Ishøj Svømmehal skal igennem sommer-renovering
I de kommende måneder vil Ishøj Svømmehal gennemgå en renovering, som vil give svømmehallen et ansigtsløft og brugerne en langt bedre oplevelse på den anden side af sommerferien.
”Vi har måttet holde svømmehallen lukket i de seneste måneder på grund af corona-nedlukningen og har valgt at udnytte tiden til at iværksætte en række renoveringer. Det drejer sig både om planlagte renoveringer, men også en del fremtidige projekter, som vi har rykket frem for at udnytte lukningen bedst muligt,” siger Peter Sandberg Larsen, der er driftsleder i Center for Ejendomme og Byggesager i Ishøj Kommune.
Håndværker er i gang
Arbejdet med renoveringen er allerede indledt og forventes afsluttet den 1. august 2020.
Det betyder, at svømmerne i Ishøj må væbne sig med tålmodighed hen over sommerferien, indtil svømmehallen slår dørene op igen.
I mellemtiden vil håndværkere være i gang med at give svømmehallen:
• Et nyt dampbad ved varmtvandsbassinet
• En ny infrarød sauna ved varmtvandsbassinet
• En ny handicaplift, som både kan benyttes i varmtvands- og 50 meter-bassinet
• En modernisering af de eksisterende saunaer i dame- og herreomklædningen
• Nyt ventilationsanlæg til dame- og herreomklædning samt kondirum
• Nyt CTS-system, som giver mulighed for intelligent styring af varme og ventilation i hele svømmehallen
• Ny væg- og gulvbelægning i dame og herreomklædning
• Renovering af brugsvandssystemet og system for blandet vand til bruserafsnit i omklædningsrum
Svømmerne kan være trygge
Tidligere på året har svømmehallen også måttet holde lukket på grund af for høje kim-tal, som gav dårlig vandkvalitet i nogle bassiner.
Den nuværende lukning af svømmehallen har dog intet at gøre med den sag.
”Alt er blevet undersøgt, og der er nu helt styr på kimtallene i vores bassiner, så på den front kan svømmerne være helt trygge. Når vi åbner svømmehallen efter sommerferien, vil det være helt sikkert at hoppe i vandet,” siger Peter Sandberg Larsen.
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ny buslinje forbinder Ishøj og Hedehusene18.6.2025 16:14:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune styrker nu den kollektive trafik med en ny buslinje, der skal betjene landsbyerne i de to kommuner
Ishøj Kommune sikrer oplevelser i gamle bygninger ved Thorsbro Vandværk16.6.2025 13:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Vi vil bringe liv i de smukke fredede bygninger og skabe et nyt centrum for oplevelser i det vestlige Ishøj for borgere og besøgende, lyder det fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen efter nyheden om, at Ishøj Kommune har købt en del af det tidligere Thorsbro Vandværk af HOFOR
Vibeholmskolen med i landsdækkende forsøg med gratis skolemad28.5.2025 15:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med 191 skoler over hele landet er Vibeholmskolen i Ishøj Kommune blevet udtrukket til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor skolens udskolingselever bliver tilbudt gratis frokost
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
Ishøj Jobcenter vælger nye leverandører til beskæftigelsesindsatsen7.5.2025 10:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Jobcenter har nu fundet de nye leverandører, som fra juni skal hjælpe Ishøjs ledige borgere tættere på job og uddannelse i de kommende fire år
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum