Borgerservice genåbner i dag
9.6.2020 11:18:40 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Hidtil har Borgerservice kørt med nødberedskab, hvor kun de allermest presserende henvendelser er blevet håndteret. Men nu åbner Borgerservice for alle som led i regeringens gradvise genåbning af Danmark.
Ligesom alle andre steder skal der holdes afstand, så der vil ikke være plads til ret mange ad gangen i Borgerservice. For at undgå at folk kommer til at stå i kø og vente udenfor i al slags vejr, indføres der krav om tidsbestilling ved alle ærinder i Borgerservice. Man kan altså ikke længere bare komme ind fra gaden og blive betjent, når Borgerservice genåbner i dag, tirsdag.
Almindelige åbningstider
Borgerservice har åbent til normal tid - både i Nykøbing og i de decentrale borgerservicecentre. Dog vil Nørre Alslev videobaserede Borgerservice ikke have åbent, da denne ikke er bemandet og der derfor ikke kan sikres den nødvendig hygiejne efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Uanset hvilket ærinde du har i Borgerservice, skal du bestille tid. Du bestiller tid telefonisk på 5473 1000 i kommunens telefontid mandag-onsdag kl. 9.00-15.00, torsdag kl. 9.00-17.00 og fredag kl. 8.00-13.00.
Borgerservice åbner ligeledes for tidsbestilling tirsdag den 9. juni kl. 9.00.
”Vi betjener telefonerne så hurtigt vi kan, men specielt her i starten kan der være risiko for ventetid, når man ringer for at få en tid. Jeg vil derfor anbefale, at man overvejer at udsætte knap så nødvendige ærinder nogle dage,” siger leder af Bibliotek & Borgerservice Charlotte Møller.
Kontakter
Leder af Bibliotek & Borgerservice, Charlotte Møller, telefon 2518 0370
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Storstrømmens broløb samlede tusindvis til historisk løbefest9.6.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af løbere, frivillige og tilskuere skabte søndag en folkefest omkring Storstrømmens Broløb og den sidste store løbeoplevelse over både den gamle Storstrømsbro og den nye Dronning Margrethe II’s Bro.
Guldborgsund Kommune forlænger og udvider samarbejdet med UCE om undervisningsforløb til folkeskoleelever3.6.2026 08:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune fortsætter succesfuldt samarbejde med UddannelsesCenter Sydøstdanmark (UCE), der siden 2017 har givet folkeskoleelever i 4., 5. og 7. klasse praksisnære undervisningsforløb inden for natur og teknologi, håndværk og design, bæredygtighed og grøn omstilling. Aftalen forlænges nu i yderligere tre år.
Forfatter Anne Sofie Hammer inspirerede skoleelever til sommerens læsning2.6.2026 14:40:41 CEST | Pressemeddelelse
Som optakt til den landsdækkende læsekampagne ’Sommerbogen’ havde Hovedbiblioteket i Nykøbing F i dag besøg af den populære børnebogsforfatter Anne Sofie Hammer.
Ny plan for en mere levende bymidte27.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop sendt en ny lokalplan for Nykøbing bymidte i høring. Planen skal gøre det enklere at bruge og udvikle bymidten ved blandt andet at give plads til flere boliger og styrke både handel og hverdagsliv. Der inviteres til borgermøde 4. juni.
Nykøbing kan få nyt kvarter med 160 boliger26.5.2026 09:48:23 CEST | Pressemeddelelse
Teknik-, Natur- & Miljøudvalget har sendt et forslag i høring, der kan bane vejen for 130 rækkehuse og 30 parcelhuse nord for Pandebjergvej i Nykøbing F.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

