Borgerservice åbner med tidsbestilling

Mandag d. 18. maj fik bibliotekerne i landet lov til at åbne for udlån og aflevering og nu kommer der endnu en fase i genåbningen og den betyder at fra tirsdag d. 2. juni kan man igen bestille tid til at få lavet pas, kørekort, lavet NemID og andet i Borgerservice i Næstved Kommune.
Borgerservice med tidsbestilling hjemmefra
Da der stadig ikke er mulighed for at bruge pc'erne på bibliotekerne og få hjælp til det, skal tidsbestillingen foregå hjemmefra. Der er åbent for borgerservicebetjening med tidsbestilling alle hverdage på Næstved Bibliotek og nogle udvalgte dage på bibliotekerne i Fensmark, Glumsø, Fuglebjerg og Brøderup.
Åbningstiderne i Borgerservice er lidt udvidede i Næstved, men de samme som før coronanedlukningen på lokalbibliotekerne. Man kan se de ledige tider, når man går ind i tidsbestillingssystemet for at bestille tid. Der kan bestilles tider via www.naesbib.dk og www.naestved.dk. Når man møder op til sin borgerservice-tid skal man melde sin ankomst ved en velkomststander.
Nu må der tages længerevarende ophold
Derudover åbnes der også for at der kan tages længerevarende ophold på bibliotekerne - fx for studerende, der gerne vil sidde og arbejde med deres egne bærbare pc'er. Eller for at man kan sidde og læse eller tale sammen. Der gælder afstandskrav på en meter, medmindre man er i en gruppe, der kommer til stedet sammen.
Man må stadig ikke lege med bibliotekernes legetøj eller fx spille playstation - ligesom man, som nævnt heller ikke må bruge bibliotekernes offentlige pc'er. Hvis man på Næstved Bibliotek akut har brug for en pc kan man ringe på 5588558 og blive anvist til en tid.
På lokalbibliotekerne kan man nu henvende sig om at få lov til at bruge en pc i bibliotekernes åbningstid. Og der kan man også igen bestille mødelokaler, hvis deltagerantallet overholder afstandskravene.
Fra mandag d. 8. juni bliver der også adgang til at læse aviser og de nye tidsskrifter på bibliotekerne i hele kommunen.
På bibliotekernes hjemmeside: www.naesbib.dk findes en FAQ om hvad man må i forhold til hvor langt genåbningen af bibliotekerne er.
Kontakter
Thomas DamholtWebmaster og bibliotekar
Tlf:55884141tdjen@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Tryghed på papir - Sådan hjælper du dine kære7.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan du bedst hjælpe dine kære, hvis de har svært ved det digitale? Det kan du høre meget mere om, når Borgervejledningen inviterer til en informativ aften på Næstved Bibliotek tirsdag den 27. maj kl. 19.00-21.00.
Lille Tut på eventyr5.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er historier, sang og musik for de mindste børn, når teaterkoncerten ”Lille Tut på eventyr” gæster Næstved Bibliotek. Det sker lørdag den 24. maj kl. 11.00-12.00.
Foredrag om børns mistrivsel28.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 14. maj kl. 19:00-20:30 på Næstved Bibliotek kan du få gode råd til at opdage, håndtere og forebygge mistrivsel hos dit barn, når psykolog og forfatter Ulla Dyrløv tager afsæt i sin nye bog ‘Spot mistrivsel – en guide til forældre.’
It-kriminalitet og sikker færden på nettet25.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Lokalpoliti fortæller, hvordan du passer på dig selv og dine nærmeste, når I færdes digitalt. Det sker ved et foredrag på Næstved Bibliotek fredag den 16. maj kl. 15.30-16.30.
Forårsbyttemarked på Næstved Bibliotek22.4.2025 11:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 26. april kl. 10:00 - 14:00 afholder de frivillige fra Byttemarked Næstved årets første byttemarked i Salen på Næstved Bibliotek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum