
Få is på: Sådan laver du sommerens søde fristelser

Sommeren står for døren, og fortsætter de gode takter fra foråret, så bliver det en varm og solrig omgang. Det har danskerne heldigvis svar for. Ifølge Danmarks Statisk har danskerne siden 2010 øget deres udgifter til is med 10 procent, sådan at hver husstand i gennemsnit bruger 758 kroner om året på is.
Hjemmelavet is er dog et godt alternativ, og en undersøgelse på vegne af Coop i 2019 viste, at knap hver fjerde dansker har begivet sig ud i selv at lave is inden for det seneste år.
– Det fantastiske ved hjemmelavet is er selvfølgelig glæden ved, at selvgjort er velgjort, samt muligheden for at designe isen med netop den smag og de ingredienser, som giver det største smil hos dig – eller simpelthen bare eksperimentere med de råvarer, som er i sæson, siger Carmen Gesto, dessertkok og produktekspert hos Bagetid.dk.
Is er billigt og sjovt
Med hjemmelavede is er smagen ikke den eneste gode grund til at tage skridtet, og lave dem selv. Har du en grundopskrift på isen, er det let at eksperimentere i alle retninger, når det kommer til smagsgivere. Det gør pindeis til en oplagt mulighed for at tage børnene med i køkkenet og give fantasien frie tøjler.
– Børn synes ispinde er sjove, der er smag, det er sødt, og det er en velkendt form med træpinden. Og så arbejder børn mere impulsivt. I stedet for bare at følge en opskrift, så smider de måske dét i blandingen, som de tror på; og så kan det godt være, at Nutella og rabarber er en dårlig ide, men hvad nu, hvis det ikke er, siger Carmen Gesto.
Kom i gang med ispinden
Har du først styr på is-delen, så skal der ikke meget mere til, før du er i gang som ispindemager. Carmen Gesto giver her sin tretrinsraket til gode pindeis hele sommeren:
1. Nutella og bacon i flødeisen: Pisk to dele fløde til flødeskum og bland med kornene fra en vaniljestang; vend derefter massen med én del kondenseret mælk. Så kan dejen blandes med syltetøj, nutella, baconstykker eller hvad du har lyst til. Det færdigblandede produkt hældes derefter i silikoneforme og fryses natten over.
2. Sodavand og kaffe smager og føles forskelligt: En hvilken som helst saft, juice eller sodavand kan hældes i silikoneformen og fryses med en pind. Ikke så meget hokus-pokus, men for at undgå krystallisering under indfrysning og at isen bare drypper, når den smelter, er en smule glukose i grundvæsken et godt tip.
3. Dyp og dekorer: Chokoladeovertræk er en klassiker på pindeis, men kræver lidt hurtige hænder. Smelt derfor chokoladen i et vandbad på forhånd og bland lidt kokosolie i, hvilket gør chokoladen lind og hjælper den til at klæbe på isen. Hæld chokoladen på et højt glas eller kande og dyp pindisene ned, dryp af og placer dem på et skærebræt. Herefter kan isene pyntes med krymmel, lakridspulver eller noget helt tredje og fryses, indtil de skal nydes.
Nøgleord
Kontakter
Carmen Gesto
Kok og produktansvarlig, Bagetid.dk
(+45) 61 69 68 21
cg@gbonline.dk
Billeder




Links
Information om Bagetid ApS

Bagetid.dk er Danmarks største webshop og bage- og dessertunivers med flere end 3.000 bageartikler, ingredienser og opskrifter. Bagetid har tilknyttet en af landets bedste kageeksperter, Carmen Gesto, til at udvælge produkter, vejlede og inspirere. Læs mere og bliv inspireret på Bagetid.dk
Følg pressemeddelelser fra Bagetid ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bagetid ApS
Bageekspert guider: Sådan bager du den perfekte fastelavnsbolle4.2.2020 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fastelavn er for mange danskerne lig med ballade, udklædning og selvfølgelig de traditionelle fastelavnsboller. Vil du lykkes med de syndige fyldte boller, så guider bageeksperten til perfekt bagværk.
Juletid er bagetid: Sådan byder du gæsterne på glutenfri lækkerier17.12.2019 06:13:00 CET | Pressemeddelelse
Julens bagværk er lig med brunkager, pebernødder og andre søde glæder. Men med glutenintolerance i stigning, er behovet for glutenfri alternativer stort. Kendt bagemester guider til glutenfri jul.
Bagedysten får danskerne til at bage: Kom i gang med det rigtige udstyr18.11.2019 06:09:00 CET | Pressemeddelelse
Den store bagedyst har fået danskerne i køkkenet for at bage kager og bagværk ud over det sædvanlige. Men hvilke redskaber er need to have eller blot nice to have, det giver kageekspert sin bedste udstyrstips til.
Skab god familietid: Træk vejret og tag børnene med i køkkenet18.10.2019 10:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være stressende at have børn med i køkkenet, men det er samtidig en oplagt mulighed for at skabe god familietid. Få en af Danmarks bedste kagebageres råd til, hvordan du får succes med ungerne og kagedejen.
Danskerne laver flødeboller som aldrig før: Sådan kommer du i gang12.10.2019 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
De bageglade danskere har fået en ny hobby i det søde køkken, nemlig flødeboller. Flødebollemester guider dig til at lave de bedste flødeboller – og modsat manges opfattelse er det slet ikke så svært.