Sten Rynning udpeget til dagsordenssættende netværk
26.5.2020 07:48:09 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Professor og prodekan for forskning Sten Rynning har sluttet sig til en eksklusiv gruppe af førende eksperter, som adresserer sikkerheds- og forsvarsmæssige spørgsmål på tværs af Europa.
Netværket hedder The Alphen Group og tæller 16 medlemmer, som alle er optaget af fremtiden for det transatlantiske forhold og europæisk sikkerhed.
Sten Rynning har i 24 år forsket i international politik, og han har især beskæftiget med NATO og krigen i Afghanistan. Han er desuden en aktiv debattør og har været med til at sætte SDU’s Center for War Studies på verdenskortet – et center som han selv etablerede tilbage i 2011.
Løsninger for fremtidens sikkerhedspolitik
Bevæggrunden bag The Alphen Group er en fælles bekymring over udviklingen indenfor europæisk sikkerhed og forsvarspolitik mod stigende splittelse på tværs af Atlanten og indenfor Europa. Derfor har eksperterne sat sig for at søge løsninger for et mere sikkert Europa.
Kort fortalt er ambitionen at bevæge sig ud over diskussionskulturen i Europa, som sjældent når fra ord til egentlig handling, ved at tilbyde beslutningstagere en grundlæggende vision for fremtidens sikkerhed og forsvar.
”Det er fantastisk spændende at være en del af et ekspertmiljø, hvor vi stiller skarpt på at formulere tanker og idéer tilpasset politiske problemer i forsøget på at skabe positiv forandring,” siger Sten Rynning og tilføjer:
”Netværket er gearet til at søge dialog med det politiske miljø. Vi skal ikke bare være kreative, men kreative og relevante.”
Sten Rynning
Sten Rynning er professor i international politik ved Center for War Studies samt prodekan for forskning ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Derudover er han senior fellow ved SDU’s tværdisciplinære forskningscenter Danish Institute for Advanced Study. Senest er han nu blevet medlem af netværket The Alphen Group.
Forskerprofil på SDU's hjemmeside.
The Alphen Group
Læs mere om The Alphen Group på deres hjemmeside og følg med i gruppens blogindlæg.
Kontakter
Sten Rynning, professor og prodekan for forskning ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU, på 6011 2193 og sry@sam.sdu.dk
Billeder

Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Presset elnet kræver smartere styring af elektrisk energi29.4.2026 09:26:14 CEST | Pressemeddelelse
Mens nye elforbrugere presser infrastrukturen, peger forskere på smartere styring og energilagring som en del af løsningen.
Hurtig indsats fra personer på stedet spiller afgørende rolle ved hjertestop29.4.2026 09:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt landsdækkende studie fra Syddansk Universitet viser, at overlevelsen efter hjertestop er mere end dobbelt så høj, når genoplivning startes før ambulancen ankommer. Der er forskel på, om første genoplivning gives af tilstedeværende, hjerteløbere eller ambulancepersonale.
Cyklen vælges fra af de unge28.4.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Færre cykler til job og uddannelse end i 2020 – især unge, kvinder, studerende og dem, der bor i oplands- og landkommuner, viser befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse. Bekymrende for folkesundheden, mener forsker.
Sådan bevægede danskerne sig i 2025 - næsten 200.000 har svaret på spørgsmål om bevægelse28.4.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrketræning, pilates, yoga og andre sundhedsorienterede former for motion vokser, og padel er seksdoblet på fem år. Imens sakker de traditionelle idrætsgrene bagud, viser befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse fra Syddansk Universitet.
International hæderspris til SDU-professor24.4.2026 08:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Professor Ewa Roos modtager OARSI Lifetime Achievement Award for forskning, der har forbedret behandlingen af artrose verden over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
