Steffen Korsgaard bliver ny institutleder
Steffen Korsgaard er blevet udpeget som institutleder på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU, hvor han tiltræder sin nye post den 1. september 2020.
Den nye institutleder er professor MSO i entreprenørskab og leder af en af instituttets forskningsgrupper, så det er altså et velkendt ansigt, der fremover skal stå i spidsen for instituttet. Steffen Korsgaard rykkede til SDU i 2017, og han var forinden ansat på Aarhus Universitet i perioden fra 2005-2017.
I sin nye stilling kommer han til at lede et institut med ca. 80 medarbejdere og forsknings- og uddannelsesaktiviteter i Kolding, Sønderborg og Slagelse.
Samspil med erhvervslivet
Steffen Korsgaard ser frem til at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, hvor der er kort vej fra forskning og uddannelse til praksis.
- Jeg glæder mig til at bygge videre på instituttets stærke kultur og forskningsmæssige styrker. Vi er et meget erhvervsrettet og udadvendt institut, og vi bedriver mange forskningsprojekter i tæt samarbejde med erhvervslivet. Det skal vi værne om, og vi skal også turde tage vores uddannelses- og forskningsaktiviteter i nye retninger, så studerende og samarbejdspartnere fortsat har lyst til at tage del i initiativerne, siger Steffen Korsgaard og tilføjer:
- Endelig glæder jeg mig især over, at jeg skal løfte opgaven sammen med instituttets fantastiske og engagerede kolleger. Min vigtigste opgave er derfor at skabe rammerne for, at de kan lykkes med deres forskning og undervisning, siger han.
Visionær og engageret leder
Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse hører til på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvor dekan Jens Ringsmose ser frem til samarbejdet med den nye institutleder.
- Med Steffen Korsgaard får instituttet en meget visionær, kompetent og engageret leder. Han har ambitionerne og evnerne til at føre instituttet godt videre, og jeg er sikker på, at han vil bidrage til at få bragt viden, ideer og løsninger i spil til gavn for samarbejdspartnere i erhvervslivet og det omkringliggende samfund. Det har instituttet allerede en stærk tradition for, så der er et solidt fundament at føre relevansaktiviteterne videre på, siger Jens Ringsmose.
Han retter også en stor tak for en forbilledlig indsats til den nuværende institutleder Ann Clarke, der efter syv år på posten som instituttets leder nu ønsker at hellige sig sin forskning samme sted.
Steffen Korsgaard er professor MSO, og han har i halvandet år været en del af instituttets ledelsesgruppe som leder af forskningsgruppen ”Entreprenørskab og Organisation”, der bl.a. har fokus på iværksætteri samt ledelse og vækst i små og mellemstore virksomheder. I sin forskning beskæftiger Steffen Korsgaard sig med entreprenørskab som en drivkraft for regional udvikling og social innovation.
Steffen Korsgaards profil på SDU's hjemmeside.
Kontakter
Dekan Jens Ringsmose, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU: 40227621 og jri@sam.sdu.dk
Professor MSO Steffen Korsgaard, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU: 65508305 og stko@sam.sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Stort forskningsprojekt: Ny robotteknologi skal ruste danske virksomheder til en usikker verden10.4.2025 08:23:54 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra SDU Robotics er sammen med 22 andre partnere en del af forsknings- og innovationsprojektet MADE REACT. Ved hjælp af nye teknologiske løsninger skal de gøre dansk industri mere modstandsdygtig i en foranderlig verden. Projektet er støttet af Innovationsfonden og har et samlet budget på mere end 100 millioner.
Nye IT- og STEM-uddannelser godkendt til SDU Vejle8.4.2025 14:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Otte nye IT- og STEM-uddannelser bliver fundamentet for et internationalt forsknings- og uddannelsesmiljø på den nye campus.
Nu kan du få ægte foie gras uden tvangsfodring8.4.2025 09:38:21 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Max Planck Instituttet og Syddansk Universitet (SDU) har udviklet en effektiv måde at lave foie gras af ænder og gæs, som ikke er blevet tvangsfodrede. Teknologien er patenteret, og håbet for fremtiden er, at den også vil kunne bruges til f.eks. plantebaserede fødevarer.
Ny klinisk professor i hæmatologi ved Odense Universitetshospital og SDU7.4.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Overlæge, dr. med. Kim Theilgaard-Mönch er pr. 1. september 2025 udnævnet til klinisk professor i hæmatologi ved Odense Universitetshospital (OUH) og Klinisk Institut ved Sydansk Universitet (SDU).
Lys kan afsløre kræft på sekunder – danske forskere bag ny teknologi30.3.2025 09:44:09 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens kræftdiagnose kan blive hurtigere og mere præcis – takket være et forskerteam ledet af SDU, der kan bruge usynligt lys og kunstig intelligens til at opdage sygdomme, før symptomerne viser sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum