
Bageekspert guider: Sådan bager du den perfekte fastelavnsbolle

Traditionen for fastelavnsfejringen strækker sig mange hundrede år tilbage, men i bund og grund er det en undskyldning for at spise alt det fede og syndige, inden fasten står for døren.
Derfor har det med årene også udviklet sig til, at det er fastelavnsbollen, det klassiske fede og søde bagværk, der følger med dagen, som mange danskere forbinder med fastelavn.
– Fastelavnsbollen findes i rigtig mange afskygninger med gærdej eller wienerbrød og med syltetøj, creme eller remonce som indhold, men i sin grundform er der tale om en bolle med fyld – udfordringen ved dette stykke bagværk er at holde fyldet på sin plads inde i bollen, fortæller kok og bageekspert Carmen Gesto fra Bagetid.dk.
Sådan bliver du bolleekspert
Ifølge Carmen Gesto er fastelavnsboller er ikke svære at lykkes med, men som alt andet i køkkenet er der nogle opmærksomhedspunkter, som man kommer langt med.
Hun giver fire gode råd til danskerne, som gerne vil forsøde februar med perfekte gammeldags fastelavnsboller i gærdej, som ikke lækker alt det gode fyld.
Overælt ikke dejen. Lad dejen forblive klistret, og ælt den ikke for længe. Hvis den overæltes bliver krummen for sej, og risikoen for, at fyldet løber ud af bollen, stiger. Lad også gerne dejen hvile i køleskabet en halv time, så bliver den lettere at forme, når den rulles ud.
Brug masser af mel. Når dejen skal rulles ud, så skal det være jævnt i lige under en halv centimeters tykkelse, og så skal der godt med mel på bordpladen, så dejen ikke klistrer sig fast til underlaget. Sidder den først fast, er du garanteret huller, hvor fyldet kan løbe ud.
Overfyld aldrig din bolle. Når dejen er rullet, den slipper bordet, og du har skåret den ud i ensartede størrelse kvadrater, så er det vigtigt ikke at overfylde bollen. Afhængigt af hvor store boller der laves, så er en god tommelfingerregel, at fyldet svarer til en god teske eller lille spiseske i midten af kvadratet.
Luk alle huller. Sidste skridt er lukningen af bollen; alle hjørner af dejen samles på midten over fyldet, kanterne trykkes grundigt sammen, og bollen lægges på bagepladen med lukningen nedad. Herfra er det bag, køl og nyd dit bagværk!
Nøgleord
Kontakter
Carmen Gesto
Kok og produktansvarlig, Bagetid.dk
(+45) 61 69 68 21
cg@gbonline.dk
Billeder


Links
Information om Bagetid ApS

Bagetid.dk er Danmarks største webshop og bageunivers med flere end 3.000 bageartikler, ingredienser og opskrifter. Bagetid har tilknyttet en af landets bedste kageeksperter, Carmen Gesto, til at udvælge produkter, vejlede og inspirere. Læs mere og bliv inspireret på Bagetid.dk
Følg pressemeddelelser fra Bagetid ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bagetid ApS
Få is på: Sådan laver du sommerens søde fristelser23.6.2020 06:26:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er en is-elskende nation, og ikke mindst når det kommer til de hjemmelavede af slagsen. Dessertmester guider dig i gang med de bedste begyndertricks til de hjemmelavede sommerfristelser.
Juletid er bagetid: Sådan byder du gæsterne på glutenfri lækkerier17.12.2019 06:13:00 CET | Pressemeddelelse
Julens bagværk er lig med brunkager, pebernødder og andre søde glæder. Men med glutenintolerance i stigning, er behovet for glutenfri alternativer stort. Kendt bagemester guider til glutenfri jul.
Bagedysten får danskerne til at bage: Kom i gang med det rigtige udstyr18.11.2019 06:09:00 CET | Pressemeddelelse
Den store bagedyst har fået danskerne i køkkenet for at bage kager og bagværk ud over det sædvanlige. Men hvilke redskaber er need to have eller blot nice to have, det giver kageekspert sin bedste udstyrstips til.
Skab god familietid: Træk vejret og tag børnene med i køkkenet18.10.2019 10:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være stressende at have børn med i køkkenet, men det er samtidig en oplagt mulighed for at skabe god familietid. Få en af Danmarks bedste kagebageres råd til, hvordan du får succes med ungerne og kagedejen.
Danskerne laver flødeboller som aldrig før: Sådan kommer du i gang12.10.2019 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
De bageglade danskere har fået en ny hobby i det søde køkken, nemlig flødeboller. Flødebollemester guider dig til at lave de bedste flødeboller – og modsat manges opfattelse er det slet ikke så svært.