To unge storke kredser om nyt rekreativt område i Ganløse

Gravemaskiner har de senest uger flyttet jord, pil og grus i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt ved Svinemosegrøften. Alt sammen for at få optimale forhold for både mennesker, planter og dyr i området. Gravearbejdet har betydet, at insekter er hvirvlet op i luften, og at orme er kommet frem på jorden, og det er god føde for storke.
To unge hvide storke blev set første gang i weekenden over Svinemosegrøften og entreprenøren HedeDanmark ønskede ikke at starte gravemaskinen op mandag morgen, før de sikrede sig, at deres arbejde ikke skadede et eventuelt ynglende par. Men efter at have rådført sig hos fugleeksperter, besluttede kommunen og entreprenøren, at de trygt kunnet fuldføre deres arbejde, og gøre naturområdet klar.
- Storke bliver ofte tiltrukket af maskiner, da der under arbejdet bliver gravet orme og insekter frem, som storkene spiser. Vi ved lidt om de to unge storke, der kredser over Svinemosegrøften. Det, vi ved, er, at de endnu ikke er kønsmodne og derfor ikke vil yngle i år. De har nu udvalgt sig en rede i Ganløse, hvor de formentlig bliver hele sommeren og lærer hele området bedre at kende. Det kan medføre, at de vender tilbage næste år for at yngle. Ganløse var i øvrigt et af de sidste steder på Sjælland, hvor der fandtes stork før storken forsvandt fra Danmark, siger formanden for Storkene.dk Jess Frederiksen.
Kommunen finder løsning sammen med lodsejer om sti og nyt vandspejl
Søen ved Svinemosegrøften er opstået efter oversvømmelser pga. et sammenfaldet drænrør på tre lodejeres private jorde, Her lå også en kommunal natursti. Både sti og jorde har de sidste par år stået under vand og det har betydet, at et nyt naturområde er opstået, som lodsejerne gerne vil bevare.
Egedal Kommune har understøttet lodsejerne ønske om at bevare naturområdet og i samarbejde har kommune og lodsejere fundet løsningen om at flytte stien nogle meter op på tør jord og lave naturlig afvanding af søen til det omgivende landskab. Stien er nu flyttet, vandløbet genåbnet og søen renset og bevaret, så der kan skabes mere biodiversitet i området.
- Det er et smukt rekreativt område, og nu er det blevet mere tilgængeligt for både mennesker, dyr og planter. Vi er glade for samarbejdet med lodsejeren, som har set vandet som en værdi og livgiver til dyre- og planteliv. Nu er stien omlagt og man kan tørskoet gå igennem området og få nogle gode naturoplevelser, siger Bo Vesth, formand for Teknik og Miljøudvalget i Egedal Kommune.
Egedal Kommune henstiller til at holde lidt afstand til det nye storkepar.
Hvis du vil vide mere kontakt:
Ingela Karlsson, centerchef CTM Sekretariat, Center for Teknik og Miljø, Egedal Kommune
Mail: Ingela.Karlsson@egekom.dk
Mobilnummer: 7259 7300
Kontakter
Presseansvarlig Rasmus Øhlenschlæger
Tlf:72596203raoh@egekom.dkBilleder

Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Søhøjskolen indstillet til fornem pris for renovering17.2.2025 11:14:38 CET | Pressemeddelelse
Ombygningen af Søhøjskolen i Ølstykke er blevet indstillet til Renoverprisen 2025, som uddeles til Danmarks bedste renoveringsprojekter. ”Fortjent anerkendelse”, siger borgmesteren.
Festlig åbning af Balsmoseskolens nye Multihus22.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag blev det nye Multihus på Balsmoseskolen indviet med deltagelse af både børn, medarbejdere og lokale foreninger. Borgmesteren kalder indvielsen ”…en vigtig milepæl i at skabe endnu bedre læringsmiljøer.”
Borgere udvalgt til at rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning18.12.2024 09:16:35 CET | Pressemeddelelse
36 borgere er nu udvalgt til Egedal Kommunes første borgersamling, som skal hjælpe politikerne med at tage stilling til klimatilpasningen af Ølstykke-Stenløse. ”Imponerende interesse for at deltage”, siger borgmesteren.
Sensation – odder set i Egedal4.12.2024 10:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det sky rovdyr blev observeret på et vildtkamera ved Værebro Å i nærheden af Veksø. Det er meget sjældent, at odderen bliver set på nye levesteder på Sjælland. ”En utroligt glædelig og uventet nyhed”, siger borgmester.
Borgere skal rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning5.11.2024 11:23:04 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne med mere og kraftigere regn stiller nye krav til håndtering af regnen. Derfor skal hele Egedal Kommune klimatilpasses med Ølstykke-Stenløse som et af de første lokalområder. Nu får borgerne mulighed for at rådgive byrådet om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum