Ny kampagne skal få flere danskere ud at opleve Danmark

Det sker under overskriften ”Meget mere end bare Danmark”, der skal gøre op med idéen om, at ferie i Danmark er det kedelige alternativ til en fed sommerferie i udlandet.
For turismeerhvervet er hårdt ramt af den globale corona-krise. Det gælder også dansk turisme. Og når smittefaren fra corona-virus lukker verden omkring os ned, åbner det til gengæld muligheder for, at de mere nære oplevelser rykker tættere på.
”Danmark er et skønt ferieland. Men nogle af de steder, der er rigtig dejlige at være er samtidig også rigtig hårdt ramt af corona-krisen. Så vi skal have flere danskere til at holde mere ferie i Danmark i år. Nogle vil tage deres første badetur i Vesterhavet i år. Andre vil måske genopdage Bornholms rokkesten og røgerier. Og andre igen vil besøge fynske herregårde i jagten på gode natur- og madoplevelser. Vi skal inspirere både dem, der vil holde flere ugers ferie i Danmark og dem, der kun skal ud på endagsture”, siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af danskere, der holder ferie i Danmark, er steget de senere år. Det er med andre ord blevet mere populært at holde ferie i Danmark, men der er fortsat cirka 40 procent af danskerne, der stadig ikke holder ferie herhjemme, viser tal fra VisitDenmark. Der er med andre ord stadig et stort potentiale i markedet.
Bredt samarbejde om kampagnen
Bag den nye kampagne står 19 danske destinationer, Brancheforeningen Danske Destinationer, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme og VisitDenmark. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilliget 10,3 mio. kr., og en gruppe af de store offentlige aktører i dansk turisme bidrager med yderligere 10,7 mio. kr. til kampagnen.
”Det er positivt, at både de nationale turismeorganisationer og de lokale destinationsselskaber er gået sammen om at få flere danskere til at genopdage Danmark og lægge deres feriebudget herhjemme i år. Det formål har vi valgt at støtte med 10 mio. kr., fordi vi tror, at vi på den måde kan være med til at holde hånden under de mange små og store danske turismevirksomheder, der er rigtig hårdt ramt på grund af corona-krisen”, siger Jakob Riis, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Kampagnen tager talemåden ”vi skal bare være i Danmark i år” under kærlig behandling. For Danmark er meget mere end "bare", og det skal kampagnen minde danskerne om ved aktivere gode sommeroplevelser og på den måde give danskerne lyst til at rejse rundt og genopdage deres eget land.
”Når krisen er størst, løfter vi sammen og der er uendeligt kort fra tanke til handling. Det tog mindre end 4 dage at få alle destinationsselskaberne over hele Danmark, til at kaste godt 7 mio. kr. ind i denne fælles kampagne, som gennemføres på tværs af både VisitDenmark og de lokale aktører og med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Midt i en historisk dyb krise er denne kampagne fortællingen om et historisk og positivt samarbejde i dansk turisme,” siger formand for Danske Destinationer Jens Müller.
FAKTA: TURISME I DANMARK
Turismen har igennem de senere år været et vigtigt væksterhverv i Danmark, som før krisen skabte en omsætning på 132,5 mia. kr. og 169.000 fuldtidsarbejdspladser i Danmark.
Den positive udvikling har corona-krisen aktuelt sat i stå. Regeringen har gennemført en række hjælpepakker, der blandt andet har været med til at holde hånden under turismevirksomhederne.
For yderligere oplysninger:
- For spørgsmål til erhvervsminister Simon Kollerup kontakt presserådgiver Ditte Vibe Petersen, Erhvervsministeriet, tlf. 91337097 / divipe@em.dk.
- For spørgsmål vedrørende kampagnen kontakt kommunikationschef Anders Rosbo, VisitDenmark på tlf. 41 10 70 31 / andros@visitdenmark.com.
- For spørgsmål til Jakob Riis kontakt teamleder for Kommunikation og Presse i sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Rikke Thøfner Angel, tlf. 3529 1789 / rikang@erst.dk.
- For spørgsmål til Jens Müller, direktør Desstionation Sjælland A/S, ring på tlf. 2819 9011 / jens@desj.dk.
Nøgleord
Kontakter
Ditte Vibe PetersenPresserådgiver
Tlf:91337097divipe@em.dkBilleder
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu åbner trecifret millionstøtte til Danmarks grønne styrkepositioner25.4.2025 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbent for ansøgninger til regeringens grønne investeringsordning. I 2025 har ordningen et budget på 657 mio. kr. og er samtidigt justeret, så flere mindre projekter kan søge midlerne. 2025-runden kan sikre grønne investeringer for over 4 mia. kr. i Danmark
Danske styrkepositioner vises frem for hele verden i Japan24.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EXPO 2025 i japanske Osaka har fokus på globale bæredygtige løsninger for fremtidens samfund og giver mulighed for, at verdens lande kan præsentere sig erhvervsmæssigt, teknologisk og kulturelt.
Danmark og Japan underskriver samarbejdsaftale om life science23.4.2025 09:30:25 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har onsdag underskrevet en samarbejdsaftale med Japan om offentlig-private partnerskaber inden for life science-sektoren.
Ny historisk aftale sætter kursen for klimaneutral skibsfart i 205011.4.2025 14:57:02 CEST | Pressemeddelelse
Efter to ugers intense forhandlinger er et flertal i FN’s Søfartsorganisation, IMO, i dag blevet enige om global klimaeregulering for skibsfarten. Aftalen skal endeligt vedtages i oktober 2025 ved afstemning.
Milliardgaranti skal styrke samarbejdet mellem danske og ukrainske forsvarsvirksomheder11.4.2025 12:30:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag vil regeringen stille en garanti gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) for danske virksomheders investeringer i ukrainske forsvarsvirksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum