102 bud på en ny sang til Landsstævnet i Svendborg
102 sangskrivere har sat sig til klaveret, til guitaren og til tasterne og skruet et bud sammen på det, der ender med at blive sangen til DGI Landsstævne i 2021 i Svendborg.
Der var deadline for indsendelse af sange i maj, og nu har komponist Rasmus Skov Borring og producer Morten Kjær til opgave at lytte demobåndene igennem. For 92 skal sorteres fra, så de to sammen med resten af sangjuryen har 10 bud at vælge ud fra, når juryen mødes i Vingsted den 23. juni.
Den nye Landsstævne-sang bliver offentliggjort i september, så den kan bruges i optakten til DGI Landsstævne, der finder sted 1.-4. juli 2021. Til Landsstævnet i Svendborg forventes omkring 25.000 deltagere, heraf omkring 7000 efterskoleelever.
Den ideelle sang
Der har gennem tiden været tradition for en landsstævnesang, der kan forene alle de mange forskellige deltagere ved Landsstævnet, og derfor er DGI og Efterskoleforeningen for første gang gået sammen om at en konkurrence om den nye landsstævnesang.
Opgaven med at vælge sange ud, er dog ikke nær så krævende som det at skrive en sang, mener Rasmus Skov Boring.
”Helt ideelt er det en sang, der er perfekt til fællessang, en sang, man kan hoppe og danse til – og som man tilmed kan gå i takt til,” forklarer Rasmus Skov Borring, der selv har en vis erfaring med at komponere sange til Landsstævnet.
”Gi’ os lyset tilbage” fra Landsstævnet i 2009 i Holbæk er nemlig fra hans hånd. Den var fællessangen til efterskoleholdet, og blev i 2015 stemt ind på en tredje plads, da danskerne kårede tidens 50 bedste sange – kun overgået af ”I Danmark er jeg født” og ”Danmark nu blunder den lyse nat”.
”Gi’ os lyset tilbage” har musik af Rasmus Skov Boring og tekst af Per Krøis Kjærsgaard. Den og det er også en af de mest sungne sange i DGI Sangbogen.
Mange ingredienser
Overliggeren er altså sat højt, og Rasmus Skov Borring ser frem til at finde den endelige vindersang. Udover at skulle have elementer af fællessang, dans og god energi i sig, så skal den nemlig også rumme essensen af et landsstævne. Så der skal være en ånd af frivillighed og fællesskab, samtidig med at hele efterskolelivet også skal have sin plads.
”Og så er der endnu en udfordring i, at sangen skal rumme flere generationer. Efterskoleeleverne skal kunne mærke dem selv i den, og det skal pensionisterne også. Det er svært, men det kan godt lade sig gøre at mødes,” forklarer Rasmus Skov Borring.
Om der blandt de 102 bud er en sang, der rammer alle forventningerne om ingredienser, vil Rasmus Skov Borring ikke ud med – men der er masser af kvalitet at vælge i mellem, røber han dog.
”Nogle rammer rigtigt med konteksten, mens de kompositoriske evner mangler lidt, mens andre er dygtige komponister – men ikke rammer konteksten,” forklarer Rasmus Skov Borring.
Så for at ramme rigtigt og komme i betragtning til at være blandt de 10 bud, der den 23. juni arbejdes videre med i Vingsted, skal man både kunne sit håndværk rent musikalsk og forstå, hvilken sammenhæng denne her sang skal bruges i.
De ti sange er netop sendt af sted til juryen – ganske anonymt i øvrigt, så jurymedlemmerne ikke ved, hvem der har skrevet sangene. Det første indtryk skal handle om sangen – ikke om hvem der har skrevet nummeret og vedkommendes baggrund.
Sang er vigtig for Landsstævnet og foreningerne
Sang er en vigtig del af Landsstævnet, ligesom sang er vigtig for idrætsforeningerne og fællesskabet. Den nye landsstævnesang skal både være med til at varme op i tiden op til Landsstævnet samt TV-transmitteres fra Åbningsshowet i Svendborg, hvor flere tusinde mennesker synger med.
Landstævnesangen bliver også en vigtig del af Efterskolernes Show til Landsstævnet, som alle efterskoleelever deltager i – formentlig et af verdens største opvisningshold. Efterskoleshowet er båret af musik fra to musikefterskoler, som leverer og spiller til en stor del af musikken til showet. Desuden etableres et kæmpe kor af efterskoleelever, som blandt andet skal synge landsstævnesangen.
Juryen, der vælger Landsstævnesangen, består af:
- Hanne Lene Haugaard, medlem af DGI’s hovedbestyrelse
- Gitte Madsen, formand for DGI Fyn
- Asbjørn Nielsen, projektleder for Efterskolernes deltagelse i DGI Landsstævne
- Mette Sanggaard Schultz, forstander på Ollerup Efterskole, Efterskoleforeningen
- Rasmus Skov Borring, pianist og komponist
- Morten Kjær, sanger
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Skov Boring. Tlf. 5191 4373 eller på mail@rasmusskovborring.dk
Hanne Lene Haugaard, medlem af DGI’s hovedbestyrelse og med i sangjuryen. Politisk ansvarlig for sang. Tlf. 2830 6398 eller hanne.lene.haugaard@dgi.dk
Asbjørn Nielsen, projektleder for Efterskolernes deltagelse i DGI Landsstævne. Tlf. 2521 8409.
Majbritt Andersen, pressechef i DGI, tlf. 2129 4115.
Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6400 foreninger har 1,7 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Markant flere kommuner lever op til Trivselskommissionens anbefalinger om fritidspas10.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
84 kommuner har nu ordninger med fritidspas, som gør det muligt for flere børn at gå til en fritidsaktivitet. Det viser en ny undersøgelse, som taler lige ind i Trivselskommissionens anbefalinger. Hjælp til at finde vej til en forening er afgørende, siger DGI’s formand.
Flere foreninger udsat for telefonsvindel – DGI og Politiet advarer alle foreninger7.4.2025 15:40:40 CEST | Pressemeddelelse
Telefonsvindlere har fået en række foreninger til at overføre store beløb. DGI og Politiet kommer nu med fælles opfordringer til foreningerne for at undgå svindel.
Flere frivillige seniorer giver flere gode leveår21.3.2025 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne lever længere og udfordringerne står i kø på velfærdsområdet. Flere frivillige seniorer er en del af løsningen, mener DGI, som nu laver en særlig indsats for senior-frivillige.
DGI: Trivsel er en holdsport25.2.2025 10:00:13 CET | Pressemeddelelse
Vi har brug for en samfundskontrakt, hvor alle børn og unge er med i en frivillig forening. DGI’s formand bakker op om Trivselskommissionens stærke fokus på fællesskaber, men anbefalinger gør det gør det ikke alene – der skal handles
Tradition og talent: Over 120.000 gymnaster på gulvet til DGI’s forårsopvisninger17.2.2025 07:50:00 CET | Pressemeddelelse
Foråret er på vej og det betyder højsæson for de traditionsrige forårsopvisninger i gymnastik. DGI Nordsjælland byder i år på tre store opvisningsdage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum