Ishøj hyldede idræts- og fritidslivet ved pokalfest
Grundet situationen med Covid-19 har det ikke været muligt at samles i Ishøj Idræts & Fritidscenter og afholde den 25. pokalfest på sædvanligvis. Det til trods har der alligevel været afholdt pokalfest - dog under andre rammer.
De fire hovedpriser blev uddelt af borgmester Ole Bjørstorp og formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Sengül Deniz. Uddelingen skete enten på modtagernes privatadresse, hvor de blev overrasket og hyldet, eller ved Ishøj Idræts & Fritidscenter, hvor der også blev uddelt priser.
På den måde har det været muligt at hylde de mange lokale idrætsudøvere, der har været på medaljeskamlerne i 2019 samt hylde hovedprismodtagerne.
TV-Ishøj fulgte alle overrækkelser, så det nu er muligt at se pokalfesten på Ishøj Kommunes Facebook-side.
God og inspirerende træning
Ungelederprisen 2020 gik til Mikkel Howard, Jonas Brinkkjær Iven og Mille Andersen fra Ishøj Gymnastikforening.
Mille, Mikkel og Jonas modtager denne pris for deres store indsats på gymnastikholdet Team Skyhigh.
De har formået at skabe et rigtig godt hold, hvor gymnasterne både får god og inspirerende træning, men også et stærkt fællesskab, og de er samtidig stærke rollemodeller for de yngre.
Træder til, når opgaver skal løses
Foreningslederprisen 2020 gik til Bo Schou-Madsen fra Ishøj Seniorværksted.
Bo er en vigtig brik i Ishøj Seniorværksted, hvor han både deltager i bestyrelsesarbejdet og træder til, når opgaver skal løses.
Han har været med til at opbygget værkstedet med træarbejde – og er også at finde på cykelholdet ”Team Ishøj”.
Viljestyrke og engagement
Idrætslederprisen 2020 gik til Mette Sørensen fra Ishøj Gymnastikforening.
Mette har en lang historik som bestyrelsesmedlem i Ishøj Gymnastikforening og er derudover også instruktør. Med Mettes viljestyrke og engagement er hun et stort aktiv for foreningen.
Håndbold og inkluderende fællesskab
Initiativprisen 2020 gik til Ishøj Håndbold Forening.
Ishøj Håndbold Forening modtager prisen for deres store indsats med at etablere et håndboldhold for børn med funktionsnedsættelse.
Det er en svær opgave, men foreningen er lykkedes med det og har stor tilslutning til holdet.
Det handler om håndbold, men det handler lige så meget om det inkluderende fællesskab, som bliver skabt.
Erindringsgaver blev uddelt
Ud over de fire priser blev der uddelt erindringsgaver til de aktive, som i årets løb har opnået flotte resultater.
De blev uddelt ved et lille arrangement i Ishøj Idræts & Fritidscenter, hvor borgmester Ole Bjørstop uddelte erindringsgaverne til repræsentanter fra foreningerne, som ville viderebringe en hilsen samt erindringsgave til modtagerne.
Der blev uddelt 88 erindringsgaver til aktive fra Ishøj Karate Klub, Ishøj Cricket Club, Ishøj Volley og Beachvolley Klub, Ishøj Tennis Klub, Ishøj Sportsfiskerklub, Ishøj Sportsrideklub, Billard Klubben Ishøj, Frømandsklubben Nikon samt til Kim Kildegaard Isherwood.
Som noget nyt i år var erindringsgaven købt lokalt og indeholdt både et gavekort til Kulturium Ishøj og Ishøj Bycenter samt et diplom og chokolade.
Kontakter
Malene Rasmussen, fritids- og foreningskonsulent i Ishøj Kommune: 43 57 71 21 & mrasm@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ishøjs nye smukke børneteaterhus indvies til september30.6.2025 13:47:15 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor donation fra A.P. Møller Fonden er en teaterdrøm blevet til virkelighed for Ishøj Teater. Den gamle teaterbygning fra 1972 var nedslidt. I stedet er der nu opført en arkitektonisk perle, som giver helt nye muligheder for kunstnerisk udfoldelse
Ny buslinje forbinder Ishøj og Hedehusene18.6.2025 16:14:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune styrker nu den kollektive trafik med en ny buslinje, der skal betjene landsbyerne i de to kommuner
Ishøj Kommune sikrer oplevelser i gamle bygninger ved Thorsbro Vandværk16.6.2025 13:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Vi vil bringe liv i de smukke fredede bygninger og skabe et nyt centrum for oplevelser i det vestlige Ishøj for borgere og besøgende, lyder det fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen efter nyheden om, at Ishøj Kommune har købt en del af det tidligere Thorsbro Vandværk af HOFOR
Vibeholmskolen med i landsdækkende forsøg med gratis skolemad28.5.2025 15:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med 191 skoler over hele landet er Vibeholmskolen i Ishøj Kommune blevet udtrukket til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor skolens udskolingselever bliver tilbudt gratis frokost
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum