SEAS-NVE sælger naturgas- og varmeservicekunder til OK
8.6.2020 11:00:14 CEST | Andel | Pressemeddelelse

I september 2019 offentliggjorde Ørsted og SEAS-NVE, at der var opnået enighed om, at Ørsteds netselskab Radius Elnet, privatkunde-forretningen og udendørsbelysningsforretningen blev solgt til SEAS-NVE. Handlen afventer konkurrencemyndighedernes og Energistyrelsens godkendelse.
Myndighedsbehandlingen er nu så fremskreden, at SEAS-NVE kan reagere på et forbehold, der er rejst i processen. Forbeholdet, som omhandler SEAS-NVE’s position på gasmarkedet, medfører frasalg af 107.000 gaskunder. På grund af den naturlige sammenhæng mellem forretningsenhederne har SEAS-NVE valgt også at afhænde varmeserviceforretningens 44.000 kunder. Køberen er fundet, idet det forbrugerejede OK og SEAS-NVE har skrevet under på salget, som nu skal vurderes af konkurrencemyndighederne.
Jesper Hjulmand er glad for, at det netop er OK, som overtager gas- og varmeservicekunderne:
”SEAS-NVE og OK har meget til fælles. Som andelsselskaber deler vi mange værdier i relation til ansvarlighed, samfundets udvikling og fokus på forbrugeren. Det ligger indlejret i vores strategier. Jeg er overbevist om, at vi har fundet et godt nyt ’hjem’ til kunderne fra Ørsted”.
OK glæder sig også over at kunne øge sin kundeportefølje og dermed styrke sin position på naturgasmarkedet, lyder det fra CEO Jørgen Wisborg.
”Som energivirksomhed og som danskejet andelsselskab, der gennem mange år har forsynet danskerne med energi, er jeg ikke i tvivl om, at det her er et godt match. Vi er eksperter i kundeservice og i at håndtere abonnementskunder på energimarkedet og tilbyder digitale og innovative løsninger, der gør det nemt og bekvemt at være kunde i OK. Så vi glæder os meget til at byde vores nye kunder velkomne,” siger han.
Om myndighedskravet siger Jesper Hjulmand:
”SEAS-NVE havde set frem til at skulle tilbyde endnu flere naturgaskunder attraktive løsninger, men vi accepterer naturligvis myndighedskravet. Gasmarkedet er midt i en modningsproces, hvor konkurrencen løbende bliver mere og mere intens. Derfor har vi forståelse for myndighedernes vurdering.”
Energikoncernen OK, som gik ind på naturgasmarkedet i 2010, forsyner også danskerne med alt fra brændstof og bilvask til el og varmepumper. Og Jørgen Wisborg ser mange muligheder i opkøbet:
”I OK vil vi levere den energi, danskerne efterspørger. Nu og i fremtiden. Derfor tilbyder vi en lang række energiprodukter og har kapaciteten til at servicere på flere forskellige markeder. Der er ingen tvivl om, at vi nu bliver en betydende spiller på naturgasmarkedet, men skulle vores nye kunder have andre energibehov, er vi jo fx også Danmarks største leverandør af varmepumper”, siger Jørgen Wisborg.
Der indgår ingen fysiske aktiver i handlen. Et lille antal medarbejdere vil følge med fra Ørsted til OK, når salget er endeligt godkendt af konkurrencemyndighederne. SEAS-NVE vil fortsat være aktiv på naturgasmarkedet med sine 128.000 naturgaskunder og 27.000 varmeservicekunder samt erhvervskunder i Danmark og Sverige.
OK kan byde naturgaskunderne velkomne, når myndighederne har godkendt handlen, hvilket forventes at blive først på efteråret 2020.
Kontakter
Morten Kidal, pressechef SEAS-NVE, +45 21 70 37 99, mkl@seas-nve.dk
Rasmus Boserup, pressechef OK, +45 89 32 22 27. Mobil: +45 24 97 15 25, rabo@ok.dk
Billeder

Information om Andel
Om SEAS-NVE – en moderne andelsejet energi- og fibernetkoncern
I SEAS-NVE skaber vi energi til at leve livet. Vi ønsker at gøre energi til mere end blot en leverance - at være din bedste forbindelse, når det gælder den grønne omstilling og digitalisering. Det er dig, vi arbejder for, når vi tilbyder lynhurtigt internet og sikrer, at der altid er strøm i kontakten og lys på gaden. Og det er for at skabe værdi for dig, at vi lagrer energi fra vindmøller til fremtiden og skaber energirigtige løsninger i hverdagen. Vi er godt 1.000 medarbejdere og omsatte i 2018 for 7,3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andels repræsentantskabsvalg 2026: Resultaterne er klar26.3.2026 12:26:53 CET | Pressemeddelelse
Energi- og fibernetkoncernen Andel har netop gennemført valg til selskabets repræsentantskab. 44 lokale kandidater fra Odsherred, Slagelse, Solrød og Sorø kommuner samt Roskilde by er klar til at træde ind og deltage i repræsentantskabets arbejde.
F.C. København og Andel lancerer Hall of Femme for landets 55.874 pigefodboldspillere8.3.2026 07:58:32 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København ønsker at styrke dansk kvindefodbold. Derfor præsenterer parterne i fællesskab nu et stort landsdækkende initiativ, der hylder landets flere end 50.000 pigefodboldspillere.
Andel åbner for valg til repræsentantskabet2.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 2. marts og frem til 23. marts kan andelshaverne vælge 38 medlemmer, der skal have en plads i Andels repræsentantskab.
Bliv hørt og sæt retning - stil op til Andels repræsentantskabsvalg5.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lige nu er der valg til repræsentantskabet i energi- og fibernetkoncernen Andel. Medlemmerne har mulighed for at påvirke retningen i den andelsejede koncern, som spiller en vigtig rolle inden for energi og grøn omstilling, digital udvikling og demokratisk fællesskab.
Årets Forkæmper - Andel hylder handling i klimakampen16.12.2025 07:58:47 CET | Pressemeddelelse
Foreningen VITA fra Høje Taastrup er Årets Forkæmper 2025 og modtager en anerkendelse på 35.000 kr. fra energi- og fiberkoncernen Andel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
