Ny forskning: Ganske få dagtilbud i Danmark arbejder målrettet med mangfoldighed og ligestilling

Kan 5-årige Mikkel have en kæreste, der hedder Marcus? Og hvilken farve har den hudfarvede farveblyant?
Det er spørgsmål, som alle pædagoger bør stille sig selv. Men kun få dagtilbud arbejder målrettet med at bryde normer. Det viser en ny delrapport fra et forskningsprojekt, som et hold VIA-forskere netop har offentliggjort. Men uden et målrettet arbejde med normer kan børn fra minoriteter få forkerte eller begrænsede forestillinger om deres egne muligheder og evner.
I spidsen af forskningsprojektet er forskningsleder og ph.d. i pædagogik Marta Padovan-Özdemir, som til daglig arbejder på pædagoguddannelsen i Horsens, hvor hun underviser i normer. Projektet hedder ”Normkritisk og normkreativ evalueringskultur i dagtilbud”, og det er VIA-forskerne Stine Del Pin Hamilton og Marta Padovan-Özdemir, der står bag rapporten, som BUPLs forskningspulje har støttet med 729.000 kroner.
”Vores undersøgelse viser, at kun få daginstitutioner arbejder målrettet med bryde etablerede normer. Men arbejdet med mangfoldighed og ligestilling kan styrke børn fra minoritetsgrupper og give dem en bredere forståelse for egne muligheder,” fortæller lektor Marta Padovan-Özdemir.
Den nye undersøgelse viser, at mindre end 20 procent af de 778 dagtilbud, der har besvaret undersøgelsen, ikke arbejder aktivt med mangfoldighed. Den viser også, at der ikke er forskel på institutioner i land eller by. Målet med forskningen er nu at integrere det normkritiske perspektiv i evalueringskulturen i daginstitutionerne og dermed målrette arbejdet med at fremme ligestilling.
Børn kommer i klemme
Det er minoritetsbørnene, der bliver klemt, når der ikke stilles spørgsmålstegn ved etablerede normer. Det kan være minoriteter i forhold til religion, seksualitet, køn, handicap eller nationalitet.
”Ved at arbejde systematisk med at bryde normerne og gøre det til en fast del af evalueringskulturen i daginstitutionerne kan man sikre, at man ikke overser børnenes identiteter og derved ubevidst skaber en ekskluderingskultur. Pædagoger kan komme til at diskriminere og overse børns identiteter, hvis ikke de arbejder målrettet med normkritik og normbrydning,” siger hun og understreger, at pædagoger ikke bevidst ønsker at diskriminere, men uforvarende kan komme til det, når ikke der er fokus på, hvad normer er, og hvad de betyder.
”Intentionen bag forskningsprojektet er at skabe lige muligheder for alle børn. Det vil sige, at børn, som ikke ligner majoriteten, bliver anerkendt i fællesskabet og kan deltage aktivt i fællesskabet og bidrage til det. Det handler om, at alle børn får mulighed for at få erfaringer med at have forskellige roller i fællesskabet i daginstitutionerne, og de erfaringer vil give dem et bredere spekter af muligheder senere i livet,” uddyber Marta Padovan-Özdemir.
Fagsprog skal bryde normer
For at arbejde systematisk med normer kræver det, at institutionerne sætter fokus på at bryde almindelige opfattelser af, hvad der er normalt. Det kræver et kritisk blik på udbredte opfattelser af for eksempel køn, handicap, religion, etnicitet og seksualitet.
”Mange dagtilbudsledere genfinder ligestillingsarbejdet i det pædagogiske arbejde med fx inklusion og demokratisk dannelse. Men det er ikke helt det samme, og når ikke der findes et selvstændigt fagsprog for arbejdet med at bryde normerne, så kan det blive usynligt i det daglige arbejde,” fortæller Marta Padovan-Özdemir.
Netop fagsproget kan være med til at synliggøre og usynliggøre dele af det pædagogiske arbejde. Hvis ikke der findes et sprog, som sætter fokus på normer, mangfoldighed, og diskrimination kan situationer og oplevelser i arbejdet blive usynlige, og dermed mister man muligheden for bevidst at målrette det pædagogiske arbejde med at bryde eksisterende normer og fremme ligestillingen blandt alle børn.
”Vi mangler et fagsprog for det normkritiske arbejde i dagtilbuddene, så vi kan målrette og evaluere arbejdet med ligestilling og mangfoldighed. Fagsproget er med til at sætte fokus på, at hudfarve kan have mange farver, og vil skabe forståelse for, at Mikkels kæreste godt kan hedde Marcus, forklarer Marta Padovan-Özdemir.
Samarbejde med daginstitutioner
Det næste skridt i forskningsprojektet er at opbygge det normbrydende arbejde i samarbejde med fire daginstitutioner i efteråret 2020 og foråret 2021. Tre institutioner har meldt sig og forskningsprojektet søger derfor en mere til at deltage i foråret 2021.
”De fire daginstitutioner skal hjælpe os med at finde de bedste og mest praksisnære løsninger til at implementere det normkritiske arbejde i praksis,” fortæller Marta Padovan-Özdemir.
Institutionerne bliver kompenseret med 60.000 kroner til at dække udgifter til vikardækning.
Læs mere
Læs delrapporten Mangfoldighed og ligestilling i dagtilbud:
Kontakt
Marta Padovan-Özdemir
Forskningsleder
T: 87 55 36 92
E: mapa@via.dk
Lene Rasmussen
Journalist
T: 87 55 14 15
E: lenr@via.dk
Billeder
Links
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum