Ny kampagne: Københavnerne skal bruge penge i genåbningen
Kære københavnere. Gå ud og brug penge hos de erhvervsdrivende, så vi sammen kan få gang i hjulene igen.
Sådan lyder opfordringen i en ny kampagne fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, der skal få københavnerne til lommerne i genåbningen af samfundet.
Opfordringen lyder på at bruge penge på alt fra restaurantbesøg og frisøren til håndværkere og gavekort til kulturelle oplevelser for at støtte butikker, caféer og andre erhvervsdrivende.
”På grund af coronakrisen kæmper mange virksomheder lige nu for at overleve, selv om de er åbne igen. Og det, som kan redde dem, er kunder i butikken. Så som københavner kan du gøre en forskel, når du tager ud og spiser, handler i butikkerne eller bestiller en håndværker. Du kan dermed være med til at redde en masse arbejdspladser,” siger Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
På besøg hos virksomheder
Kampagnen kommer til at køre med 145 plakater rundt om i byen og på de sociale medier under hashtagget #kbhhandler.
”Hvis man bor i Valby, sætter man pris på det liv, der er på Valby Langgade og bor man på Østerbro, nyder man godt af, at Nordre Frihavnsgade er en hyggelig gade med masser af spisesteder og specialbutikker. Men sjældent har en krise ramt så pludseligt og hårdt som coronakrisen har, og derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at bevare et mangfoldigt erhvervsliv,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Hun har under coronakrisen været på besøg hos en række virksomheder.
”Situationen er selvfølgelig forskellig fra virksomhed til virksomhed, men fælles for dem alle var, at de er bekymrede for fremtiden efter en genåbning. De har brug for, at kunderne har tillid til dem og handler hos dem, hvis de skal kunne overleve på lang sigt – og det håber jeg, at vores kampagne kan være med til fremme,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.
Siden Danmark lukkede ned, har over 8000 københavnere meldt sig ledige.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Claus Bøggild, 22828437/jw9k@kk,dk
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Ledige akademikere skal i job gennem kursus i AI24.10.2025 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt opkvalificeringsforløb inden for kunstig intelligens (AI) skal bringe flere hundrede ledige københavnske akademikere tættere på arbejdsmarkedet.
Ny taskforce skal rydde op og sikre værdig afklaring for udsatte københavnere med mange år i beskæftigelsessystemet23.10.2025 07:16:09 CEST | Pressemeddelelse
I København findes der en gruppe borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mange år. En kommunal taskforce skal nu gennemgå denne gruppe borgeres sager på ny inden sommeren 2026.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester samler idrættens aktører til initiativer mod antisemitisme8.10.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
5. november er en række af idrættens organisationer og forskellige repræsentanter fra civilsamfundet inviteret til rundbordsmøde på Københavns Rådhus for at forebygge antisemitisme i idræt.
Københavns Kommune holder fast i Jobcenter København14.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I beskæftigelsesreformen fra april i år blev kravet om et kommunalt jobcenter afskaffet. Nu har et enigt Beskæftigelses- og Integrationsudvalg i Københavns Kommune besluttet at holde fast i navnet Jobcenter København.
Ramadanmiddag på Københavns Rådhus17.3.2025 09:04:00 CET | Presseinvitation
PRESSEINVITATION: Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester afholder sammen med Brobyggerne ramadanmiddag på Københavns Rådhus onsdag den 19. marts. Tilmelding er nødvendig for pressen (begrænset antal pladser).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum