12-tals akademiker har fortrudt: ”Man mente, jeg var for dygtig til at blive lærer”

Mange unge står i foråret med det store spørgsmål om, hvad de kunne tænke sig at beskæftige sig med i fremtiden. 29-årig Sofie Poulsen er opvokset i Skanderborg og fik udleveret et eksamensbevis med lutter tocifrede karakterer, da hun blev student med blandt andet tysk på højniveau. De høje karakterer gav adgang til mange muligheder, men gav også et øget pres.
”Jeg havde allerede en tyskunderviser i maven på det tidspunkt. Flere i min omgangskreds af både familie, venner og gymnasielærere sagde, at hvis jeg skulle undervise, skulle det ikke ”bare” være i folkeskolen, men med mine evner som minimum på et gymnasium,” fortæller Sofie Poulsen fra sin nuværende bopæl i Hammel om hendes start på Aarhus Universitet.
Ukritisk spiste hun rådene, søgte ind på universitetet og krydrede efter fem år sit CV med titlen som kandidat i international virksomhedskommunikation.
Logikken der fulgte strømmen
”Mens mine studiekammerater oversatte hjemmesider og skrev nyhedsbreve, havde jeg studiejob som tysklærer på en folkeskole og skrev eksamen om folkeskolereformen. Set i bakspejlet skreg det jo himlen, at jeg brændte for at være lærer. Men man mente jo, at jeg var for dygtig til at blive lærer. Jeg skulle udnytte mine høje karakterer bedre, end ved at undervise børn,” husker Sofie Poulsen tilbage.
Hun peger på sig selv som et eksempel på, at man som ung har tendens til at følge strømmen, særligt når man i virkeligheden er uviden omkring noget. Hun så dengang det logiske i, at det måtte være sværere at blive gymnasielærer, når adgangskravene på universitetet var større end på læreruddannelsen. Men nu mener hun, at det burde være omvendt.
Et halvt år efter Sofie Poulsen dimitterede fra Aarhus Universitet begyndte hun i 2018 på Trainee-meritlæreruddannelsen på VIA University College. Her tilbyder man nemlig kandidater som Sofie Poulsen at skræddersy en læreruddannelse ud fra den enkeltes tidligere uddannelse. Samtidig er man to-tre dage om ugen i arbejde som lærer på en skole, både for at koble uddannelsen på praksis fra dag ét, og tilmed hjælper til at få hverdagen for den voksne studerende til at hænge økonomisk sammen.
”Lærere er hamrende intelligente”
”Med min kandidat fik jeg en masse faglig viden, som naturligvis ikke er spildt arbejde. Men nu lærer jeg også, hvordan den viden kan bruges i praksis. Selvom det kræver et fagligt hoved at blive akademiker, skal man jo være hamrende intelligent for at være lærer. Udover at være faglig dygtig, skal man med empati være stor menneskekender, have overblik, være observerende og have situationsfornemmelse – for hvornår bryder man eksempelvis ind med pædagogik og hvornår skal man lade eleverne lære selvstændigt. Som lærer skal jeg også kunne skabe relationer til både elever, kollegaer og forældre og tilpasse den faglige undervisning til forskellige niveauer i samme klassetrin – og ikke mindst have det sorte bælte i kommunikation, for at det lykkes at gøre alle parter omkring en lærer glade,” siger Sofie Poulsen om de mange fordomme, der nu er gjort til skamme.
”Jeg skulle da have lyttet til min mavefornemmelse og lysten til at blive lærer – men nu er jeg bare taknemmelig for, at VIA University College har en uddannelse, hvor jeg på kort tid gør det muligt at forfølge mine drømme,” siger Sofie Poulsen. Hun er på vippen til selv at blive mor, så efter endt barsel har hun et år tilbage på studiet, hvorefter hun håber at kunne blive på Skovvangsskolen i Hammel som lærer, hvor hun også er tilknyttet i forbindelse med uddannelsen.
Fakta
Trainee-meritlæreruddannelsen er en læreruddannelse for studerende, der enten:
• Har afsluttet en kandidat-, bachelor-eller professionsbacheloruddannelse
• Har en erhvervsrettet uddannelse og har mindst to års erhvervserfaring - suppleret med relevante fag på gymnasialt niveau.
Følgende er ikke et krav for optagelse, men en fordel, hvis du:
• Har erhvervserfaring fra skoler eller andre job med fokus på undervisning
• Har særlige fagprofiler eller faginteresser i forhold til folkeskolens behov
• Har talenter eller kompetencer, der er interessante for folkeskolen
Læreruddannelsen som trainee-merit er bygget op på samme måde som den almindelige meritlæreruddannelse. Man deltager i undervisningen sammen med både merit- og andre lærerstuderende. Uddannelsen er tilrettelagt, så du har hele dage som vikar på en skole og hele dage på læreruddannelsen i Silkeborg. Man er vikar ca. 11-12 arbejdstimer om ugen på den skole, hvor man under uddannelse er tilknyttet som vikar.
Der er ansøgningsfrist til uddannelsen den 1. august. Man kan læse meget mere her: https://www.via.dk/uddannelser/paedagogik-og-laering/laerer/trainee-merit
For yderlig oplysninger: Kontakt kommunikationsmedarbejder ved VIA University College, Lotte Gyldenvang, 87 55 15 20 eller vang@via.dk.
Nøgleord
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum