Kenneth Toft-Hansen – verdens bedste kok

Der var spænding til det sidste, og mange lande var spået en plads på podiet. Danmark var blandt favoritterne sammen med Norge, Sverige, Japan, USA og værtslandet Frankrig. Men Kenneth Toft-Hansens to retter var overlegne, så dommerne var ikke i tvivl om at Danmark endnu en gang måtte på vinderpodiet. Det er 6. gang, at Danmark står på podiet og modtager en medalje til Bocuse d'Or.
-Det er et øjeblik jeg har ventet længe på og kæmpet hårdt for, så det er fantastisk at stå her nu. Jeg har arbejdet intensivt siden september sidste år, og jeg følte dagen igennem i køkkenet en sikkerhed om at jeg ville lykkedes med alle detaljer. Det gjorde vi. Vi ramte et godt niveau, og der var ingen overraskelser. At det hele klappede i køkkenet, skyldes ikke mindst min fantastiske assistent Christian Wellendorf. Han har givet det alt, han har i sig, og har evnen til bevare roen under det store pres, siger Kenneth Toft-Hansen.
Den mest vindende Bocuse d'Or kok gennem tiden er danske Rasmus Kofoed, og han har siden efteråret været med i køkkenet som coach for Kenneth. - Det har været et kæmpe privilegie at have haft Rasmus med i køkkenet. Jeg har ikke kunne ønske mig en bedre samarbejdspartner at spille bold op ad. Rasmus har været en kæmpe støtte, og han har troet på mig fra starten, fortæller Kenneth Toft-Hansen.
Danmarks næste kandidat til Bocuse d´Or skal findes ved en stor udvælgelseskonkurrence 28. august 2019 i Bella Center Copenhagen i forbindelse med deres store fødevareudstilling Bite Copenhagen. Europamesterskaberne finder sted i 2020 i Tallinn i Estland.
Kenneth deltog i konkurrencen med følgende menu:
Tallerkenretten 'Nature'
'Chartreuse' med østers, muslinger og grøntsager
Puntarelle & agurk, spirer og tørret æggeblomme
Grønt æble, rygeost og estragon
Cremede muslinger med blomkål og tang
Fadretten 'Winter Flora Danica'
Kalvekam med brisler, enebær, persille & citron
Selleri-'ben', Vesterhavsost og sprød jordskok
Rose af hybenroseeddike og rødbede med brunede løg og stegt kalvefedt
Mosaik med cremede vilde svampe og persillestængler
Friskt æble og glaskål
Estragon, rygeost og snegleæg
Kalvefond med brunet smør, syltede ramsløg og vild timian
Nationalt element:
Enebær, vild timian, hybenroseeddike, rygeost & Vesterhavsost
Nationalt element:
Enebær, vild timian, hybenroseeddike, rygeost & Vesterhavsost
Om Bite Copenhagen
Bite Copenhagen er en business-to-business fødevareudstilling med markant holdning til råvarer, miljø og social ansvarlighed. På Bite kan man opleve et levende messeformat med social dynamik, deling af ny viden, tilberedelse af råvarer og nærværende fortællinger om godt håndværk. Med Bite Copenhagen er der skabt en stærk fødevareplatform og udstillingsvindue i Danmark, for det progressive danske- og internationale fødevareerhverv. Læs mere om Bite Copenhagen på bitecopenhagen.dk.
Samarbejdspartnere
Det er BC Hospitality Group A/S der står bag Bite Copenhagen, sammen med den førende danske fødevarebranche herunder; Copenhagen Cooking & Food Festival, HORESTA, Dansk Industri Fødevarer, Landbrug & Fødevarer, Food Nation, Madkulturen og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. Dette brede samarbejde understreger både de stærke synergier, der er mellem politiske, praktiske, offentlige og private interesser, når det kommer til fremtidens fødevareløsninger og pointerer samtidig Danmarks stærke position på området over for de besøgende på Bite Copenhagen.
Kontakter
Pressekontakt Bocuse d'Or:
Nicolai Schacke - tlf +45 24 24 04 02 - nicolai@schacke.dk
Lene Lykke Hovmand - tlf +45 42 20 13 21 - lene@baobab-kommunikation.dk
Bite Copenhagen: Exhibition Manager Christian Vejlund - tlf +45 50 60 44 71 - chve@bchg.dk
BC Hospitality Group: Pressechef Karen Østerbye - tlf +45 81 88 48 43 - kars@bchg.dk
Billeder
Information om Bellagroup A/S
Om BC Hospitality Group
BC Hospitality Group er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality, og den samlede koncern råder over 1.584 hotelværelser, 162 møde- og konferencelokaler og ca. 200.000 m2 konference- og møde- og eventfaciliteter, med plads til over 30.000 personer, og består af: Bella Center Copenhagen, Comwell Conference Center Copenhagen, Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Copenhagen Marriott, CIFF, CIFF Showrooms og International House.
BC Hospitality Group har et stort og vigtigt byggeri i gang: En massiv udvidelse af Bella Center Copenhagen, med opførelsen af en ny kongreshal og i alt 14.000 nye m2, som forventes færdigt i første halvdel af 2021.
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Bellagroup opnår anerkendt SBTi-godkendelse af sine klimamål10.3.2025 09:58:09 CET | Pressemeddelelse
Bellagroup, som tæller Bella Center Copenhagen, Bella Arena, Copenhagen Marriott Hotel, AC Hotel Bella Sky og Crowne Plaza Copenhagen Towers, har opnået en vigtig milepæl i sin bæredygtighedsrejse: en officiel godkendelse af virksomhedens klimamål fra Science Based Targets initiative (SBTi). Det placerer Bellagroup blandt en eksklusiv gruppe af virksomheder i hospitality-sektoren, der har fået valideret deres CO2e-reduktionsmål efter de strengeste videnskabelige standarder.
Festival fordoblet på et år: 23.000 besøgende sætter Gaming Week-rekord i Bella Center17.2.2025 08:02:14 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week havde urpremiere i januar 2024, og kun et år senere kan festivalen nu med rette kalde sig Danmarks hurtigst voksende event for gaming og bred spilkultur. Forventningen var op mod 20.000 besøgende, men drømmene blev overhalet af virkeligheden med hele 23.000 spilentusiaster i Bella Center Copenhagen fra den 13. til den 15. februar.
Sætter vild rekord: Gaming Week i Bella Center må melde resten af årets festival udsolgt14.2.2025 12:50:03 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week 2025 har for alvor cementeret sin position som et af årets mest eftertragtede events for gaming- og spilkultur. Efter at have meldt alle lørdagsbilletter udsolgt allerede tilbage i januar, kan festivalen nu annoncere, at også samtlige resterende billetter til i dag, fredag d. 14. februar, er revet væk. Det betyder de facto, at hele festivalen, der finder sted i Bella Center Copenhagen i disse dage, nu er totalt udsolgt.
Melder lørdag udsolgt: Copenhagen Gaming Week oplever eksplosivt billetsalg29.1.2025 09:08:33 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week 2025, som finder sted for blot anden gang i vinterferien d. 13.-15. februar i Bella Center Copenhagen, har allerede sat nye standarder for efterspørgsel. Nu melder arrangørerne, at lørdagens dagsbilletter er totalt udsolgt, hvilket understreger festivalens status som et af årets mest eftertragtede events for gaming og bred spilkultur.
Nu kan der ansøges: Gratis adgang til Copenhagen Gaming Week for skoler, klubber, foreninger og fritidsordninger i uge 715.1.2025 13:25:08 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week giver fritidsordninger, børne- og ungdomsklubber, foreninger og skoler mulighed for at ansøge om gratis billetter til Danmarks hurtigst voksende festival for spilkultur. Festivalen finder sted i uge 7 i Bella Center Copenhagen på Amager og tilbyder en unik mulighed for at dyrke børn og unges fællesskaber inden for gaming, gadesport og spil i alle tænkelige former.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum