Dansker vinder milliongevinst i Vikinglotto
20.5.2020 21:07:39 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

’Opgrader hverdagen’. Sådan lyder sloganet for Vikinglotto – det fælles nordiske lotteri, hvor der hver onsdag trækkes lod om en milliongevinst.
Og en heldig dansker har her til aften i den grad fået opgraderet sin onsdag. Vedkommende har nemlig vundet 97.333.794 kr. i 1. præmie.
Vinderkuponen, der udløser milliongevinsten, er købt på Tuborgvej i København i en Circle K-butik.
Det er anden gang i år, at en dansker løber med 1. præmiepuljen i Vikinglotto:
”Det er fantastisk, at vi nu igen har en dansk 1. præmievinder. Tidligere i år vandt en spiller fra Helsingør Kommune en rekordgevinst i Vikinglotto på mere end 206 millioner kroner, og nu har en anden dansker altså vundet knap 100 millioner. Det er så fedt.”, siger Pernille Mehl, direktør i Danske Lotteri Spil.
Vinderen, som Danske Spil endnu ikke har hørt fra, vil få tilbudt økonomisk rådgivning, som alle andre spillere, der vinder mere end 1,5 millioner kroner.
Det er ikke kun i Danmark, at der her til aften må være glæde og høj stemning i et hjem. Den heldige dansker må nemlig dele 1. præmiepuljen med en nordmand, som også kan se frem til at få sat små 100 millioner kroner ind på bankkontoen.
Vikinglotto er et fælles nordisk lotteri, hvor Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen og Slovenien spiller om en fælles 1. præmiepulje og 2. præmiepulje.
Store Vikinglotto-gevinster
Aftenens milliongevinst er den tredjestørste, der er vundet af en dansker i Vikinglotto.
- I 2020 vandt en dansker 206 mio. kr.
- I 2016 vandt en dansker 140 mio. kr.
- I 2013 vandt en dansker 63 mio. kr.
- I 2012 vandt en dansker 56 mio. kr.
Vindertal:
3, 17, 25, 26, 27, 42
Vikingtal:
7
Kontakter
Pressechef i Danske Spil, Thomas Bille Winkel, tlf.: 40 91 98 78, tobw@danskespil.dk.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Heldigt trekløver løber med 14 millioner kroner25.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre danskere løb med alt heldet - og 14 millioner kroner - da Danske Spil trak vindertallene i Lotto lørdag aften. Alle gevinsterne havnede i samme landsdel.
Ballon d’Or: Danskerne splittet mellem Kane og Yamal24.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Harry Kane eller Lamine Yamal – Danske Spils kunder er meget uenige om, hvem der vinder årets Ballon d’Or: ”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb,” siger Danske Spils oddssætter.
Kæmpevinder i Eurojackpot: ”Nogen skal jo vinde, og hvorfor ikke os?”23.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig mand fra Odense har store planer for de kommende ferier – og råd til det: Han vandt næsten otte millioner kroner i Eurojackpot.
Bruger gevinst fra Eurojackpot på at sende sønnen hjemmefra21.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig mand fra Midtsjælland øremærker en del af milliongevinst fra Eurojackpot til økonomisk flyttehjælp, så sønnike kan få sit eget.
To nye millionærer i Klasselotteriet – her bor de20.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil havde travlt ved kasseapparatet i sidste uge. Udover millionærer på Lotto og Eurojackpot, var der også to danskere, der blev millionærer på den månedlige trækning i Klasselotteriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

