfreealliance.com/fur-bans/
I Danmark er ræve- og mårhundefarme forbudt, ligesom det er forbudt at handle med hunde- og kattepels.
Nøgleord
Kontakter
Joh VindingDirektør
Tlf:61 71 07 38jv@anima.dkBilleder
Information om Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Dyreværnsorganisationer afleverer 300.000 underskrifter til islandsk minister: Luk blodfarmene!20.10.2025 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag afleverer syv dyreværnsorganisationer 300.000 underskrifter til den islandske industriminister. Organisationerne kræver, at Island lukker sine berygtede blodfarme, hvor drægtige hopper tappes for store mængder blod. Afleveringen sker netop som medicinalvirksomheden Ísteka skal til at søge om fornyelse af sin tilladelse til at bruge hesteblodet.
Polen stemmer for at forbyde pelsavl17.10.2025 15:30:48 CEST | Pressemeddelelse
I dag har det polske parlament stemt for et forbud mod pelsavl. Den nye lov, som vil udfase landets mink- og rævefarme, fik opbakning fra et overbevisende flertal. Dyreværnsorganisationen Anima jubler over forbuddet, der er et vink med en vognstang til danske politikere, som måske har været misinformerede i spørgsmålet.
25 organisationer i fælles opråb: Ingen dispensation til dårlig dyrevelfærd9.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen arbejder målrettet for, at danske minkavlere kan få dispensation til at fortsætte produktionen på trods af, at mink er kommet på EU’s liste over invasive arter. Det møder nu hård kritik fra 25 organisationer, der i et brev til EU-Kommissionen opfordrer til, at Danmark får afslag på ansøgningen.
Endelig retfærdighed for dyrene: Anima jubler over planer om markant strafskærpelse10.9.2025 10:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop meldt ud, at den nu vil skrive grov dyremishandling ind i straffeloven med en strafferamme på op til seks års fængsel. Det vækker stor glæde i dyreværnsorganisationen Anima, som i flere år har kæmpet for netop dette. Der er tale om et skelsættende løft af dyrenes status i retssystemet, lyder det fra organisationen.
Ingen straf trods rædsler på minkfarm: 34 skadede dyr aflivet1.9.2025 15:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister kaldte i samråd billeder af skambidte mink ubehagelige at kigge på. Men en netop offentliggjort afgørelse fra politiet har frikendt avlerne ved ikke at rejse sigtelse i sagen. Dermed er det klart, at voldsomme skader og syge dyr accepteres på de genåbnede danske minkfarme. Politikere og dyrevenner raser over, at regeringen ikke griber ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum