Sådan sparer du penge i skat, når du udlejer sommerhuset

Det skattefrie bundfradrag ved udlejning er på 41.800 kr om året. Det kræver dog, at udlejningen foregår gennem et bureau, der indberetter lejeindtægterne direkte til SKAT. Vælger man i stedet at leje sommerhuset ud privat, er bundfradraget på 11.500 kr.
“Bundfradraget betyder, at sommerhusejerne ikke betaler skat af de første 41.800 kr., de tjener på at leje sommerhuset ud, hvis det foregår gennem et udlejningsbureau.Om det kan betale sig at udleje via et bureau eller privat, må den enkelte ejer regne konkret på, idet bureauet jo tager en del af lejeindtægten, når udlejningen foregår gennem bureau ,” påpeger Per Ørtoft Jensen, skatteekspert og partner i PwC.
Han peger på, at selvom man beskattes af 60 % af de resterende indtægter som kapitalindkomst, vil det høje bundfradrag for mange være tilstrækkeligt højt i forhold til lejeindtægten, så skatteprocenten bliver nul eller i hvert fald på et ret lavt niveau.
Regnskabsmæssigt fradrag
Mange sommerhusudlejere benytter sig af den såkaldte bundfradragsregel, men man kan også benytte sig af det regnskabsmæssige fradrag:
“Det regnskabsmæssige fradrag er måske en smule mere kompliceret, men det kan efter omstændighederne godt betale sig,” siger Per Ørtoft Jensen og uddyber:
“Metoden kræver, at man foretager en regnskabsmæssig opgørelse af indtægter og udgifter, og i stedet for bundfradraget på 41.800 kroner og 40%-fradraget, betaler man skat af lejeindtægten, fratrukket udgifter til udlejning af sommerhuset.”
Særlige regler for rene udlejningssommerhuse
Hvis sommerhuset kun bliver brugt til at leje ud, og ejeren altså ikke bruger det privat, har man mulighed for at anvende virksomhedsordningen. Det kræver dog, at man igennem en aftale med et udlejningsbureau har fraskrevet sig muligheden for selv at bruge sommerhuset.
“De fradragsberettigede renter på lån i sommerhuset kan få en højere skatteværdi ved brug af virksomhedsordningen, og udlejningsoverskuddet kan opspares i ordningen, således at en del af skatten kan udskydes til senere år,” forklarer Per Ørtoft Jensen, som tilføjer, at man dog skal være opmærksom på, at sådan erhvervsmæssig udlejning af sommerhus kræver tilladelse fra Naturstyrelsen, hvilket som udgangspunkt sjældent gives.
Hvor meget kan man tjene?
Hvor meget man skal betale i skat af sommerhusindtægterne og dermed har mulighed for at tjene, afhænger af hvilken model man vælger samt ens øvrige indkomst- og fradragsniveau:
“Selv hvis man har lejeindtægter over den skattefri bundgrænse, gør 60% reglen, at den samlede skatteprocent stadig er meget lav. Man skal fx op på ca. 55-60.000 kr. i lejeindtægter for at ramme en effektiv skatteprocent på ca. 5 %. Og selv hvis man har lejeindtægter i 100.000 kr. størrelsesordenen, så er den effektive skatteprocent ofte kun på ca. 12 %. De præcise tal afhænger desuden af ens øvrige indkomst- og fradragsniveau,” slutter Per Ørtoft Jensen.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Du kan stadig nå at få glæde af skattebesparelse, men du skal slå til nu15.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke længe til, at de nye skattesatser træder i kraft. Det betyder, at du skal ændre din pensionsindbetaling nu for at sikre dig en skattebesparelse. PwC’s skatteekspert guider til, hvem der kan opnå en skattebesparelse, og hvordan du kan optimere besparelsen.
Ny dom sætter fokus på forældrekøb: Risiko for skattemæssige konsekvenser ved overdragelse til børn11.7.2025 08:10:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny byretsdom føjer sig til rækken af sager, hvor skattemyndighederne har underkendt salgsprisen ved overdragelse af en forældrekøbslejlighed til et barn. Dommen understreger vigtigheden af at tænke sig grundigt om – og søge rådgivning – før man overdrager en bolig i familien.
PwC advarer: Sommeren er højsæson for direktørsvindel10.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren er over os, udnytter kriminelle årstiden til at slå til med sofistikeret direktørsvindel. Ifølge PwC er phishing, e-mailkompromittering og brug af deepfakes blandt den mest udbredte form for kriminalitet – og det kan koste virksomheder dyrt.
Hackere holder ikke ferie, bare fordi du gør: Sådan kan virksomheder beskytte sig7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemmere at bryde ind, når der ikke er nogen hjemme – det gælder både dit hjem og dine digitale enheder. PwC’s ekspert i cybersikkerhed opfordrer virksomheder til at genopfriske de gode råd til cybersikkerhed inden sommerferien.
7 ud af 10 erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrig3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af danske erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrigen, og over halvdelen forventer allerede en negativ effekt på virksomhedens profitabilitet i de kommende 12 måneder som følge af de ændrede toldsatser. Usikkerheden holder mange tilbage, men enkelte virksomheder handler og tilpasser sig den nye virkelighed, viser en ny pulsmåling fra PwC.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum