Seniorbofællesskabet Ydungaard får grønt lys til byggestart
Byrådet i Furesø Kommune har på sit seneste møde onsdag i denne uge givet grønt lys til byggeriet af et nyt alment seniorbofællesskab.
Beslutningen er startsignalet, som både boligselskab og kommende beboere har set frem til, fortæller formanden for seniorbofællesskabet Ydungaard, Jørgen Falck Christensen. For med byrådets beslutning kan byggeriet af 36 almene ældreboliger samlet i Seniorbofællesskabet Ydungaard nu begynde. Byggeriet er planlagt med fælleshuset som midtpunkt og boligerne som en ydre skal for at understøtte fællesskabet mellem seniorerne.
”Opførelse af seniorboliger kræver tålmodighed. Der har været mange spørgsmål i processen, som kræver svar. Det tager alt sammen tid. Samtidig er det godt med god tid, for vi får bedre mulighed for at ”ryste beboerne mere sammen”. Vi har undervejs haft et rigtig godt samarbejde med bygherren VAB og med Furesø kommune og projektet bliver rigtig godt. Vi glæder os til at få udleveret nøglerne om godt et års tid,” siger han.
Seniorbofællesskabet blev etableret tilbage i 2014, hvor kommunen faciliterede en række borgerettede initiativer med det formål at inspirere borgere til at søge sammen om bofællesskabsprojektet. Der blev desuden afsat grundkapital på kommunens budget til at etablere en række bofællesskaber, som siden er resulteret i blandt andet seniorbofællesskaberne Hjorteparken i Farum Nord (med indflytning i april 2019) og Midgård på Bybækgrunden, hvor byggeriet nu er i gang.
”I byrådet har det de sidste mange år været et stort ønske, at vi får flere senioregnede boliger, fordi vi kan se, at vi bliver flere seniorer i Furesø i de kommende år. Om et års tid får endnu en seniorboliggruppe mulighed for at realisere deres bofællesskabsdrømme. Det glæder mig meget,” siger Ole Bondo Christensen (A), borgmester i Furesø.
Ydungaard skal bygges i den vestlige ende af den store græsplæne bag Langhuset i Værløse. Det gør byggeriet kompliceret, at grunden ligger på et sted, hvor regnvandet samles, når det regner meget. Derfor opfører Novafos et forsinkelsesbassin under jorden, og byggeriet tager højde for, at regnvandet kan afledes hensigtsmæssigt i forhold til naboerne i området.
Niels Theinhart glæder sig som formand for boligselskabet til at byde de kommende beboere velkommen. Værløse Almennyttige Boligselskab har som bygherre inviteret seniorboligfællesskabets formand og næstformand med i byggeudvalget, hvilket ikke er typisk ved 1. gangsudlejning, men projektet vinder ved det, fortæller han.
”I Værløse Almennyttige Boligselskab lægger vi stor vægt på at inddrage beboerne og andre interesserede. Samarbejdet med seniorboliggruppen er super godt for processen, for der skal løbende tages stilling til mange spørgsmål. Det er med til forlænge processen, men det er også med til at at forbedre byggeriet, når mange bliver hørt. Nu kan gravemaskinerne så endelig gå i gang med at realisere vores fælles projekt, så beboerne efter planen kan flytte ind i de helt nye boliger om et ”stort år”, siger han.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Falck Christensen, formand for Seniorbofællesskabet Ydungaard
Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø, tlf. 72165200
Niels Theinhart, formand for VAB.
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
12 nye klimafamilier vil halvere deres CO2-udledning8.5.2025 12:00:59 CEST | Pressemeddelelse
24 børn og voksne gik ambitiøst til opgaven, da de skrev sig op til det seneste hold af Klimafamilier. På opstartsmødet fik de hjælp til at tage hul på rejsen mod vaneændringer i klimaets tegn, og deres mål er klart: De vil spare miljøet for 13.640 kilo CO2. Den 28. maj er der igen mulighed for at melde sig som Klimafamilie.
Sammen styrker vi Furesøs folkeskoler5.5.2025 11:03:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi styrke Furesøs folkeskoler, så endnu flere børn og unge kan trives og lære i deres lokale skole? Den opgave har byrådet sat fokus på at løfte. Det har nu godkendt et visionspapir og en ramme for indsatsen i de kommende år.
Kulturministeren uddeler 2,7 mio. kr. til ny indsats for udsatte unge2.5.2025 10:21:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er en af hovedkræfterne i ”Trivsel er en Kunst”, et nyt netværk på landsplan, der arbejder med at fremme trivsel og handlekraft hos unge med især autisme og ADHD. Kulturministeriet har nu valgt at støtte initiativet med 2,7 mio. kr. til at udvikle kulturpasforløb på tværs af 10 kommuner.
Solidt regnskab 2024 i Furesø Kommune30.4.2025 20:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 er gjort op, og det viser, at Furesø kan lægge 112,5 mio. kr. i kassen. Det store overskud skyldes dels at udgiftsbudgettet er holdt til punkt og prikke kombineret med ekstraordinære engangsindtægter fra bl.a. grundskyld og ejendomsskat samt færre renteomkostninger og udskudte anlægsprojekter.
Endnu flere Furesø-borgere med i lokalt idrætsliv8.4.2025 14:57:08 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Idrætsforbund og DGI viser, at Furesø Kommunes idrætsforeninger fortsat står stærkt. Fra 2023 til 2024 er medlemstallet steget med 609, så det samlede antal nu lyder på 28.947. Det er en fremgang og udtryk for, at kommunens vision om et aktivt og tilgængeligt fritidsliv for alle lever og udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum