Sunde måltider om natten skal være med til at mindske ulighed i sundhed
Undersøgelser viser, at indtagelse af sunde måltider kan reducere nogle af de gener, som følger med natarbejde. Dermed kan bevillingen til den sunde natmad være med til at mindske social ulighed i sundhed, og det er en mærkesag for SF og forsundheds- ogomsorgsborgmesterSisse Marie Welling (SF).
”Vores madvaner har stor betydning for vores sundhed og vores livskvalitet. Mange medarbejdere, som arbejder i dagtimerne, har bedre adgang til god mad sammenlignet med for eksempel social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker, som arbejder om natten. Samtidig bliver kroppen belastet hårdere af natarbejde, så vores medarbejdere i nattevagt bliver ramt dobbelt, og det kan vi ikke være bekendt. Derfor er jeg glad for, at det nu er lykkedes os at skaffe penge til sund natmad, for det kan være med til at mindske den sociale ulighed i sundhed”, sigerhun.
Sunde måltider til 300 nattevagter
Natarbejde er dårligt for helbredet. Det forhøjer risikoen for overvægt, mave-tarm-problemer og type-2-diabetes. Det gælder også for de medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, som tager nattevagten på byens plejehjem og i hjemmeplejen. Men det skal et sundt måltid nu være med til at ændre på:
”Der er næsten 300 medarbejdere på arbejde hver eneste nat påde københavnskeplejehjem og i hjemmeplejen.De harønsketsiget sundt og nærende måltid mad, og det kan jeg godt forstå– det synes jeg sådan set, atdeharkrav på, og det fårde nu”,sigerSisse Marie Welling.
Udover at maden skalværeernæringsmæssigt tilpassetnatarbejde,tilstræbesdet også, atmaden kanproduceres og leveres miljømæssigt bæredygtigt og balanceret i forhold til CO2-aftryk, økologi, madspild og miljørigtig emballage.
Der er i første omgang bevilget penge til en forsøgsordning, men der er i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen en forventning om, at de sunde måltider får en positiv effekt på nattevagternes generelle sundhed, trivsel og arbejdsglæde.Derfor bliver ordningenevalueretved udgangen af 2020med henblik på at blive forlænget.
Fakta
-
Arbejdsmiljø København(www.amk.kk.dk)præsenterede i april 2019 undersøgelsen ”Et godt arbejdsmiljø – også om natten”.Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at der blandt nattevagternei Sundheds- og Omsorgsforvaltningener et ønske om at have adgang til en sund madordning om natten.
-
Madordningen vil blive tilbudt til alle knapt 300 medarbejdere, der arbejder fast i nattevagt i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Det er frivilligt for medarbejderne, om de vil deltage i madordningen.
-
Der er i første omgang afsat midler til en forsøgsordning.Det forventes, at derer enevalueringklarultimo 2020, så madordningen kan videreføres i overførselssagen 2020-2021 med henblik på at finde en varig løsning iforbindelse med forhandlingerne om kommunens Budget 2022.Der har ikke tidligere været afsat midler til en lignende indsats.
-
Medarbejdernes egenbetalingfor et måltidforventes at blive20 kr.
-
Overførselssagen er i praksis budgetforhandlinger del II. Det er her, man fordeler de penge, som er til overs fra sidste budgetår, og det er derfor også typisk budgetpartierne, der også indgår aftale om overførselssagen.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Kirch KirkegaardPressekonsulent
Tlf:21273273lh6p@kk.dkInformation om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Rådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Ny app varsler københavnere, som er særligt sårbare over for luftforurening30.4.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Når luftforureningen i København er høj, går det især ud over borgere, som lider af KOL, astma eller hjertesygdomme. Også børn med visse kroniske sygdomme og gravide er særligt sårbare, når luftforureningen er høj. Derfor har Københavns Kommune udviklet appen ’Byens Luft’.
Bedre lys til hundredvis af beboere og medarbejdere på Københavns plejehjem29.4.2025 06:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Et særligt døgnrytmelys, som efterligner solens rytme, er med til at øge livskvaliteten og skabe en bedre hverdag for beboere og medarbejdere på Københavns plejehjem. Kommunen har selv medvirket til at udvikle lysløsningerne, som snart er udbredt til hvert fjerde plejehjem i København.
København udvider nyåbnet efterfødselstilbud24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud om efterfødselshjælp til københavnske kvinder har netop slået dørene op, og interessen er stor. For at imødekomme efterspørgslen har budgetpartierne på rådhuset afsat flere penge til området.
Københavns Kommune: Ny indgang giver lettere adgang til hjælp til børn og unge i psykisk mistrivsel3.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavnske børn og unge, der mistrives psykisk, skal nemt og hurtigt kunne finde vej til det rette tilbud. Derfor har Københavns Kommune åbnet en ny indgang til børn og unge i psykisk mistrivsel og deres forældre, hvor de uden henvisning kan få vejledning, afklarende samtaler og evt. guides videre til relevante kommunale tilbud.
Københavns Rådhus forvandlet til bordtennishal12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Rådhus lægger i dag og i morgen gulv til et stort bordtennisstævne for seniorer fra hele landet. Bordtennis er nemlig god træning for både fysikken og hjernen. Hvis du vil vide mere, så læg vejen forbi det smukke rådhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum