Forsøg med radiovarslinger ved vejarbejde på Storebælt

Når bilister kører over Storebæltsbroen denne uge, vil de over bilradioen blive mødt med en varsling om vejarbejder ved Sprogø. A/S Storebælt tester netop nu i samarbejde med Syddansk Innovation (SDI) og Warning Systems signal udstyr, som skal være med til at få bilisterne til at sænke farten ved vejarbejde og reducere risiko for uheld.
Bilisterne glemmer at sænke farten
I ugens løb testes effekten af systemet Safe Track, som SDI/Warning Systems har sat op ved et lokalt vejarbejde på forbindelsen. Ved at udsende en melding til bilisterne, når de nærmer sig vejarbejdet, er håbet, at bilisterne løfter foden fra speederen og samtidig retter hele fokus på vejen foran dem. På den måde skal varslinger være med til at sikre, der sker færre uheld.
- Vi oplever generelt, at bilisterne glemmer at sætte farten ned, når de passerer vejarbejder på Storebælt, og det skaber farlige situationer, både for bilisterne og for vores kolleger, som arbejder på broen. Derfor ser vi frem til at teste, om vi kan bruge varslinger direkte til den enkelte bilradio til at forbedre sikkerheden på broen, siger Kim Agersø Nielsen, chef for konstruktioner og anlæg hos Sund & Bælt.
Automatisk varsling
Nogle hundrede meter før bilisterne kører forbi vejarbejdet, vil de få afbrudt radioen med en lokal trafikmelding om ”vejarbejde forude, hastighedsbegrænsning 80 km/t.” Herefter skifter radioen automatisk tilbage på den oprindelige kanal. Varslingen kommer kun til at ramme bilister, der kører mod Fyn, da det er her, der arbejdes.
- Vi er i gang med en lang række af initiativer, som skal øge sikkerheden for bilister og medarbejder på broen, bl.a. via nye og større skilte til trafikinformation og bedre trafikovervågning. Vi håber derfor, at forsøget giver et positivt resultat, og det på sigt bliver muligt at supplere vores indsats med Warning Systems’s udstyr til gavn for alle, der benytter vores forbindelse, slutter Kim Agersø Nielsen.
Fakta om forsøget
Forsøget sker i samarbejde mellem A/S Storebælt og SDI/Warning Systems, som er en del af Syddansk Universitet. Warning Systems står bag udviklingen og idriftsættelse af systemet SafeTrack til brug ved bl.a. vejarbejder. Her kan systemet sende lokale trafikmeddelelser ud til bilisterne, så de bliver opmærksomme på at sænke farten, inden de når frem til vejarbejdet, og dermed reduceres risiko for uheld.
Læs mere om SafeTrack på www.warningssystems.dk
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenKommunikationschef
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Østlig Ringvej vil lede trafik uden om indre København17.6.2025 10:03:20 CEST | Pressemeddelelse
En Østlig Ringvej anlagt som sænketunnel langs Amagers østkyst mellem Nordhavn i nord og Øresundsmotorvejen i syd vil i 2050 reducere trafikken i indre dele af København med 14%, fjerne knap hver fjerde lastbil ved Rådhuspladsen og årligt spare trafikanter for over 4 mio. timer i trafikken.
Presseinvitation: Transportministre åbner stor Femern-udstilling i LEGOLAND12.6.2025 14:54:53 CEST | Pressemeddelelse
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indvier mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.
Sund & Bælt inviterer til borgermøder om Østlig Ringvej28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt afholder borgermøde i Kastrup og på Østerbro om arbejdet med den igangværende miljøkonsekvensvurdering af Østlig Ringvej.
Vedligehold påvirker trafikken på Storebæltsbroen i næste uge27.5.2025 15:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 2. juni til onsdag d. 4 juni udføres der vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt ad flere omgange for at omlægge trafikken.
6000 truede haletudser har fået nyt hjem på Sprogø23.5.2025 12:58:37 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt er gået sammen med Zoologisk Have København om at styrke bestanden af den truede paddeart grønbroget tudse. For nogle uger siden blev der indsamlet æg på den gamle del af Sprogø, der under de bedste betingelser i ZOO har udviklet sig til tusindvis af haletudser, som nu er blevet sat ud på den menneskeskabte del af øen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum