Efter nye afsløringer: Botilbudsområdet bør endevendes
18.5.2020 06:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Hvert år betaler kommunerne milliarder af kroner til private bo- og opholdssteder. Det er skattekroner, der skal gå til at sikre udsatte børn, unge og voksne behandling og ophold af høj faglig kvalitet.
Nu har vi set endnu et eksempel på, at pengene havner i lommerne hos ejeren – stik imod hensigten.
Den tidligere ejer af Søbækskolerne har siden 2001 trukket 53 millioner ud af koncernen, som driver skoler, opholds- og bosteder for børn og unge, skriver Ekstra Bladet søndag. Holdingselskabet bag har nu en egenkapital på over 200 millioner kroner.
"Vi har for længst passeret grænsen for, hvad der er moralsk og politisk forsvarligt, og nu må det altså være sidste gang, vi ser eksempler som dette. Vi har i flere år hørt skiftende ministre gentagne gange love, at der bliver kigget på området. Vi har brug for at lovgivningen ændres nu, så fokus for virksomhederne kun er på at skabe gode bo- og opholdstilbud – ikke profitmaksimering,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.
”Jeg mener, at der skal sættes en grænse for, hvor meget man skal kunne tjene som ejer af et privat bosted. Det er ikke rimeligt at trække store millionbeløb ud enten via snedige virksomhedsstrukturer, ned i skattely eller som udbytte – penge som kunne være gået til velfærd for vores svageste medborgere,” siger han.
Som i flere andre eksempler, har den tidligere ejer af Søbækskolen bygget koncernen op på en måde, så samme person ejer opholdssted og bygninger og kunne på den måde selv bestemme huslejen.
Netop den finte kan ikke finde sted på for eksempel friskoleområdet, som FOA foreslår, at politikerne lader sig inspirere af. Her må der ikke være overlap i bestyrelsen af driftsvirksomheden og udlejeren af bygninger. Samtidig er der krav om, at et eventuelt overskud bliver i driften af virksomheden og altså ikke udbetales som udbytte.
”Samtidig er det helt nødvendigt, at vi får styrket tilsynet på området, så der er de nødvendige muskler til at tjekke op på, om reglerne bliver overholdt,” siger Thomas Enghausen.
Læs FOAs forslag til et opgør med profit på velfærd og et styrket tilsyn
Nøgleord
Kontakter
Thomas EnghausenNæstformand
Tlf:30 71 75 97/46 97 22 48then@foa.dkBilleder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Mona Striib er lettet over regionsaftale: Pengene er der19.6.2026 10:33:56 CEST | Pressemeddelelse
Den nye økonomiaftale mellem regeringen og regionerne leverer det nødvendige løft, hvis bl.a. sundhedsreformen skal blive en succes, vurderer FOAs formand, Mona Striib.
FOA om kommuneaftale: Velfærden vandt18.6.2026 10:38:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og kommunerne har lagt arm om næste års økonomi. Velfærden vandt, fastslår FOAs formand Mona Striib.
Mona Striib om ny regering: Jeg ånder lettet op2.6.2026 16:35:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter at danskerne har ventet 69 dage, har firkløverregeringen nu fremlagt sit grundlag. For FOAs formand udløser det både stor lettelse og store forventninger.
Ny rundspørge: Halvdelen af de velfærdsansatte føler sig utilstrækkelige på jobbet1.6.2026 09:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at utilstrækkelighed, dårlig samvittighed og for lav bemanding præger arbejdsmiljøet blandt FOA’s medlemmer.
Velfærdens Talent 100 hyldes på Christiansborg19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største velfærdstalenter er fundet. Det markerer PenSam og FOA med en fejring af de 100 unge mennesker på Christiansborg d. 20. maj 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

