Nyt udspil skal få landdistrikterne gennem krisen
17.6.2020 09:00:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Tusindvis af danskere har de seneste måneder mistet deres job eller er hjemsendt på lønkompensation. Aldrig før er det danske arbejdsmarked blevet ramt så hårdt, så hurtigt. Særligt hoteller og restauranter er udfordrede. På længere sigt viser erfaringerne fra finanskrisen, at ledigheden vil ramme skævt og især gå ud over landdistrikterne, hvor tabte arbejdspladser har flere negative følgevirkninger, hvis der ikke investeres.
Derfor har Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer lanceret udspillet ’Genstart Danmark’ med 29 konkrete forslag til, hvordan der kan skabes mere vækst og flere arbejdspladser på landet.
- Vi ser ind i en krise som vi frygter, kan blive lang og hård for landdistrikterne med erfaringerne fra finanskrisen i frisk erindring. Disse erfaringer må vi ikke glemme i de kommende års genopretningspolitik, hvor der er behov for handling for at gøre det muligt for flere mennesker at få en hverdag på landet til at fungere med infrastruktur og arbejdspladser. Derfor har vi fremsat en række forslag, der skal hjælpe Produktionsdanmark fra endnu en langvarig krise, siger Anne Arhnung, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.
Grønne investeringer som løftestang
Det bliver i de kommende år særlig vigtigt, at der fra regeringens side gives incitamenter til at foretage grønne investeringer. For særligt fødevareerhvervet, turismen og produktionsvirksomheder er fundamentet, når landdistrikternes styrke skal cementeres.
- Vi står med en enestående mulighed for at udvikle et nyt grønt arbejdsmarked med tilsvarende nye arbejdspladser, der kan komme hele landet til gode - ikke mindst landdistrikterne. Politisk skal man derfor understøtte og accelerere de vækstpotentialer, der kan opstå i krisens kølvand. Det vil vi med dette udspil minde politikerne om, når de skal drøfte økonomiske genopretningsplaner, finansloven for 2021 og regeringens udspil for landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
I det fælles udspil er der forslag inden for bl.a. grøn omstilling, uddannelse og beskæftigelse, infrastruktur, konkurrenceevne samt oplevelsesøkomien.
2030-plan for landdistrikterne
Med udgangspunkt i landdistrikternes kritiske udvikling efter finanskrisen er der også behov for, at der tænkes langsigtet og bliver sat ambitiøse og forpligtende mål for udviklingen i landdistrikterne i de kommende år. Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer, at der udarbejdes en ambitiøs plan for landdistrikterne, som indeholder tre overordnede mål for den økonomiske udvikling i 2030:
- Minimum 5 pct. flere private arbejdspladser i land- og yderkommunerne i 2030, så den private beskæftigelse styrkes med henved 30.000 flere job.
- Minimum samme BNP-vækst som resten af landet frem mod 2030.
- Ledigheden i land- og yderkommunerne skal falde til niveauet umiddelbart før coronakrisen.
For at sikre indfrielsen af 2030-planens mål foreslår organisationerne, at regeringen nedsætter et vækstteam for landdistrikterne, som skal kulegrave de eksisterende rammer for erhvervslivet i landdistrikterne og komme med målrettede forslag til, hvordan de forbedres.
Læs hele udspillet her
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
SF vil løfte landdistrikterne med nyt udspil: Ros fra Landdistrikternes Fællesråd4.3.2026 15:01:49 CET | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser SF’s nye landdistriktsudspil for at dreje på nogle vigtige håndtag og fremhæver udspillets initiativer for at fremme bosætning og landsbyfornyelse, grønne renoveringer og styrkelse af landsbyskoler og daginstitutioner.
Nyt S-forslag om boliglån i landdistrikterne får opbakning af Landdistrikternes Fællesråd1.3.2026 13:14:10 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil forbedre adgangen til boligfinansiering i landdistrikterne ved at styrke ordningen for statsgaranti på boliglån og skærpe tilsynet med bankernes udlån. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
