Guldborgsund-bibliotekerne åbner på mandag

Siden regeringen meldte ud, at bibliotekerne måtte åbne for udlån og aflevering har Guldborgsund-bibliotekerne arbejdet på højtryk på en plan for genåbningen. Planen er nu godkendt af kriseberedskabet og klar til at blive sat i værk. Det betyder, at Guldborgsund-bibliotekernes seks biblioteker åbner planmæssigt på mandag den 18. maj udelukkende for aflevering og udlån af på forhånd reserverede materialer, som personalet finder frem ved fremvisning af afhentningsnumre. Det vil med andre ord sige, at det ikke i første omgang bliver muligt at gå mellem hylderne og selv vælge bøger ud, ligesom det heller ikke er tilladt at opholde sig på biblioteket. Derfor vil åbent bibliotek også fortsat været lukket og oprettede lånere kan altså derfor endnu ikke lukke sig selv ind og benytte biblioteket uden for betjent åbningstid.
Til gengæld opretholder alle seks biblioteker deres almindelige betjeningstid, så betjeningen bliver spredt ud i hele åbningstiden med blot en låner på biblioteket ad gangen for at mindste smittefaren. Har du brug for at tale med personalet, er der telefontid på alle bibliotekerne mandag til torsdag kl. 10 til 15 og fredag kl. 10 til 12.
Ingen gebyrer
Muligheden for endelig af aflevere bøger er kærkommen, da mange sikkert har materialer, der har overskredet afleveringsdatoen. I den forbindelse har ledelsen besluttet, at der ikke vil være gebyrer på for sent afleverede materialer, som skulle have været afleveret, imens bibliotekerne har været lukkede ned. Alle overskredne materialer skal dog afleveres senest i løbet af maj måned, hvis du fortsat vil undgå gebyrer.
Med genåbningen følger også muligheden for at afhente de reserverede materialer, der har stået klar til afhentning på hylderne siden nedlukningen. Har du reserveringer stående, skal du blot medbringe dit afhentningsnummer og hente materialerne senest mandag den 25. maj.
Samtidig lyder der også en bøn fra personalet om at afbestille alle de reserverede materialer, der er bestilt inden nedlukningen og som du ikke skal bruge alligevel, da det letter arbejdet gevaldigt og sender materialet videre til den næste i køen. Det kan du gøre, når du logger ind på guldbib.dk, hvor du ligeledes kan reservere materialer allerede fra nu. Dog først bøger fra andre biblioteker fra på mandag den 18. maj, når den landsdækkende biblioteksbase bibliotek.dk åbner.
Borgerservice holder fortsat lukket for personlige henvendelser og har du brug for at komme i kontakt med Borgerservice, kan du kontakte dem telefonisk på 5473 1000.
Kontakter
Leder fra Bibliotek & Borgerservice Charlotte Møller, telefon 2518 0370
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Borgere og virksomheder inviteres til dialog om udvikling af Gedser og Sydfalster11.6.2025 12:31:14 CEST | Pressemeddelelse
Planlægningen af udviklingen i Gedser og Sydfalster er i fuld gang, og de første fysiske tiltag ventes realiseret i efteråret 2026. Den 30. juni 2025 inviteres virksomheder og borgere til dialogdag med fokus på projektets fremdrift og muligheder.
Guldborgsund Kommune styrker indsatsen for unge: Flere skal i job og uddannelse3.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune har siden sin opstart i 2022 haft de unge som topprioritet – og planen er at udvide indsatsen med nye initiativer og partnerskaber.
Sakskøbing får tocifret millionbeløb til byudvikling21.5.2025 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
27 millioner kroner. Så stort et samlet beløb er der nu fundet til udviklingsprojekter i Sakskøbing. Efter det seneste byrådsmøde er puljen vokset markant, da der kan tilføjes 17 millioner kroner.
Styrket turisme og udvikling i Stubbekøbing: Danmarks Motorcykelmuseum får ny placering tættere på havnen20.5.2025 12:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny placering på havnen i Stubbekøbing skal Danmarks Motorcykelmuseum tiltrække flere besøgende og skabe større synergi mellem kultur, turisme og byudvikling i havnebyen ved Grønsund.
Guldborgsunds unge får invitation til indflydelse19.5.2025 08:44:27 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage modtager alle unge mellem 15 og 24 år, der bor i Guldborgsund Kommune, en invitation i deres digitale postkasse. For nu skal der rekrutteres til den borgersamling, som skal anbefale, hvordan man giver unge en tydelig stemme i hverdagsdemokratiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum